Mor donerer modermælk for at ære afdød søn

- Der er ingen ord, der kan beskrive, hvordan det føles at holde sit barn, mens det kæmper for at trække vejret og tager sit sidste åndedrag. Der er ingen smerte, som er større.
Sådan siger 28-årige Nicura Thompson fra Utah, USA, til today.com.
Hendes søn, Colton, blev født den 21. oktober med hele syv hjertefejl, og hans lille krop kunne kun holde stand i seks uger, før han døde den 2. december.
Vil føde dødeligt syg datter for at donere hendes organer
Hjælper andre midt i sorgen
Midt i den ufattelige sorg fandt Nicura alligevel en måde at lindre smerten på – og styrken til at række ud til andre med en hjælpende hånd.
Hun besluttede sig for at blive ved med at pumpe sin modermælk ud, så hun kunne donere den til andre børn, der havde brug for den.
Sarahs søn ville ikke ammes: Det reddede hendes liv
- Jeg ville gøre noget i hans navn, fordi det var hans mælk. Jeg følte, at det var en måde at holde mindet om ham i live, forklarer Nicura Thompson.
Har doneret over 130 liter
Nicura, som i forvejen har børnene Logan, 8, Charlie, 7, og Kallan, 4, har siden sin mindste søns død udpumpet sin mælk fire gange om dagen og har indtil videre doneret over 130 liter til trængende spædbørn.
Forældre advarer: Baby døde i autostolen
Hun fortæller, at hun finder en form for trøst i, at mælken ikke går til spilde:
- Jeg troede, at det ville gøre mig trist, men det gør det helt ærligt ikke. Det giver mig en følelse af lettelse, at jeg ved, at det går til andre børn, som virkelig har brug for det, siger Nicura.
Her sker de fleste babyulykker:
Her sker de fleste babyulykker
