Min fars nye kæreste - del 3

Vores søn Malte kom til verden præcis fire uger efter jeg sendte et brev til min 50-årige far og hans 27-årige kæreste, Natasja, som jeg havde brudt kontakten med. Både Natasja og jeg var højgravide og jeg ønskede ikke at min søn skulle vokse op med en moster på hans egen alder og en pap-farmor der var tre år yngre end mig. Jeg ville gerne have vist min far hans første barnebarn, men nu havde jeg truffet beslutningen om at ekskludere dem fra mit liv, og sådan måtte det være. Til gengæld kom min mor hver dag og så til os. ”Har far og Natasja været her”? spurgte hun på tredjedagen. ”Nej, jeg har brudt kontakten med dem”, svarede jeg. Mor stirrede forbavset på mig og sagde: ”Jeg synes ærligt talt, at du skulle se at blive voksen. Det barn har lige så meget ret til at blive født og få et godt liv ligesom Malte. Og du bliver jo storesøster, Helle”.

En måned senere blev min fars datter Emma født. Jeg fik beskeden af min bror Peter, som kom direkte fra hospitalet. ”Hvor er jeg heldig at have fået to så skønne unger i mit liv”, sagde han. ”Nu begynder du ikke også med alt det pjat. Det er nok, at jeg skal høre på mor”. ”Jamen, Emma er virkelig yndig, selv om hun nok aldrig bliver professionel fodboldspiller som ham her”, sagde Peter glad.

Da Malte var et par måneder, kom Peter en dag i en bil med barnesæde. Han mente, at Malte og jeg trængte til lidt luftforandring. Peter kørte, og jeg nød turen lige indtil vi parkerede i fars indkørsel. Jeg begyndte at protestere, men Peter overhørte mig. ”Nu går vi ind og hilser på vores lillesøster. For hende har du da så vidt jeg ved ikke brudt med, vel”? Sagde han. Og så tog han Malte på armen og gik ind i huset. Natasja var alene hjemme med Emma og hun lyste helt op da hun så os. ”Hvor er Malte dog kær. Han ligner fuldstændig Peter på de billeder, jeg har set fra jeres barndom”, sagde hun. Der var ingen fjendtlighed at spore i hendes stemme, kun ægte interesse. Jeg smilede, og denne gang var smilet ægte, for en mor kan jo altid godt lide at høre pæne ting om sit barn.

Natasja fik Malte på skødet, og Peter tog lille Emma og satte sig ved siden af mig. ”Sig pænt goddag til din søster”, sagde han og rakte mig barnet. Jeg kunne slet ikke sige noget. Det var min lillesøster. Godt nok var hun 30 år yngre end mig, men hun var stadig min søster og jeg kunne slet ikke holde tårerne tilbage. Jeg blev helt overrasket over mine egne følelser, og det var som om alle barrierer faldt til jorden: ”Undskyld Natasja, jeg har virkelig ikke været fair over for jer”, sagde jeg. ”Og undskyld det væmmelige brev, jeg sendte”. Natasja så undrende på mig: ”Hvilket brev?”, spurgte hun og fortsatte: ”Frank kom forbi og forklarede, at du skulle have tid til at vænne dig til tanken, og at du selv ville komme, når du var klar. Det var lidt hårdt for din far, men vi respekterede dit valg”.

Jeg mumlede noget usammenhængende, mens jeg sendte en taknemmelig tanke til min kloge mand, som lige havde skånet mig for at gøre noget virkelig dumt. Besøget den eftermiddag endte med at blive en ganske hyggelig. Natasja og jeg talte om graviditet og fødsel, mens Peter legede med de to små. Da min far kom hjem, blev han helt rørstrømsk over at se mig der og krammede mig i ét væk. Langsomt lærte jeg Natasja at kende, og vi fik med tiden et ganske godt forhold. Vi respekterer hinanden, uden at vi dog nogensinde bliver bedste veninder.

I dag er Malte og Emma 3 år, og jeg bliver helt blød om hjertet, når jeg ser dem tumle rundt, og hvad så, at den ene er min søn, og den anden er min lillesøster? Det vigtigste er at omgive sig med mennesker, som man elsker. Så er det mindre vigtigt, hvordan stamtræet ser ud.

Se også: Min fars nye kæreste, del 2