Skæbner

Mirakelbaby begyndte at trække vejret da respirator skulle slukkes

27. marts 2015 af [Makn]
youtube
Mor skulle træffe sit livs sværeste beslutning om at slukke for sin lille datters respirator - da miraklet skete. Lille Lillie begyndte pludselig at trække vejret selv.
Sky Disson og datteren Lilli, der

Sky Disson dyppede sin lille datters fod i malingen og pressede den forsigtigt ned på det hvide lærred. Hun ønskede sig et minde om sin elskede datter, som ti dage forinden pludselig lå livløs i sin vugge. Selv om Sky og hendes mand hurtigt fik tilkaldt en ambulance, og redderne fik gang i det unge hjerte, havde Lillie været bevidstløs siden. Og nu havde lægerne rådet familien til at slukke for den respirator, som havde holdt den 6 måneder gamle baby i live.

- Lægerne spurgte, om jeg ville holde min datter, mens de fjernede slanger og rør fra hendes lille krop, men det kunne jeg ikke bære, fortæller Sky Disson fra Peterborough i det østlige England.

I stedet krammede Lillies far hende indtil sig, selv om alt også inde i ham skreg, fordi det føltes så forkert at skulle vælge mellem liv og død.

Trak pludselig vejret

Men netop som de forberedte sig på, at de nu havde mistet deres lille elskede datter, skete miraklet. Lille Lillie begyndte at trække vejret.

- Det var et fuldstændig fantastisk øjeblik. Hun tog sin første vejrtrækning og var ikke en gang besværet. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse, der strømmede igennem mig, siger Peter Disson.

For det var lige præcis dét, som familien havde bedt for i ti dage. Et sandt mirakel siden de havde fundet Lillie livløs. Dagen før havde Lillie været en sund og rask baby – men om natten var noget gået helt galt. 24 minutter gik der, før lægerne fik gang i hjertet, og de efterfølgende skanninger viste som forventet også tegn på, at hjernen havde taget skade på grund af den manglende ilt. I ti dage var der ikke udsigt til nogen forbedringer – og derfor havde lægerne rådet Sky og Peter til at slukke for respiratoren.

Nu trak Lillie pludselig vejret selv, og lægerne og sygeplejerskerne var mindst lige så overraskede som Peter og Sky. Lægerne frygtede dog stadig, at det kun var et spørgsmål om tid, før Lillie ville stoppe sin vejrtrækning, og derfor blev familie henvist til et hospice. Men efter en uge blev de udskrevet og sendt hjem.

For Lillie blev stærkere dag for dag, og nu hvor det er otte måneder siden, at hendes hjerte stoppede, har hun for længst overbevist lægerne om, at hun har en vilje til at leve.

Hun er dog ikke den sunde og raske baby som tidligere. Hun vil altid være lidt bagud i forhold til sine jævnaldrende, og hun er også særlig sensitiv. Samtidig har hun behov for en speciel terapi, som forældrene selv skal betale. Derfor har den oprettet en indsamlingsside, hvor de håber, at deres historie vil få folk til at støtte datterens behandling.

Men figtherånden fejler til gengæld ikke noget. Hver enste dag gør hun små fremskridt - til stor glæde for hendes mor og far.

 

Sponsoreret indhold