Besir overfaldet efter Vild med Dans

Skuespilleren Besir Zerici havde en dejlig aften under Vild med Dans. Godt nok gik han og hans partner Mie Moltke i omdans, men han blev vild glad, da han reddede livet i den populære konkurrence.
LÆS OGSÅ: Allan hedder Helge i år
Men glæden blev hurtigt vendt til skuffelse og angst. Besir blev overfaldet af fem endnu ukendte mænd på Dronning Louises bro.
Besirs egen forklaring
Han forklarer selv på Facebook:
-Efter vild med dans efterfest er jeg på vej hjem sammen med min kæreste. Ved Dronning Louises Bro stopper 5 drenge i en bil og spørger, om de må låne hende, jeg går med! Jeg bliver selvfølgelig irriteret, og siger til dem, de skal holde deres kæft og respekterer min kæreste.
- Midt i krydset stiger de alle ud af bilen, og den ene trækker en kniv, råber af mig, giver mig en på hovedet og løber grinende ind i bilen som en kujon, hvorefter de kører væk i en fart.
Ingen kom til hjælp
-Der var så mange, der så det, og ingen hjalp. Vi bliver nødt til at blive bedre til at hjælpe hinanden overfor den her meningsløse vold! Jeg ville ønske, jeg kunne snakke med de her drenge, så det ikke går ud over en anden. Øv øv øv hvad sker der for folk? Hvorfor? Udover det havde jeg en god aften! Er så taknemmelig for vi gik videre! Kærlighed ud til alle mennesker.
LÆS OGSÅ: Tine vil savne Frederik
Besir "slap" med et blåt øje. Han har endnu ikke anmeldt overfaldet til politiet, men det er da rart at se på hans tekst, at han trods alt er ved godt mod.