Mor til tre fik kræft - og blev gravid

Graviditeten gav mig nyt håb

Charlotta sad ved spisebordet med hele familien og var i gang med at made sin 1-årige søn, da hendes hånd første gang strejfede den. Knuden i brystet. Forskrækket forlod hun omgående bordet og gik ovenpå og tog sin skjorte af for at mærke bedre efter. Der var ingen tvivl. Charlotta havde en knude i brystet på størrelse med et hønseæg, og hun var rædselsslagen.

– Jeg har fundet en knude i brystet. Jeg har kræft, sagde hun til den sygeplejerske, der besvarede opkaldet, da hun med det samme ringede til en akuttelefon. Selv om sygeplejersken prøvede at berolige hende og forklarede, at det nok ikke var noget, fordi hun kun var 35 år, så fik det ikke Charlotta til at slappe af.

– Jeg vidste fra det øjeblik, at det var alvorligt.

Charlotta Lindgren havde desværre ret. Den efterfølgende mammografi viste, at hun havde den særlige triple-negativ brystkræft – med to knuder. Beskeden kom i december. Det værst tænkelige tidspunkt, når man er mor til tre små børn, der bare glæder sig til jul.

Døden lurede lige om hjørnet

Hun havde det, som om døden hele tiden lurede lige rundt om hjørnet. Charlotta blev ramt af nogle voldsomme angstanfald og samtidig følte Charlotte sig meget alene med sin smerte. Hun havde brug for at tale om alt det svære, men selv om hendes mand, Lars-Göran, var en utrættelig støtte, så er han ikke typen, der bryder sig om at tale om følelser.

En dag, hvor Charlotta skulle i kemo, stødte hun på Maria, der også var ung, småbørnsmor og led af samme kræftform som Charlotta. De to kvinder havde med det samme en god kontakt, og hurtigt kom de tæt ind på livet af hinanden og delte deres tanker og følelser.

Men venskabet sluttede brat. For efter kun et par måneder fik Maria tilbagefald og døde.

– Jeg havde det forfærdeligt. Det var som at falde ned i et sort hul.

Men Charlotta var nødt til at komme op af hullet og blive ved med at tro på, at hun nok skulle overleve. Hun kæmpede hårdt med sig selv og sit eget sind i de mange måneder, hvor hun var igennem den hårde behandling, og til sidst var hun endelig helbredt.

Hun havde forventet, at hun ville blive sit gode gamle jeg, så snart behandlingerne var overstået, men det blev hun langtfra. Hendes krop var udmattet og tom, og hun kunne ikke slippe frygten for tilbagefald. Hver gang hun hostede eller fik lidt ondt i ryggen, frygtede hun, at kræften var kommet tilbage.

Livet gik dog videre, og hverdagen begyndte langsomt at komme tilbage.

Læs her om lille Kian, der blev kureret for kræft

Fra angst til håb

Selv om Charlotta havde fået lægernes ord for, at hun var rask, begyndte hun pludselig at føle sig meget syg. Hendes krop ændrede sig. Hun blev tykkere, og hendes smagsløg forandrede sig også. For eksempel kunne hun ikke længere lide kaffe.

En dag spurgte hendes mand forsigtigt, om hun kunne være gravid.

– Umuligt, svarede Charlotta, som i forvejen havde haft meget svært ved at blive gravid med de ældste børn, hvor hun skulle igennem fertilitetsbehandlinger. Desuden havde hun fået at vide, at kemobehandlingen sandsynligvis ville bringe hende i overgangsalderen og gøre hende steril.

Alligevel tog hun en graviditetstest. Og den var positiv. Graviditeten kom på flere måder til at ændre livet for Charlotta. Hvor hun før havde været bange og urolig, var hun nu fuld af glæde over at skulle have endnu et barn.

– Det lille nye liv i min mave gav mig håb. Min krop, der før havde forsøgt at dræbe mig, havde skiftet mening og skabt et nyt liv i stedet.

Charlotta fødte lille Gösta ved planlagt kejsersnit, og han er i dag en glad dreng på 2 år, som i den grad har bragt liv ind i familien efter en hård tid.
Mor Charlotta går stadig til kontrol for sin cancer hver tredje måned og er stadig rask.