Begik selvmord efter skænderi med bror

9-årige Aaron Dugmore var ikke en glad og lykkelig dreng, tværtimod. Det kunne alle omkring ham se.
En gruppe asiatiske børn i klassen drillede ham, og Aaron græd næsten hver dag, når hans mor hentede ham fra skole. Hans psyke blev mere og mere skrøbelig, og til sidst kunne drengen ikke tage mere.
Sendt op på værelset
Et skænderi med sin lillebror fik dråben til at løbe over i Aarons livsbæger. Da han sparkede broderen over skinnebenet, og samtidig råbte skældsord ad ham, sendte hans mor ham op på værelset for at køle af.
- Jeg sagde til Aaron, at han kunne komme tilbage og drikke te med os andre, når han igen kunne opføre sig ordentligt. Men min søn kom aldrig tilbage. Han tog i stedet sit liv, siger Aarons ulykkelige mor, Kelly-Marie Dugmore, 30, fra Erdington i England.
Ingen kan bebrejdes noget
Læs også: Teenager dræbt af isbjørn
Tragedien skete tirsdag den 12. februar 2013. Siden har livet været et sandt Helvede for Kelly-Marie og Aarons stedfar, Paul Jones. De ville ikke acceptere myndighedernes afgørelse om, at selvmordet var Aarons beslutning efter skænderiet med broderen, og at ingen andre kan bebrejdes noget.
Parret mente, at den 9-årige dreng blev presset i døden af sine skolekammerater. Derfor lagde de sag an mod skolen. Nu har en domstol afgjort, at Aaron ikke blev udsat for mobning. I dommen hedder det, at Aarons død var "hændelig", og at skolen ikke kunne have handlet anderledes.
Frustreret og ulykkelig
Læs også: Lille dreng døde i glohed bil
Kelly-Marie er ikke kun rystet og chokeret over sønnens død. Hun er også frustreret over, at ingen stilles til ansvar for tragedien. Hun mener, at det var en gruppe asiatiske bøller, der drev drengen til den grusomme handling, uden at nogen på skolen i Erdington greb ind.
Moderen hentede sin søn tirsdag omkring klokken 15.30. Moderen sad i bilen og så, at Aaron blev skubbet og drillet af en gruppe drenge. Da hun stod ud af bilen, løb de bort, men råbte stadig efter Aaron. Drengen var ulykkelig og sagde, at han ikke ville gå på skolen længere.
Storebror fandt Aaron død
Læs også: Dræbt på vej til polterabend
Da de kom hjem spurgte Aaron om lov til at gå ud og lege. Men det var snevejr og koldt, og Aaron fik ikke lov. I stedet sagde Kelly-Marie, at hun ville lave te og servere lidt slik for drengen og hans store- og lillebror. Men efter skænderiet med lillebroderen blev Aaron sendt op på sit værelse. Kelly-Marie fortæller:
-
Jeg kunne efter et stykke tid ikke forstå, hvorfor der var så stille på Aarons værelse. Jeg sendte hans storebror op for at se, om Aaron var faldet i søvn. Kort efter hørte jeg min ældste søn råbe: "Hvad har du gjort, Aaron?". Jeg troede, at Aaron havde ødelagt et eller andet, måske sin telefon. Jeg løb derop, og fandt min søn hængt. Jeg forsøgte med kunstigt åndedræt og anden førstehjælp, men der var ingen reaktion.
Ambulancen tog den 9-årige dreng til Birmingham Børnehospital, hvor det kortvarigt lykkedes at genoplive ham. Men hans skader på grund af iltmangel var så store, at hans liv stod ikke til at redde.
Kelly-Marie var både ulykkelig og rasende. I sin fortvivlelse gav hun skolen og Aarons klassekammerater skylden for drengens død. 75 pct. af de 450 elever i skolen kommer fra etniske minoritetsgrupper, og der var tidligere været problemer med flere af de unge asiater.
Klagede dagligt over mobning
Læs også: Lille dreng borte hele natten
Aaron klagede næsten dagligt over chikane og mobning. Han havde næsten konstant ondt i maven, og klagede over hovedpine. Kort før sin død fortalte han sin mor, at en gruppe asiater i klassen havde truet ham med en plastikkniv og sagt: "Næste gang er det en rigtig kniv".
På grund af de særlige omstændigheder besluttede politiet at indlede en efterforskning, for at klarlægge alle detaljer i den ulykkelige sag. En talskvinde for West Midlands Politi sagde efter de første undersøgelser: "Udsagn fra ledelsen på skolen har sammen med afhøringer af elever og lærere givet et klart billede af, at der ikke har fundet systematisk mobning af drengen sted".
Vil undgå gentagelser
Nu har en domstol afsagt en lignende kendelse. Birmingham Kommune nedsatte efter Aarons død et udvalg, der skal hjælpe familier og børn til at undgå en lignende tragedie.