Annis opgave

15-årige Anni Dahl Johansen fortæller i Ude og Hjemme nummer 15 om en barndom præget af druk og svigt.

Anni havde aldrig oplevet sin far ædru. Hans alkoholmisbrug var altid imellem dem. Men nu, hvor han er tørlagt efter 20 års druk, har de fundet hinanden, og hun har endelig fået en far. Hun har skrevet en opgave til skolen, som du kan læse nedenfor.

Barn af alkoholiker

Hvordan føles det?
Hvordan har børn det med, at deres forældre drikker? Det er et svært spørgsmål. Mange er bange for, at forælderen kommer til skade, eller gør skade på andre. De fleste skammer sig over det deres forældre, hvis de drikker. Man får en utrolig stor skyldfølelse. Hvilket slet ikke er nødvendigt, fordi det faktisk aldrig er pga. barnet, at forælderen har udviklet alkoholisme.

Det er også et meget stort tabu, at ens far eller mor ikke har styr over deres eget liv. Flere forældre er voldelige, når de bliver berusede. Det er med til, at et barn mister respekten for forælderen. Intet barn vil finde sig i at blive slået, eller høre fra andre, at ens far eller mor opfører sig dumt overfor andre.

Samvær med forælderen kan være meget akavet, fordi man hele tiden har en fornemmelse af, at forælderen lyver. Det gør de også i stor stil. De lyver overfor andre, når de siger de ikke har noget alkoholproblem. Den de snyder mest er i virkeligheden dem selv. Alle der har et alkoholproblem, har svært ved eller nægter helt at indrømme, at de har et alkoholproblem.

Det er en ting, der kan gøre det rigtig svært at være sammen med forælderen. De børn med voldelige forældre har det nok endnu værre. De lever i konstant frygt for, at deres forældre vil udøve vold på dem. Det må være ganske forfærdeligt hele tiden at skulle holde sig selv i skindet, så man ikke kommer til at sige eller gøre noget forkert.

Der må være et kæmpe tomrum inde i maven, der skriger for at bliver fyldt op med kærlighed, tryghed og tillid. De tre ting er nogle af de vigtigste dele i et forælder/barn forhold. For er der ikke kærlighed, så kan man ikke holde hinanden ud, og man har det ikke godt i hinandens samvær. Tryghed gør, at man kan have et rart tillidsfuldt forhold til hinanden. Alle behøver tryghed. Tillid kommer af kærlighed og tryghed. Men kan have mere eller mindre tillid til en person. Bliver man svigtet gang på gang, mister man tilliden. Holder man derimod hvad man lover, og hjælper i en svær tid får man tillid til hinanden. Alle mennesker har brug for kærlighed, tryghed og tillid, for at kunne leve et normalt liv.

Mange børn føler ingen kærlighed, tryghed eller tillid til forælderen, som er i misbruget. Der er forskellige eksempler på, hvorfor man ikke kan føle kærlighed, tryghed og tillid. Fx så kan det være fordi, at man er blevet svigtet alt for mange gange. Ved at man finder ud af, hvor meget ens forældre lyver. Ved at man finder ud af, hvorfor de så tit skal tjekke om bilen nu også er låst. Ved at man oplever ens forældre gå ned og "handle" flere gange om dagen. Ved at man forstår hvorfor skraldespanden skal tømmes uden den er fuld. Eller endnu værre, hvis der bliver udøvet vold på en.

I mange tilfælde elsker et barn den alkoholiserede forældre meget højt, andet kan være svært, fordi selvom man har det svært med forælderen, så er det stadig ens far eller mor. Man får kun en af hver, og de er jo også søde overfor en, for det meste.

Mange forældre prøver at skjule deres afhængighed. De tror ikke et barn er klogt nok til at regne ud, at der er noget galt. De tror faktisk slet ikke, at der er nogen som helst der kan se deres afhængighed. Da det er et stort tabu, også for alkoholikeren, vil de selvfølgelig ikke lade nogen vide det. Som nævnt ovenover, så kan de finde på at sige flere gange om dagen - "åh, her er godt nok varmt, jeg bliver nødt til at gå ud en tur". Eller - "arg, jeg er altså ikke sikker på, jeg fik låst bildøren".

