Brita vandt sine børn tilbage

Nedturen var total.
I 2007 havde hun været lykkelig. Mor til fire. Veluddannet og med godt job. Mand og skønt hus i Sverige.
Så faldt tingene pludselig fra hinanden.
Fem år senere, i juni 2012, blev Brita Holm fundet, stærkt beruset og rallende på gulvet, i det, der nu var blevet hende og børnenes hjem, et gammelt stuehus, lidt uden for Nyborg. Huset var som familien - forsømt og ødelagt.
LÆS OGSÅ: 2-årige Eva banket gul og blå
Den sommer blev Brita indlagt på psykiatrisk afdeling på Svendborg Sygehus. Hendes børn blev tvangsfjernet. Sammenbruddet var totalt.
Det begyndte så godt
Da Brita to måneder senere blev udskrevet, havde hun intet tilbage. Det eneste, der holdt hende fra at tage sit eget liv, var børnene. Hun ville have sine børn tilbage.
Da begyndte Brita sit livs kamp - en kamp, som hun nu, to år senere, endelig har vundet.
Det hele begyndte ellers så godt, da Brita i 1995 mødte den svenske Erik Aludden i kantinen på Brøndby Stadion.
- Må jeg byde frøkenerne på kaffe, spurgte han galant Brita, som var på besøg fra Aalborg hos en veninde i København.
LÆS OGSÅ: 10-årige Jonas holdt sig i live længe nok til at se sin nyfødte lillebror
Brita skulle kun være i byen i tre dage - det sammen skulle Erik - men det var nok til, at de blev stormende forelskede.
Fødte på stribe
9 måneder og 9 dage senere blev den svenske ingeniør og den danske filosofistuderende forældre til lille Linnéa på Aalborg Sygehus.
Erik tog barsel fra sit arbejde i Stockholm og rykkede ind i Britas lille lejlighed på Parkvej midt i Aalborg.
I 1997 flyttede den lille familie til Sverige. Først til Stockholm og siden til den lille by Lomma uden for Malmø, hvor det firma, Erik arbejdede for, havde en afdeling.
Brita blev ansat på Det Kongelige Bibliotek i København to dage om ugen og pendlede frem og tilbage.
I 2002 blev hun gravid igen. Erik var ved at besvime, da parret i maj var til scanning på Lunds Universitetshospital - for der var ikke bare én lille ny på vej, men to!
Fandt drømmehuset
Med tre børn blev lejligheden i Lomma for trang, og i november 2002 fandt familien et gammelt minearbejderhus fra 1873 i Helsingborg-forstaden Bjuv.
LÆS OGSÅ: Brudgom løj sig død for at slippe for brylluppet
- Jeg kan huske, da jeg så huset første gang. Der stod et langbord i køkkenet, og solen strålede ind ad vinduet. "Dér skal jeg sidde og drikke min morgenkaffe", tænkte jeg, fortæller Brita.
Livet i Bjuv var til at begynde med den rene fryd.
- Jeg blev ansat på Bjuv Bibliotek og kunne cykle på arbejde. Det var fantastisk.
Efter to år kunne Brita glædestrålende fortælle sine kolleger, at hun sørme var blevet gravid igen.
I august 2005 kom lille Hektor til verden.
Parforholdet gik i stykker
Brita og Erik havde nu fire børn. Det var hårdt, og Brita gjorde, hvad hun kunne, for at holde sammen på det hele.
Men parforholdet led under den manglende søvn og det konstante pres. Et forsøg på familieterapi gik i vasken, og i juli 2008 kunne Brita ikke mere. Hun pakkede sine ting og "stak af" med børnene til Danmark, som hun formulerer det.
Valget faldt på Nyborg - dels lå det tæt på Odense, hvor Linnéa havde fået en plads på en skole for særligt begavede børn, og dels boede Britas eneste tilbageværende netværk i Danmark, hendes mor Ruth, i Faaborg.
Ulykkeligvis døde Ruth blot få måneder efter, og pludselig stod Brita alene med fire børn på dengang 2, 5, 5 og 11 år i et land, der på mange måder var fremmed for hende.
LÆS OGSÅ: Kvinder føder samtidig - to gange i træk
Kunne ikke få hjælp
- Jeg kunne hurtigt mærke, at det ikke gik. Jeg har altid været en stærk, problemløsende kvinde, men jeg vidste bare, at jeg havde brug for hjælp. Bare nogle timers aflastning om ugen, fortæller hun.
Hun fik afslag hos kommunen.
Det fik hun igen i 2009 - på trods af, at hendes læge konstaterede "tydelige stress-symptomer" og mente, at hun havde stor risiko for "at bryde sammen med resulterende manglende evne til at tage sig af sine børn."
- Jeg var hårdt presset både psykisk og økonomisk, fortæller Brita, som på det tidspunkt var kommet på førtidspension. Hun havde svært ved at betale sine regninger.
