Åbent brev til Silkeborg Kommune
Læs Marius's historie i Ude og Hjemme nummer 30
Til rette vedkommende.
Jeg er Marius' søster Teresa Nielsen.
Jeg skriver til dig i anledningen af fredagens triste begivenheder. Jeg må sige, jeg er mere end chokeret og dybt dybt såret og berørt af det, der er sket.
Min bror og Anja er knuste, og jeg og hele vores familie og alle Marius og Anjas venner og bekendte er i total vildrede omkring, hvad dette bygger på.
Jeg af alle i min familie kender Marius bedst. Vi har altid været som bedste venner, og jeg tror, jeg kan tillade mig at hævde at kende ham næsten så godt, som jeg kender mig selv. Nu er jeg jo ikke lige indblandet i denne sag, hvad selve behandlingen angår, men jeg føler et stort behov og ansvar for at give dig og dine kolleger dette brev for at forsvare min bror og Anja.
Marius er meget følsom, han er faktisk meget sårbar, og han er et af de mest bløde mennesker, jeg kender. At I har vurderet, at han skulle være ude af stand til at give et barn det, det har behov for, må jeg sige er en total og aldeles fejlvurdering fra jeres side af.
Jeg og Marius er opvokset under vanskelige forhold og har været en masse igennem årenes løb, og selvfølgelig sætter det sine spor, da jeg ventede min ældste søn, som i dag er 3½ år, var Silkeborg Kommune også bekymrede for, hvorvidt jeg var i stand til at varetage et lille barns psykiske og fysiske behov.
Jeg var til adskillige samtaler under min graviditet, og det blev så besluttet at de ville give mig en chance for at bevise, at jeg kunne leve op til ansvaret.Jeg skulle observeres ifht.samspil og stimulans af min søn på hospitalet i ca 5-7 dage, og derefter skulle jeg have en familiekonsulent på besøg 3 gange ugentligt og en sundhedsplejerske 2 gange i ugen.
De vurderede efter et 3-3½ mdrs. langt forløb at mine moderevner intet fejlede. Jeg har i dag to sønner, hvoraf den mindste er 2 år gammel, og de er begge sunde og velfungerende glade børn.
Jeg synes, i har pligt til at give min bror og Anja den samme chance som jeg fik, der var også tale om evt. fjerning af barnet, men efter de gav mig en mulighed for at bevise, at jeg kunne leve op til opgaven, måtte de positivt overrasket, indrømme at jeg sagtens kunne.
Jeg kender Marius ud og ind og han er SÅ god til børn og alle i vores familie og omkring ham har altid beundret hans evne til at tage sig af små børn, han elsker mine sønner inderligt og har altid gaver med til dem og leger med dem, og han har adskillige gange haft både den yngste og den ældste på weekend, og jeg har altid følt mig tryg ved at efterlade dem i hans varetægt.
Derudover har vores små fætre også et utroligt godt forhold til Marius, og de ringer altid til ham og beder ham om at komme på besøg hos dem,og min bror og Anja har mange gange passet en bekendts to små børn, hvoraf den yngste søn var kun 14 dage gammel, jeg var hos dem den weekend ,og de tog sig godt af ham, nussede og pussede om ham, og skiftede ham rigtig pænt og gav ham flasker til tiden.
Marius stod op om natten og gik og vuggede ham, fordi han græd, Marius er fuldt ud bevidst om et lille barns behov, og jeg må indrømme at han faktisk ofte har været efter mig fordi han synes, jeg havde en dårlig vane med at give mine børn for meget slik og sodavand. Han trængte igennem og i dag får de kun slik om fredagen!
Så jeg må sige at efter, at jeg har set Marius og Anja med børn, med mine egne øjne, at de sagtens kan klare at passe et barn! I har ikke set dem, og alligevel har i dømt dem på forhånd. Det synes jeg er uhørt, og jeg forstår ikke hvorfor I har gjort, som I har.
Jeg synes virkelig I bør genoverveje denne beslutning I har taget, jeg synes Marius og Anja bør få en reel chance for at bevise, at de er i stand til at tage sig af det barn, og jeg mener andet ville være dybt uetisk og moralsk forkasteligt!.
I aner ikke, hvordan det føles at blive udsat for det der skete i fredags, jeg er ikke engang drengens forælder, og selv jeg har ikke kunnet sove rigtigt de sidste par nætter, og jeg har været rastløs og fortvivlet og forvirret over, hvad i alverden grunden til at I har handlet som I har kan være?