Mens de så er nede og blive kølet af eller låse døren igen, igen, igen, så kan de drikke i skjul. Så sidder deres barn oppe og venter på, at de kommer op og lugter af alkohol. (Børn ved godt, hvad forælderen i virkeligheden laver). Nogle forældre prøver at gemme deres sprut inde på de øverste eller nederste skabe, inde bag en masse ting. For så tror de ikke, at deres barn lægger mærke til det, hvilket de gør. Nogle skjuler det ved, at sørge for, at facaden er i orden. Fx gør de meget rent, selvom ingen andre tænker, at man er misbruger, fordi ens hjem ikke er rent.

Nogle børn, hvis forældre er misbrugere, får rigtigt mange gaver. Forælderen tror de ved hjælp af gaver osv. kan gøre barnet glad igen, efter de eventuelt har svigtet dem.

Når man er alkoholiker, så ved man ikke selv, hvor stort et problem det kan gå hen at blive. De tænker mest på sig selv, og på hvornår de kan få en mundfuld alkohol ned igen. Hver gang de åbner en ny flaske spiritus, er de sikre på, at de finder lykken i bunden. Sådan er det selvfølgelig ikke. Lykken findes ikke i bunden, men det forstår de ikke. De fleste lever et dobbeltliv. De har deres arbejde og familie, men også deres alkoholmisbrug som de skal skjule. Der er ikke noget at sige til, at de bliver stressede, for de har faktisk to job. Deres arbejde, og så deres misbrug. Det ene hårdere end det andet.

Mange børn der lever med en alkoholiker, bliver til den ''voksne''. De bliver overlagt hele ansvaret, for forælderen kan ikke klare, at skulle holde styr på husholdningen. Det er ikke kun alkoholikeren der lever et dobbeltliv, det gør deres barn også. For de gør alt, for at ingen opdager der er problemer derhjemme. De har nemlig ikke lyst til, at nogen skal tænke eller snakke dårligt om ens far eller mor. Det kunne også nemt gå hen at blive pinligt.

Børn der aldrig selv har oplevet at leve med en misbruger, ved ikke hvad det vil sige, at have sådanne problemer derhjemme. Derfor kan det være svært at snakke med sine venner om, hvad der sker derhjemme, fordi de tit svarer "er din far eller mor komplet idiot? Og hvorfor stopper de ikke bare med at drikke?". Det er rigtig hårdt for et barn, at nogen siger sådan om deres forældre. Børn der vokser op med en alkoholiker, modnes tit meget hurtigt, i forhold til andre børn. De lærer nemlig at tænke på en hel anden måde, mere voksent. Det er klart, når de er vant til at skulle være den voksne.

Mange mennesker ved ikke, at alkoholisme er en sygdom. Det skulle alle vide, fordi så ville de bedre kunne forstå, hvorfor man ikke - bare lige kan holde op med at drikke. En alkoholiker er afhængig af alkohol, og den afhængighed er meget svær at komme af med. Nogle kommer aldrig af med sin afhængighed. Hvis man er alkoholiker, og erkender overfor sig selv, og alle andre, at man har et problem, så kan man starte i alkoholbehandling.

Man kan tage til lægen og få antabus, det er en pille der gør, at hvis du bare får en smule alkohol, så får du en ekstrem smerte i hoved og hjerte. Hvis man har svagt hjerte i forvejen, kan pillen blandet med alkohol slå ihjel. Det er en utrolig hård proces for en alkoholiker, at afvænne sig fra alkohol. Det kan lade sig gøre at komme ud af alkoholen. Hvis bare man får en masse støtte, og hvis man selv har lyst til at blive afvænnet. Man forandrer sit eget liv, og mange andres liv, ved at stoppe sit alkoholmisbrug. Det er en vigtig forandring, for alle parter.

Nogle siger, at hvis man er barn af en alkoholiker, så har man lettere ved selv at blive alkoholmisbruger. Det kommer meget an på, hvem man er, hvad for et miljø man kommer fra, og hvordan ens forældre har taget hånd om alkoholen. Bare fordi man har en forælder, der drikker meget, så behøver det ikke betyde, at man får en dårlig opvækst. Nogle af de børn der er opvokset med en alkoholiker, formår at vende de dårlige oplevelser til noget positivt.
De tænker at hvis ikke deres forældre havde drukket, og opført sig som de gjorde, så var de aldrig blevet den de er. Man bliver bare et anderledes menneske, af at have tænkt de tanker, og oplevet de ting som barn.

