Skæbner

Mor anklaget: Gemte sit barn i skuffe

27. april 2015 Morten Nøhr Mortensen
tvitter
Kan man godt begå et drab og bagefter sætte sig ved sit skrivebord og passe sit arbejde, som om intet var hændt. Det er den 25-årige Kimberley Pappas i hvert fald anklaget for. Forbrydelsen gik ud over hendes eget nyfødte barn.
25-årige Kimberley er under anklage for drab på sit eget nyfødte barn. 
25-årige Kimberley er under anklage for drab på sit eget nyfødte barn. 

Kun 25 år gammel er denne amerikanske kvinde anklaget for en forbrydelse, der har fået selv hærdede kriminalopdagere til at ryste på hænderne. Det tyder dog på, at kvinden, Kimberley Pappas, har døjet med alvorlige mentale problemer, som kan have ført til en heldigvis meget sjælden tragedie - en forbrydelsen, der gik ud over hendes eget nyfødte barn.

25-årige Kimberley Pappas blev her forleden fremstillet i en retssal i staten Michicigan i USA, hvor sagen først blev kendt offentligt. Hændelsen skete den 30 marts. Ifølge netavisen Detroit Free Press, fulgte den unge piges forældre grundlovsforhøret, hvor deres datter var anklaget for drab.

Fandt baby i skuffe

Ifølge anklageren fødte Kimberley Pappas et barn på sit arbejde – et fragtfirma i byen Redford, Michigan, hvor ingen af hendes kolleger anede, at Kimberley var gravid. Tilsyneladende har den unge kvinde – da hun skulle føde – gemt sig i et badeværelse på kontoret. Her er hendes nyfødte barn så kommet til verden uden anden hjælp end Kimberley selv. Hun klippede da også selv navlestrengen med en neglesaks. Det var dog først herefter, at grusomhederne tog til. Ifølge anklagen puttede den 25-årige pige kort efter fødslen det stadig levende barn i en plasticpose og gemte det i en skuffe. Herefter fortsatte Kimberley Pappas sit arbejde, som om intet var hændt.

LÆS OGSÅ: 6-årig fandt sin mor myrdet

Det gik dog kun kort tid, før hendes kolleger fandt store mængder blod i et bruseområde og derfor tilkaldte politiet. Stedet blev gennemsøgt og til betjentenes store gru, fandt de en baby pakket ind i plastik i en skrivebordskuffe. Desværre for sent. Da barnet blev fundet var det stadig varmt – men livløst. Kimberley Pappas forklarerede, at barnet var dødfødt, men ved obduktionen blev det efterfølgende afklaret, at den nyfødte baby døde af kvælning.

LÆS OGSÅ: Liget i slagtekarret

Den unge piges forsvarer, Roy Cassar fortalte efterfølgede til lokale medier, at hans klient kæmper med mentale problemer. Han forsøgte derfor at få hende løsladt mod kaution, så hun kunne komme hjem til sine forældre, James og Peggy Pappas, der sad i venterummet under sagen.

Gik i terapi

- De elsker deres datter virkelig meget, og hun har brug for at komme hjem og fortsætte i sin terapi. I denne sitaution skal hun være blandt folk, der elsker og støtter hende. Den slags støtte kan hun ikke få i arresten,  sagde han.

Forsvarsadvokaten anmodning blev dog afvist. Kimberley Pappas skal forblive bag tremmer, mens sagen bliver efterforsket. I den forbindelse skal hun også mentalundersøges. 

Det er indtil videre uvist, hvem faren til barnet er. 

Sponsoreret indhold