Min søn var ikke et monster

Medierne har haft travlt med at udnævne de tre unge mænd, som blev skudt mens de lå og sov i en lejlighed på Frederiksberg som bandemedlemmer. Den ene unge mand hed Phillip. Han blev kun 19 år. Han var sin mors solstråle, og det sårer hende, at se ham fremstillet som et monster.

Født samme dag var de - mor og søn, og ifølge mor Liselotte, var de to af samme alen. Hun var selv lidt af en starut, da hun var barn. Men alligevel ikke helt på samme måde som Phillip. Allerede da han begyndte at kravle, kunne Liselotte se, at han ikke var som andre børn.   

Jeg købte stoffer til min søn

Liselottes søn forstod ikke regler

-Hvis han ville et sted hen, kunne man ikke stoppe ham eller distrahere ham. Han var meget målrettet, og han grinede bare glad af mig, når jeg irettesatte ham. Han forstod simpelthen ikke, at der var noget, han ikke måtte, og han var alt for nysgerrig.

Når jeg skældte ham ud, var han kun ked af det i ganske kort tid. Han blev god igen med det samme. Og det var ikke kun mig, der forsøgte at opdrage Phillip. Men der var ingen, der havde held med det, fortæller Liselotte Farcinsen Leth Rasmussen fra Esbjerg.  

Hans søskende var normale

Han var hendes anden søn, og efter Phillip fik hun endnu en dreng og en pige. Phillip elskede sine søskende, men hvor de udviklede sig normalt og opførte sig ordentligt, passede deres skole, fik uddannelser og job, var det noget helt andet med Phillip.  

-Han var kun tre år, da han fik et løbehjul i julegave. Inden der var gået en time, havde han skilt det ad. Kort tid efter, kom jeg en dag ind på hans værelse og fandt ham stående i det åbne skråvindue med fødderne i vindueskarmen og hele kroppen lænende udad, mens han holdt i vinduets håndtag. Jeg blev meget bange og fortalte ham, at hvis han var faldet ned, så ville han være død. Han grinede bare og sagde ”jeg dør aldrig”. 

Myginds søn Julius: Jeg var misbruger som 14-årig

Som 4-årig løsnede han alle umbragoskruerne i sin seng med sin finger. Han yndede at kravle op på høje steder og hoppe ned, og selv om han tit kom til skade, stoppede det ikke hans dumdristighed. Han brækkede en tå, forstuvede en ankel og bed sig selv i tungen af at hoppe ned fra høje steder, husker Liselotte.  

Han fik aldrig rette behandling

Phillip var fuldstændig immun overfor skæld ud og irettesættelse, og han gjorde altid, lige hvad han havde lyst til, når han havde lyst til det. Lotte sammenligner sin søn med Emil fra Lønneberg, men historien om Phillip er ikke velegnet til en børnebog. Det er historien om en dreng, som aldrig fik den hjælp, han havde brug for.  

-Første gang Phillip fik diagnosen ADHD var han kun 5 år. Det var, efter han var begyndt at kaste æbler på bilerne på vejen. Vi var flere voksne, som forsøgte at forhindre ham i det. Han hoppede også rundt på parkerede biler, og jeg gjorde, hvad jeg kunne for at forklare ham, at når han ødelagde andres ting, så blev de kede af det. Det forstod han ikke. Han var hundrede procent impulsstyret, men han var også meget kærlig, og han gav hele tiden kys og kram. 

Viki mistede sin søn til en rockkoncert. Han blev 22 år

Selv om han ikke var god til at tænke sig om, så var han ikke dum. Måske derfor blev diagnosen taget fra ham igen, da han var 10 år og havde begået hærværk på en skole sammen med en ven. De havde hoppet på nogle ovenlysvinduer, og der var ødelæggelser for over 100.000 kr, sukker Liselotte.  

Phillip var aldrig ondskabsfuld

Den sag er ikke afgjort endnu. Hun måtte hele tiden sige undskyld på Phillips vegne, erstatte hans ødelæggelser og returnere, hvad han havde stjålet.  

-Når jeg talte om de ting, han havde gjort, blev han flov. Han var aldrig ondskabsfuld. Som 13-årig blev han udredt igen, fordi han havde stjålet en bil. Han fik atter ADHD-diagnosen, men lægerne på børnepsykiatrisk mente ikke, at behandling var nødvendig. Det var tilstrækkeligt med en stærk pædagogisk indsats, husker Liselotte. 

Liselotte måtte opgive 

Hun er ikke i tvivl om, at hendes dreng ikke havde været død, hvis han havde fået den behandling, som hun tiggede og bad eksperterne om at give Phillip. Han var ikke til at styre. 

Heller ikke for Liselotte, der måtte opgive at have sin søn boende, da han var 13 år. Han plagede om at komme på opholdssted eller i et bofællesskab, hvor han kunne få sin egen lejlighed, fordi han havde venner, der boede for sig selv, og det, syntes han, var sejt.  

Sådan fik Tine styr på sin søns ADHD

På det tidspunkt var alle i familien meget vrede på Phillip. Han havde stjålet alle sin storebrors konfirmationspenge for at købe sig en knallert. Liselotte måtte finde knallertens tidligere ejer og aflevere den retur, så de kunne få pengene tilbage. Hun havde mange skænderier med sin mellemste søn, der ikke forstod, at han sårede andre. Liselotte håbede, at hvis hun lod Phillip bo på opholdsstedet, så ville han endelig få den rigtige hjælp i form af den der stærke pædagogiske indsats.   

På fornavn med politiet i Esbjerg

Desværre var pædagogerne ikke stærke nok, og Phillip fik ingen behandling – ej heller i form af medicin, der kunne hjælpe ham med at være mindre impulsstyret. Han havde en aflastningsperson, der troede, at det var en god ide at lære Phillip at køre bil. Det betød at Phillip som 13-årig første gang gjorde sig til kriminel, da han stjal en bil. Siden fulgte adskillige lovovertrædelser, og Liselotte lærte således politiet i Esbjerg at kende og de hende.  

Hun frygtede altid, hvad Phillip nu havde gjort, hver gang de troppede op. Men aldrig havde hun forestillet sig, at politiet ville komme midt om natten, og den besked hun fik, forstod hun først 6 måneder efter. Hun var i chok. Phillip var ikke anholdt eller efterlyst. Phillip var død. Skudt i hovedet mens han sov. Han blev 19 år.

Healing gav Emil ro

-Ingen fortjener at dø. Min Phillip havde ikke vrede i sig. Han var varm om hjertet, og han var ikke en psykopat, selv om folk tror det, fordi han har siddet i fængsel for vold. Phillip var altid god ved både dyr og børn, og han var altid i godt humør. Jeg kaldte ham min solstråle, fordi han havde sådan en måde at stråle på, fortæller Liselotte.

Liselottes råd til forældre til børn med ADHD

Hun har et eneste budskab til forældre til drenge og piger, hvis opførsel ligner hendes drengs: Sørg for at banke i bordet og kræv, at jeres børn får den hjælp, som de har brug for. Det koster samfundet endnu flere ressourcer, når drenge som Phillip ikke får hjælp, mener hun. Phillip betalte den højeste pris for at have de forkerte venner. De kostede ham livet. 

Læs hele historien om Phillip og hans barske skæbne i denne uges Ude og Hjemme nr 21, som udkom tirsdag d. 23.maj 2017