De ting man oplevede som barn, vil altid ligge i en. Måske tænker man ikke over det, men man kan aldrig glemme det. Nogle oplevelser har man mest lyst til at glemme, fordi de har været så forfærdelige, at man bliver ked hver gang man tænker på det. Den eneste måde man kan bearbejde oplevelserne og tankerne på, det er at snakke med en, man stoler på. En som forstår en. Det er vigtigere end noget andet, når man har været igennem noget slemt. Det er næsten lige meget, om man snakker med et familiemedlem, en ven eller en hel anonym person, bare man føler personen forstår en, og gerne vil hjælpe. Det kan løsne selv de sværeste tanker og spændinger fri fra kroppen, og det har man meget brug for, når man er i sådan en situation.

Hvorfor alkohol?
Hvorfor bliver man alkoholiker? Det er meget forskelligt, men det stammer tit, fra noget dårligt der er sket i sit liv. Det kan ligge i generne, det kan komme af, hvilket miljø man er vokset op i, eller bare er kommet i. Det kan have noget at gøre med, hvordan ens forældre har været overfor en, altså hvordan ens opvækst har været.

Det kan komme af for meget arbejde - stress. Det kan komme pga. en barsk oplevelse, fx at blive skilt. Tit er alkoholen grunden til en skilsmisse. Det kan altså komme af mange ting. Det kan også være noget man selv udvikler. Hvis man vender sin krop til, at den får en øl, fx hver lørdag efter arbejde, som så tit bliver til en øl, hver dag efter arbejde. Som udvikler sig til to, tre, måske fire øl hver dag, som man bliver nød til at drikke, for at kunne gennemgå en hel dag. På det tidspunkt er man afhængig, og man er selv skyld i det.

De alkoholikere der bestemmer sig for at komme på afvænning går ind i en hård fase af deres liv. At komme på afvænning er ikke nemt. Det første og det vigtigste er, at de indser, at de er ude i noget, de ikke selv kan styre længere. Når de har det, kan de komme på antabus. Det er den pille, der kommer til at "styre" deres liv fra de tager den første, til de er helt ude af misbruget.

Antabuspillen skal tages to gange i ugen. Der skal være en til at se på, om alkoholikeren tager pillen. Hvis alkoholikeren ikke har en til at se på det, så snyder han eller hun, ved at lade være med at tage pillen. Som sagt kan antabuspillen være farlig. Den går ind og "skræmmer" alkoholikeren. Når man indtager 1-2gram antabus, og blander det med alkohol, vil man opleve kvalme, opkast, hedeture, hjertebanken, hovedpine og lavt blodtryk.

Bare ved tanken om hvad der kan ske, bliver de fleste skræmt. Det er bare ikke altid nok. Nogle skal prøve det på egen krop, for forstå at det ikke er behageligt. Antabus kan i visse tilfælde skabe en meget voldsom reaktion. Alkoholikeren kan besvime, kollapse eller få et hjertestop. Hvis det skulle ske, så er der en slags modgift, der hedder Dopamin. Når man starter på antabusbehandlingen, vil man gå nogle ekstremt svære dage, uger måske måneder i møde. Det er enormt hårdt for kroppen, fordi den er vant til at få alkohol. Når kroppen pludselig ikke får alkohol mere, så reagerer den med svære abstinenser, og vilde svedeture.

Når man er igennem det, og måske har været på antabus i nogle år, prøver nogle på at stoppe med at tage antabus. For nogen lykkedes det, og for andre ikke. Hvis ikke det lykkedes for en, så må man starte forfra igen, hvis man magter det. Ellers forbliver man alkoholmisbrugere. For et barn, så er tiden mens alkoholikeren er på afvænning er mindst lige så hårdt, som da de drak. For der tænker et barn meget på, om forælderen overhovedet klarer sig igennem det. Faktisk så er det meget sjældent, at en alkoholiker kan holde sig ædru resten at livet. Otte ud af ti falder i igen. Sådan er den barske virkelighed.

