Myrdede teenager for 32 år siden: Fældet af sin datter

Mordet på 17-årige Melanie Road i Bath, Sommerset i det sydvestlige England var for længst henlagt. Politiet havde sikret sig fremmed dna fra den døde teenager, men de fandt ingen match i systemet.
Den 17-årige pige blev overfaldet og seksuelt misbrugt, inden hun blev dræbt. Det var i de tidlige morgentimer den 9. juni 1984. Hun havde været i byen med nogle venner og besluttede sig for at gå de 20 minutter hjem. Melanie var næsten nået hjem. Næsten. Hendes lig blev fundet tæt på hendes hjem klokken 5.30 af en mælkemand og hans 10-årige søn. Hun døde af 26 knivstik i brystet og ryggen.
Fældet af sin datter
Trods en storstilet efterforskning blev morderen ikke fundet. Men i 2014 skete der endelig noget i den uopklarede sag.
LÆS OGSÅ: Minus 10 kg på 10 uger med L7 Kuren: Kiloene forsvandt af sig selv
En 41-årig kvinde blev anholdt for en mindre ting. Rutinemæssigt tog politiet hendes dna til den nationale database. Der var et match. Et familiær match. Den dna, politiet havde fundet på Melanies krop og tøj i 1984, tilhørte en, der var i familie med kvinden, som politiet netop havde anholdt.
Politiet sørgede øjeblikkelig for at samle dna-prøver fra kvindens familiemedlemmer. Hendes far, Christopher Hampton, som i dag er 64 år, afgav prøven frivilligt. Han må have vidst, hvad der ventede, da han blev anholdt i juli sidste år.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Erklærede sig skyldig
Christopher Hampton erklærede sig ikke skyldig og nægtede ethvert kendskab til mordet på Melanie. Det fastholdt han, indtil han mødte op i retten i dag.
Da dommeren læste anklagepunkterne op, rejste han sig og erklærede sig skyldig.
Han var 32 år, da han voldtog og dræbte den unge pige.
LÆS OGSÅ: 72-årig forsvundet i vildnis i 9 dage: Hunden reddede hende
I retten sagde dommeren:
- Du giftede dig og fik børn og levede et familieliv i alle de år, velvidende den ekstreme smerte du havde påført offerets familie, men du var ligeglad og for stor en kujon til at sætte en stopper for deres smerte. Du vil formentlig dø i fængslet.
Christopher Hampton fik en dom på 22 års fængsel.
(Artiklen fortætter under billedet)

Familiens mareridt
Melanies mor, Jane Road, 81 år, og hendes søskende Karen og Adrian læste en rørende udtalelse op i retten. Søsteren Karen læste op:
- Jeg har haft 32 år til at udfylde hullerne. Melanie er død hundrede gange på hundrede forskellige måder i mine tanke.
- Jeg kunne sige, at det er som et mareridt, men et mareridt vågner man op fra, og livet fortsætter som normalt. Dette er et mareridt, man ikke kan vågne op fra. Melanies død har overskygget mit liv.
LÆS OGSÅ: Første pige født i familien i 101 år
- I 32 år har jeg følt det, som levede jeg i en horror-film, en hvor morderen ikke er blevet fanget.
Melanies mor, Jane, fortalte, at hendes mand er blevet dement, og det er blot blevet værre af Melanies død.
- Stopper smerten nogensinde? Mareridtet fra den solrige dag i juni forsvinder aldrig.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Smid ham i en fangekælder
Til BBC har hun udtalt, at Melanies morder skulle låses i en mørk fangekælder for de årtier i helvede, hendes familie har været igennem.
- Jeg troede ikke, de ville fange ham. Da jeg endelig så ham i retten, tænkte jeg: ”Han er ikke en mand, han er et monster, hvordan kunne han gøre det”.
LÆS OGSÅ: Så smukt kan det siges: Det har jeg lært af min gravide kæreste
- Så gik det op for mig, at hans kone og datter sad lige bag mig i retten. Begge med blond hår ligesom Melanie. Hvordan kunne han gøre sådan noget og bo sammen med de mennesker, uden at de vidste noget, sagde hun.
- Jeg har altid sagt, at hvis jeg fik fingre i ham, så ville jeg kvæle ham eller stikke ham med en kniv. Det var sådan jeg havde det. Men jeg vil ikke bruge min energi på ham, siger moren.
- Jeg synes, han skulle smides i en fangekælder, som de gjorde i gamle dage, og bare efterlades og rådne ihjel, for han er ikke mere værd, sagde hun.