Skæbner

Mobiltelefon stjålet: Sørgende mor får billeder af døde søn tilbage

24. februar 2015 Søren Johannesen
Facebook
I september mistede hun sin 19 måneder gamle søn Reef, som døde af en knoglemarvssygdom. Men verden brast igen for Dayna Ritchie, da hun i fredags fik stjålet sin taske i lufthavnen i Auckland på New Zealand. I tasken var nemlig Daynas mobiltelefon med tusindvis af uerstattelige billeder og videoklip af Reef, samt nogle af hans legesager og andre minder. Politi og frivillige gjorde alt for at hjælpe den ulykkelige mor - og i søndags lykkedes det at pågribe en af gerningsmændene, en 17-årig pige. I går fik Dayna så sin telefon tilbage.
Dayna Ritchie med sin søn Reef. Han døde i september af en knoglemarvssygdom.

Dayna Ritchie kan næsten ikke beskrive den rædsel, hun blev grebet af, da hun i fredags opdagede, at hendes taske var blevet stjålet fra hends bagagevogn i lufthavnen i Auckland i New Zealand. I tasken var nemlig hendes mest dyrebare ejendele: Minderne om sønnen Reef, som i september døde blot 19 måneder gammel af en sjælnden knoglemarvssygdom.

Ud over Daynas mobiltelefon med tusindvis af billeder og videoklip med Reef, indeholdt tasken også en legetøjsbil, som Reef elskede at lege med, og en særlig halskæde, som den lille dreng havde holdt i sin hånd, da han døde.

Dayna, som bor på øen Great Barrier Island, fløj ofte med sin søn til hospitalet i Auckland, og siden hans død i fjor har hun altid taget nogle minder med sig, når hun har været ude at flyve.

- Jeg plejer faktisk at tage flere ting med. Men denne gang havde jeg heldigvis pakket let. Det er ikke til at holde ud, at jeg nu har mistet disse ting, lød det ulykkeligt fra Dayna til avisen Auckland Now i weekenden.

 

Læs også: Tyv stjal min identitet

17-årig pige pågrebet

-Det værste er, at telefonen er væk. Den er uvurderlig. Jeg vil give alt for at få de billeder igen. Der er så mange billeder af ham vokse op, og film af alle de små eventyr, han var på, fortsatte hun.

Politi, lufthavnsmyndigheder og frivillige gjorde straks alt for at hjælpe. Overvågningsvideoer blev kigget igennem, folk satte efterlysningsplakater op, og på Facebook spredtes den triste nyhed sammen med en opfordring til at holde øje, så Daynas ting måske kunne blive fundet.

Søndag morgen var der bid. Daynas pas og pung blev fundet i en skraldespand, men resten af effekterne var fortsat borte.

Senere samme dag lykkedes det imidlertid politiet via lufthavnens overvågningsfilm at identificere og anholde en af gerningsmændene, en blot 17-årig lokal pige. I første omgang hævdede hun, at taskens indhold allerede var solgt videre, men da politifolkene skruede bissen på, lykkedes det alligevel at opspore mobiltelefonen.

Læs også: Kantinedame bag utrolig svindel

Tilgiver gerningsmændene

Dayna var lykkelig, da hun fik beskeden.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er fuldstændig blæst omkuld. Det vil betyde alt for mig at få de billeder tilbage, lød det i følge Auckland Now kort efter fra Dayna.

Hun har dog ikke fået telefonen udleveret endnu - den skal politiet bruge til den videre efterforskning.

Samtidig fortsætte jagten på de andre effekter, legetøjsbilen og halskæden.

Utroligt nok har den hårdt prøvede mor overskud nok til at vise forståelse overfor tyveknægtene. På Facebook-siden Reefs Journey skrivber hun, at hun gerne tilgiver alt, hvis bare hun kan få minderne om sin elskede søn tilbage.

Sponsoreret indhold