I 2011 konstaterede lægen, at Brita var "svært overbelastet", huset var begyndt at forfalde, og børnene mistrivedes.
Sammenbruddet
I julen samme år, under en tur til Lalandia, som familien havde fået med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp, gjorde Brita en skæbnesvanger opdagelse: hvis hun drak et par guldøl, gik det hele lidt bedre, følte hun - som tidligere aldrig havde drukket.
Da Brita fire måneder senere fandt ud af, at Erik havde haft en affære med en anden, mens de to stadig var sammen, tog drikkeriet til.
Det hele kulminerede, da Brita den sommer blev fundet stærkt beruset på gulvet i huset. Så var det, at børnene blev tvangsfjernet.
LÆS OGSÅ: Lottovinder giver 240 millioner til de fattige
- Jeg var indlagt i Svendborg i to måneder. Det var helt fantastisk. Jeg fik ikke medicin. Som overlægen sagde: "Du skal bare have ro". Jeg fandt også ud af, at alkohol ikke hjælper på noget som helst, fortæller Brita, som til gengæld ikke kan beskrive, hvor forfærdeligt det var for hende, da hun blev udskrevet og kom hjem til det mørke om tomme hus.
Overvejede selvmord
- Jeg kunne kun holde ud at være i køkkenet. Dér sov jeg på en sofa. Ellers kørte jeg bare rundt på vejene, fortvivlet.
Selvmordstankerne rumsterede.
- Heldigvis havde jeg en fantastisk kontaktperson, som kunne rumme min sorg og min fortvivlelse. Han fik talt mig fra det. Jeg fik også hjælp og støtte fra nogle virkelig gode venner, fortæller Brita.
Samme imødekommenhed fik hun imidlertid ikke fra myndighederne i sit ønske om at få sine børn hjem igen.
Afslagene faldt som perler på en snor. Da det efterhånden stod klart for Brita, at hun måske aldrig ville få sine børn hjem, udtænkte hun en plan.
En snedig og lovlig plan
Kort før jul i 2012 mødtes hun i al hemmelighed med Erik på en restaurant i Korsør. Her indledte de et samarbejde, som et halvt år senere skulle genforene familien.
LÆS OGSÅ: Dreng husker til tidligere liv
Officielt fortsatte Brita sin kamp for at få børnene hjem, selv om hun så sent som den 9. november havde fået afslag fra Børn- og Ungeudvalget. Den 3. januar sagde Ankestyrelsen så også nej. Den 14. april rystede de ansatte i Børn- og Ungeudvalget igen på hovederne.
I mellemtiden havde Erik imidlertid sendt en anmodning om at få sine fire børn hjem til sig i Sverige. Det hele skete i samarbejde med Erik og Britas advokater, Lars Buurgård Sørensen og Rasmus Hedegård, så parret var sikre på, at alt, hvad de foretog sig, var lovligt.
Manøvren lykkedes.
Tilbage til Sverige
Eriks anmodning blev godkendt, og i sommeren 2013 kunne han køre til Danmark og hente Linnéa hos sin plejefamilie og Theodor, Viktoria og Hektor på den institution i Ørbæk, hvor de var anbragt.
Samtidig sagde også Brita farvel til Danmark og rykkede ind i en lejlighed i Bjuv. Her boede hun sammen med børnene, mens Erik satte familiens gamle hus i stand.
Den 16. december i fjor rykkede Brita og børnene ind i det nyrenoverede hus. Samtidig flyttede Erik til Esløv, små 50 kilometer derfra. Han ser nu børnene hver anden weekend.
Selv om børnenes tvangsfjernelsessager fra de danske myndigheders side, ifølge Brita, er afsluttet, fordi de nu hører hjemme i Sverige, har familien ingen planer om at vende tilbage til Danmark.
Vi har hinanden
- Nej, det kan jeg godt love, at vi ikke gør, lyder det fra Brita, som dog ikke lægger skjul på, at det også har været en hård omgang at vende tilbage til Bjuv.
LÆS OGSÅ: Tristan blev min redning
- Børnene er jo traumatiserede. I starten kunne de slet ikke være alene. Så vi sov sammen og var sammen hele tiden, fortæller hun, som har fået en hel masse hjælp fra de svenske myndigheder. Børnenes skoler er alle blevet informeret om, hvad de har været igennem, og de modtager alle forskellige former for traumebehandling.
Men det lysner. Her efter sommerferien er Linnéa begyndt på det internationale gymnasium i Helsingborg, Theodor og Viktoria er begyndt i 6. klasse, og Hektor i 3. Brita har fået et arbejde som researcher.
- Som Viktoria sagde, da jeg hentede hende i skolen kort før sommerferien: "Mor, det kan godt være, vi ikke har så mange penge, men vi har i hvert fald hinanden", siger Brita og sender sine børn et varmt smil.