Alkohol ødelægger rigtig mange forhold. Det gør den fordi, at når man er afhængig af alkohol, så er det, det eneste de kan koncentrere sig om. De glemmer simpelthen, at de har en kæreste eller kone, de skal tage sig af og elske. Hvis man laver en aftale med en alkoholiker, så kan man ikke være sikker på, at han eller hun overholder den. Det er ikke fordi de ikke ønsker at overholde aftalen, men fordi de er styret at alkoholen. Ingen kan holde til, at ens partner som man elsker, svigter en.

Nogle kvinder, hvis mand drikker, siger til dem, at hvis de ikke holder op med at drikke, så vil de skilles. Nogle er bare så langt ude i deres misbrug, at de ikke kan gøre andet end at lade sig blive skilt. De kan ikke se nogen anden løsning. Der er også nogen, som kommer på antabus. Tit så er det bare misbrugeren selv, der skal styre det med at få pillen taget. Når man er afhængig af alkohol, så er det ikke nemt, selv at skulle styre , at tage den pille som gør, at man ikke kan tåle alkohol. Det skaber endnu et svigt, overfor alkoholikerens partner, når de falder i igen. Det er tit grunden til skilsmisse.

Når man er barn af en alkoholiker, så vil man gerne holde det hemmeligt. De fleste er bange for at blive konfronteret med, hvad der sker derhjemme. Hvis man skal til at forklare, bliver man tit ked. Det er ikke den side af sig selv, man har lyst til at vise andre mennesker. Det kan også være meget pinligt for nogle børn. Særligt de som bliver krænket på det yderste. Det er bestemt ikke rart for dem, at tale om hvad der sker derhjemme. Selvom man ikke har det godt med sin forældre, så elsker man dem inderst inde.

Når man elsker en person, særligt sin far eller mor, så har man ikke lyst til at fortælle om deres dårlige sider. Børnene synes det er synd for forælderen. Jeg tror faktisk ikke det er børn og voksne, der lever i alkoholproblemerne, som har sværest ved at snakke om det. Jeg er sikker på, at det er folk omkring en. Der er ikke ret mange mennesker, som tør spørge ind til, hvordan det går derhjemme. Selvom det nogle gange er det, man har mest brug for som barn, når man er i en sådan situation.

I Danmark er der rigtig mange alkoholikere. I det hele taget drikker vi rigtig meget i Danmark. I år 2000 drak vi i Danmark 9,5liter ren alkohol pr. indbygger. I Norge drak de 4,4liter, i Italien 7,7liter, og i England drak de 8,1liter ren alkohol pr. indbygger. Det er i hvert fald et godt eksempel på, at danskerne drikker meget.

Som sagt, så kan man udvikle alkoholisme, ved selv at gøre det til at vane med at indtage alkohol. Når det i Danmark er så normalt, at vi drikker så meget, så er der flere og flere som har chance, for at blive misbrugere. Det er ikke et godt tegn, at vi i Danmark drikker så meget. Det er heller ikke sundt for kroppen, at indtage så meget alkohol.

Er det okay?
I Danmark bliver der ikke gjort nok at hjælpe de familier, som lever med en alkoholiker. I Danmark er det sådan, at hvis man gerne vil have hjælp ude fra, og man er under 18 år, så skal forældrene skrive under på, at det er i orden, at man får hjælp fra det offentlige. Når man er barn, så kan det være svært, at spørge sine forældre om lov til at få hjælp fra det offentlige. Og hvis forælderen man spørger, er beruset, så er det ikke nemt at få et ordentligt svar, og det er slet ikke sikkert, den alkoholiserede forældre vil give sit barn lov til at få hjælp.

Det er okay at konfrontere folk, der drikker meget, med deres problem. Man skal bare være opmærksom på, at personen ikke er alt for beruset, når man spørger, og man skal også være sikker på, at man får det sagt på en ordentlig måde. Ikke i et stort selskab. Der skal ikke være andre end en selv, og så alkoholikeren. Hvis der er flere mennesker, så har alkoholikeren lettere ved at opsætte en facade, og nægte at der er et problem. Man skal ikke bare komme udefra, uden at kende personen, og så konfrontere ham eller hende med det. Tit hjælper det bare ikke så meget at fortælle alkoholikeren, at man synes de drikker for meget. De bliver nød til selv at finde ud af det.

