Mysterie om grøn kat løst

Man tror, at det er løgn, men den er god nok. I gaderne i den Bulgarske havneby Varna ved Sortehavet går en herreløs grøn kat omkring.
Kattens farve er så unaturlig giftig grøn, at den umuligt kan være født sådan, eller have fået farven fra noget den spiser. Men hvem maler den vilde kat?
Se også: Baby diskuterer med Bulldog og vinder tydeligvis
Længe har de lokale beboere i området fotograferet og filmet den mystiske grønne kat, og efterhånden er katten blevet så stor en berømthed, at folk kommer fra hele verden for at få et glimt og et foto af den grønne kat.
Katten er herreløs som mange andre katte i byen, og længe mente man, at der måtte være tale om drengestreger. At den stakkels kat havde været udsat for dyremishandling og malet med vilje.
Læs også: Katten Lucky fra Elk Horn var meget uheldig som killing. Mistede både to ben og sin hale, men lever som om, den ikke ved det. Se den springe omkring.
Men katten blev ved med at være grøn, og ingen af de andre herreløse katte var udsat for noget lignende. Det måtte være noget den udsatte sig selv for.
Og ganske rigtigt. Efter forgæves efterlysninger og overvågninger igangsat via sociale medier, fandt de lokale beboere frem til, at katten har sin farve fra den garage, hvor den overnatter.
Den grønne kat lægger sig til at sove et sted, som er fuld af rester af grøn syntetisk maling. Heldigvis er malingen ikke giftig, vurderer man. Hvis den var, ville katten allerede være syg. Den gør jo som alle katte og slikker sig ren hver dag.
