1-årig dreng overlever fald fra 11. sal

Ethvert forældrepars mareridt blev til virkelighed, da deres lille, 15-måneder gamle søn i søndags i et ubevogtet øjeblik kravlede ud på altanen på 11. etage - og faldt ned!
Lille Musa Dayib, som bor i Minneapolis i USA, men hvis familie har aner til Somalia, var hjemme med sin 3-årige storesøster og sin far, mens moderen var ude at løbe nogle ærinder.
LÆS OGSÅ: Mor til fire fanget i smadret bil i en uge
De tre sad i stuen, da faderen rejste sig og gik ind og hentede noget i et andet værelse. Sekunder senere skreg den 3-årige pige:
- Far, far, babyen faldt ned!
Ramte barkflis
- Det hele tog mindre end et minut. Familiens bedstemor har fortalt, at det var pigen, der på en eller anden måde fik døren til altanen op, fortæller en bekendt af familien, Abdirizak Bihi, til avisen Star Tribune.
Alle var overbeviste om, at drengen måtte være død, og lynhurtigt stimlede folk sammen for foden af bygningen. Men nej, lille Musa trak vejret!
LÆS OHGSÅ: 3-årig dreng reddet af sin hund
I huj og hast blev den lille fyr kørt til intensivafdelingen i børneafsnittet på Hennepin County Medical Center, hvor doktor Tina Slusher stod klar til at tage imod.
Et mirakel
- Det er helt bestemt et mirakel. Det er Guds gave til familien. Hvis du eller jeg faldt så langt ned, ville vi være døde. Selv børn plejer ikke at overleve fald af denne karakter. Endsige slippe fra dem uden alvorlige hjerneskader. Men han er en baby, og så var han heldig, at han landede på et stykke med barkflis. Han er en lille dreng, så han er mere fleksibel end du og jeg. Men når det er sagt, så er det virkelig Guds gave, at han overlevede det fald, siger Doktor Slusher til flere amerikanske medier.
Det er stadig for tidligt at sige, om Musa slipper fra det drabelige fald uden mén. Lige nu er han fortsat holdt i kunstigt koma. Hans ribben er brækkede, hans lunger er beskadiget, begge hans arme og haleben er brækkede, men hans rygrad er intakt. Derudover har han fået en hjernerystelse.
Forældre i chok
Til at begynde med troede lægerne, at han måske også havde fået et kraniebrud, men det kunne de heldigvis afvise tirsdag aften.
LÆS OGSÅ: 8-årig dreng redder 6 og mister selv livet
Efter det uhyggelige fald har både venner og bekendte til familien, men også helt fremmede mennesker, tilbudt deres hjælp til den hårdt prøvede familie.
Musas forældre er så meget i chok, at de ikke kan tale. Men i en pressemeddelelse takker de for "de fortsatte bønner for Musa og hans familie i denne tid."
Altanerne undersøgt
Efter søndagens ulykke bliver alle døre og rækværk på altanerne i bygningen undersøgt, men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at der var noget i stykker, skriver Star Tribune.
LÆS OGSÅ: Fars førstehjælp redder Ida
Intet kan naturligvis siges med sikkerhed, og som nævnt ovenfor er det fortsat uvist, om den lille dreng slipper fra faldet uden mén. Men lægerne er optimistiske.
- Jeg regner med, at han overlever. Det er forbløffende, siger doktor Slusher.