At være barn af en alkoholiker er bestemt ikke nemt. Der er så mange tanker der flyver igennem ens hoved, og dem kan man ikke kontrollere. Tankerne kommer af alle de ubehagelige oplevelser man har haft. Når man er barn af en alkoholiker, bliver man automatisk lidt anderledes fra andre børn. Man tænker nogle andre tanker, siger nogle andre ting, og opfører sig anderledes.

Når man som barn bliver nød til at tænke voksent, så sker der nogle ting inde i kroppen. Man bliver indelukket, trist, man får meget hovedpine, ondt i maven, problemer med at sove, fx pga. mareridt om forælderen, og tit får man vanskeligheder i skolen. Men der er også mange eksempler på børn, hvor man slet ikke kan se på dem, at der er noget helt galt.

Når man er barn af en alkoholiker, så vil man gerne vise den bedste af sig selv hele tiden. Der må helst ikke være nogen, der regner ud, at man er ked af det. Mange børn tror det er deres skyld, at deres mor eller far drikker. De føler, at de mister forælderens opmærksomhed, fordi alkoholen overtager. De føler sig alene, når deres forældre drikker. De er bange for, at deres forældre dør. De bliver bange, når de ser hvordan alkoholen forandre deres forældre. De isolerer sig, og er tavse om problemet både i og udenfor familien.

Børn overtager tit det ansvar og de forpligtelser, som forælderen ikke påtager sig - men det sker på bekostning af barnets egen udvikling. Det er bare nogle af de måder, et barn føler, tænker og har det på. Der er bare ikke ret mange voksne, der ved hvordan, et barn føler og tænker om det. Det ved de ikke, fordi de ikke tør at spørge, hvilket de skulle.

En ting jeg ikke forstår, det er, at der er meget mere fokus på, hvor skadeligt rygning er, og ikke på hvor skadeligt alkoholisme er. Alkoholisme er et meget større problem. Jeg syntes virkelig ikke, det er okay, at folk i Danmark har så travlt med, at få alle til at holde op med at ryge. Rygning er skadeligt, men ikke i så stor grad som alkohol er. Man hører aldrig om børn, der bliver taget fra deres forældre, fordi de ryger. Børn bliver taget fra deres forældre, hvis de drikker for meget.

Efter min mening, så er vi i Danmark nået til det punkt, hvor medierne skal rette deres blik på langt større problemer end rygning. Som barn af en alkoholiker, føler jeg mig overset. Ikke af min familie, ikke mine venner eller omgangskreds, men af medierne. Det skal ikke forstås som om, at jeg vil, at der skal være fokus på mig, men på alle os, som oplever de forfærdelige ting hver dag. Alle mennesker skal lære, at det ikke er forbudt at tale om alkoholisme, tværtimod.

Jeg mener, vi skulle tale mere om alkoholisme, end om hvor man må, og hvor man ikke må ryge. Som det er blevet, så er der ikke ret mange steder, man må ryge mere, men drikke det må man overalt. Har mennesker dårligere af, at se en sidder og ryger, end de har af, at se et menneske der sidder og drikker sig fra hus og familie? Det er så surrealistisk i mit hoved, at man snakker så lidt om alkoholproblemer blandt voksne. Folk kan godt snakke om, at unge nu til dages drikker alt for meget, men de fleste undgår at snakke om, hvor stort problemet er blandt voksne mennesker. Det er bare ikke i orden.

Hvad kan vi gøre?
Som sagt så er der i Danmark ikke åben hjælp, fra det offentlige til børn og unge under 18. I Sverige har de åben hjælp. Der behøver man ikke tilladelse fra forældrene, til at gå i gruppeterapi. Sådan skulle det også være i Danmark. Det ville i hvert fald være en stor hjælp til alle os unge, som går rundt med noget, som er svært at snakke om.

For voksne ville det være en stor hjælp, hvis der var mere åbenhed omkring alkoholmisbrug. Jeg tror det ville hjælpe alkoholikere, til lettere at kunne acceptere, at de er ude i noget, som de ikke selv kan styre. Hvis man som voksen, har et problem med alkohol, så er det ikke noget man sådan går og skildre med. De syntes ikke det er rart, at skulle indrømme, at der er noget de ikke har styr på. Slet ikke når de folk, som ikke er i et misbrug, eller ikke kender til det, ikke ser det som et alvorligt problem.

Af Anni Dahl Johansen.