16-årig fjernet fra mor og far

Den afkræftede og skaldede pige foldede sine tynde hænder og bad om at dø. Men hendes mor og far skældte ud og sagde, at hun skulle være stærk, og at hun snart ville blive rask. Indvendig græd de, for de kunne jo godt se, at hun havde smerter og led i sygehussengen.

- Jeg var faktisk overbevist om, at vi ville miste hende, siger Lines mor, Tina Beier. Hendes tårer får datteren, der sidder ved siden af, til at gribe hendes hånd og se kærligt på sin mor - den mor, hun elsker højere end noget andet, men som Frederikssund Kommune ikke vil give hende lov til at bo hos.

Begrundelse: Tina og hendes mand Leif pylrer for meget om deres datter! Line er i dag 16 år. Hun overlevede den ødelæggende leukæmi, der angreb hendes barnekrop for fire år siden og kostede hende et års ophold på Rigshospitalet med massive kemo- og strålebehandlinger samt en knoglemarvstransplantation.

Psykisk var det en hårdt ramt, men samlet familie, der vendte hjem til parcelhuset i Jægerspris og forsøgte at få en dagligdag med arbejde og skole til at gå op.

Line begyndte med hjemmeundervisning - indtil hun et halvt år senere kunne gense sine klassekammerater i skolen. Men med to års manglende daglig skolegang var det umuligt for Line at følge med.

- Jeg var glad for at se mine venner igen, men jeg var ikke så god i timerne. Og jeg var træt, forklarer den unge pige.

Læs også: Robinson-Nada så aldrig sine søstre som barn

Et drastisk skridt
Lærerne gjorde opmærksom på Lines problemer og gik direkte til kommunen, der valgte at indstille til en tvangsfjernelse. Et drastisk skridt, som blev begrundet med, at Tina, i kommunens øjne, behandlede sin datter som langt yngre end hendes alder, og at mor og datter havde opbygget en usund binding til hinanden. En påstand, som chokerede Tina Beier, og som hun slet ikke synes er fair:

- Hvordan tror du, det er at se sit barn lide og konstant frygte, at hun dør fra dig? Er det virkelig så underligt, at vi var nervøse for, at det var alvorligt, når Line pludselig fik feber eller blå mærker på kroppen herhjemme? Skulle vi bare have ladet som ingenting, spørger hun.

Ja, syntes Frederikssund Kommune, der dog i første omgang ikke fik overbevist Børne- og Ungeudvalget om fornuften i at tvangsfjerne Line. Heller ikke da kommunen ankede afgørelsen i Ankestyrelsen, fik den medhold. Derimod fik den besked på at hjælpe familien på en mindre indgribende måde.

Line skulle blandt andet under psykiatrisk udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød. Men kommunen havde ikke opgivet at få Line tvangsfjernet. I et mødereferat mellem Frederikssund Kommune og en overlæge fra Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit står der, at "kommunen giver udtryk for, at de mener, at en psykiatrisk undersøgelse er nødvendig for, at de har tilstrækkeligt grundlag til at anbringe Line ..."

Sagen blev taget op igen, og den 25. juni sidste år stemte samtlige medlemmer af Børne- og Ungeudvalget for, at den bedste løsning ville være at fjerne Line fra sin mor og far.

Trods det, at både Tina og hendes mand Leif havde indvilliget i at deltage i alle de test og udredninger, som kommunen havde ønsket. Trods det, at kommunen ikke havde vedlagt journalerne fra Rigshospitalets talrige forsøg på, efter aftale med forældrene, at få støtte til Line efter hendes sygdom. Og trods det, at Lines psykolog udtalte, at en anbringelse i værste fald ville ødelægge Line, og at en stærk modertilknytning var at forvente efter så alvorligt et sygdomsforløb.

Savner mor og far
- Det var så forfærdeligt. Vi følte os magtesløse og kunne slet ikke forstå, at de ville tage vores datter fra os. Det gør så ondt at vide, at Line græd sig i søvn og nægtede at spise i den første tid på bostedet, fortæller Tina, som erkender, at hun har været meget beskyttende over for datteren efter hendes sygdom.

Gennem hele sin barndom har Lines største problem været at tage på i vægt. Kræftsygdommen gjorde det ikke nemmere. Line var dog - ganske vist langsomt - på rette vej. Hun var begyndte at følge en kostplan fra Rigshospitalet og havde taget to kilo på.

Men så var det, at postyret om tvangsfjernelse igen opstod. Line har nu boet på boinstitutionen "Home" i Hundested i knapt et år. Siden tvangsfjernelsen er den unge pige dog hverken blevet gladere eller tykkere.

Tværtimod har hun tabt et kilo, og det eneste lyspunkt for hende er, når hun må komme hjem til sin mor og far i to timer hver 14. dag.

- Jeg vil så gerne hjem og bo igen. Jeg savner mor og far. Men ingen vil høre på mig, siger Line stille. Nu venter hun bare på at fylde 18 år.

- Så er der forhåbentlig ingen, der skal bestemme, hvor jeg skal bo, siger hun.

Kommunen: Ingen anden udvej
Direktør for Opvækst og Uddannelsesområdet i Frederikssund Kommune, Palle Skov, har ikke ønsket at udtale sig i sagen. Før han valgte den strategi, sagde han følgende til Frederiksborg Amts Avis:

"Vi har kun et mål, og det er, at Line skal have et godt liv. Hun skal udvikles på en måde, så hun lærer at klare sig selv. Vi har forsøgt at hjælpe den her familie, men til sidst var der ingen anden udvej end tvangsanbringelse ..."

I september skal Børne- og Ungeudvalget vurdere, om Line Beier fortsat skal være tvangsfjernet.