Alle lod mig ligge
- Det hele blev sløret, og jeg havde det, som om jeg skulle besvime. Jeg forsøgte at skubbe scooteren væk, men kunne ikke. Min arm gjorde meget ondt. Jeg lå og ventede på, at nogen skulle komme og hjælpe mig. Men der kom ingen.
Nanna Gerrick, 16, fra Jerup nord for Frederikshavn i Nordjylland har lært, at man som hovedregel skal have tillid til sine medmennesker, indtil det modsatte er bevist. Men forleden fik denne tillid et ordentlig knæk, da Nanna var på vej til sit arbejde i Frederikshavn på sin scooter. En køretur på omkring 15 kilometer. Det meste af vejen er der en dobbeltrettet cykelsti, men lige inden Frederikshavn, ved en rundkørsel, skulle Nanna krydse den trafikerede Skagensvej via et hellesystem.
- Jeg holdt og ventede på en helle midt på vejen, da en hvid folkevogn standsede og holdt for mig. Jeg havde øjenkontakt med føreren og begyndte at køre over. Inden jeg var helt ovre, begyndte folkevognen at køre og ramte mit baghjul, fortæller Nanna, der mistede herredømmet over sin scooter. Hun væltede og slog nakken ned i asfalten.
Samtidigt var hendes højre hånd kommet i klemme under scooteren, der lå hen over hende. Den hvide folkevogn fortsatte nordpå uden at standse. Men ikke nok med det. Heller ingen af de mange forbipasserende trafikanter denne tidlige morgen følte trang til at standse op og hjælpe den 16-årige pige.
- Der kørte rigtig mange forbi, og jeg kunne se flere af dem dreje hovedet for at kigge på mig, siger Nanna. Hun anslår, at hun lå omkring 10 minutter, inden hun fik samlet kræfter til at komme fri. Hun fik scooteren rejst og startet, hvorefter hun fortsatte de sidste kilometer til sin arbejdsplads.
- Jeg kunne kun støtte styret med højre underarm, og jeg måtte bruge venstre hånd til gashåndtaget. Det var lidt bøvlet, forklarer Nanna, der skal starte på uddannelsen til SOSU-assistent til februar. Derfor var hun lykkelig, da hun ugen inden ulykken fik arbejde i Dagli Brugsen. - Så kan jeg nå at spare noget op, inden jeg begynder på skolen, siger Nanna.
Fremme på arbejdet fik hun det dårligt. - Jeg havde ondt i hovedet og begyndte at kaste op, forklarer Nanna, der fik ringet efter sin far på hans arbejde på motorfabrikken Alfa Diesel, der ligger få kilometer fra Nannas arbejdsplads. Han er dybt rystet. - Jeg er rasende over, at så mange bare kørte forbi uden at hjælpe min datter, siger Rene Gerrick, 43. Senere kunne lægerne på Vendsyssel Sygehus konstatere, at Nanna havde fået en kraftig hjernerystelse og havde brækket en knogle i hånden. Hun skal derfor gå med hånden i gips endnu nogle uger.
- Jeg er glad for, at jeg slap så heldig. Det kunne være gået meget værre. Men jeg er skuffet over, at ingen hjalp mig. Jeg ville selv hjælpe en tilskadekommen, hvis det var mig, der havde siddet i en af bilerne, siger Nanna.