Jeg må sige, jeg har aldrig været ude for noget lignende. Marius og Anja har grædt ustandseligt og har begge følt sig enormt svigtede og alene. Dette skete en fredag, og alt har jo lukket i weekends, så de har hverken kunnet ringe til kommunen eller noget som helst andet sted hen og få en reel forklaring.
Jeg, og alle der kender Marius, har altid spurgt Marius, hvorfor han ikke snart fik sig et barn, fordi han elsker børn og er enormt god med børn, og hans svar har hver gang været, at han ikke ville være bekendt at bringe et barn til verden når han ikke selv følte sig moden og klar til ansvaret.
Så når Marius nu ønsker at få barn, er det fordi han virkelig mener han er klar!, og hvis det faktum, at han ikke ville kaste sig ud i det, før han havde gransket sig selv og følt sig hundrede procent motiveret og klar til opgaven - ikke viser at han er en ansvarlig person, så ved jeg godt nok ikke, hvad I ellers forlanger af et menneske.
Marius er så god og rar ved børn, og han kunne ALDRIG drømme om at skade hverken en voksen eller et barn. Jo måske har han været rap i replikken og sagt til folk, at han havde lyst til at slå dem el.lign, og ja hans teenageår og fortid har været lidt brogede, men han har aldrig ført nogen voldshandlinger ud i livet, og jeg ved at de få gange han har sagt til folk, han fx ville slå dem eller hvad det kan have været, har det bare været noget han har sagt i vrede, og han kunne aldrig drømme om at gøre alvor af sine udtalelser.
Marius er en god person og faktisk er han alt andet end aggressiv, fordi jeg ved at hvis der har været situationer, hvor han har følt sig i fare så er han faktisk mere den skræmte og passive type end den aggressive.
Jeg håber, jeg er trængt igennem, jeg forstår I skal tage jeres forbehold,og at I føler der skal gøres noget præventivt for at undgå sager som de to uhyggelige sager, der har været i Silkeborg, hvor en far brækkede sin 2 mdr.gamle søns ryg, og den sidste hvor en far bankede sit eget barn ihjel, hvorefter kæresten valgte at blive hos ham alligevel.
Vi har tit snakket om lignende sager, og Marius' holdning har altid været at de burde bures inde på livstid!, så hatten af for, at I har stillet kravene til forældre op, men jeg siger i ramme alvor at denne vurdering må bygge på en fejl. Og en ting er, at I har vurderet, at Marius ikke er egnet,der står selvfølgelig en masse i hans journaler, men folk ændrer sig og der står jo kun de negative ting.
Alle Marius' andre gode sider og hans dejlige karakter står jo ikke nedskrevet sort på hvidt. Og alle folk bør have en chance for at ændre sig. Det er simpelthen ikke fair at hans fortid skal hjemsøge ham på denne måde! Marius kunne aldrig drømme om at lægge hånd på et lille uskyldigt barn!
Derudover må jeg sige, at det er mig en gåde uden lige, på hvilket grundlag Anja er blevet umyndiggjort som hun er? Er det overhovedet lovligt? Ja, Anja er en meget genert person, og det kan man undre sig over, når man ikke kender hende, men så snart man kender hende, så er hun helt åben og en meget dejlig og omsorgsfuld person.
Jeg ved ikke, om mit brev har nogen som helst form for betydning, men jeg ville bare understrege overfor Jer, hvor ondt det gør i hjertet det, der er sket, og hvor såret Marius og Anja føler sig, og jeg beder jer fra mit hjertes inderste om at give dem en chance, evt. på Betestha, hvis det er hvad I forlanger, bare i vil give dem en mulighed for at bevise, at de altså godt kan!
Og jeg skal pointere at dette brev har jeg skrevet på mit eget initiativ, dog har jeg spurgt om Marius og Anjas godkendelse først. Vil selvfølgelig gerne hjælpe, ikke mindst for lille Malthes skyld!
Han bør være hos sine forældre og bare tanken om, at han blev taget bort fra dem lige få minutter efter fødslen på den måde, det blev gjort på, gør mig psykisk og fysisk dårlig! Og selv jordemoderen brød sammen og græd bagefter og overlægen sagde, at måden det blev gjort på var dybt uetisk!
Håber inderligt I vil genoverveje jeres valg og lytte til Marius og Anja og retspsykiateren og give dem en chance, det er altså et barn og dets forældre vi taler om, det er en hel familie i har splittet ad!
Mvh
Anna Teresa Gammelgaard Nielsen.
