Dræbte teenager med et enkelt slag

En isbjørn med ondt i tænderne er ikke til at spøge med. Smerterne kan ændre den fra en godmodig bamsefar til en iskold dræber. Den kendsgerning kostede den 17-årige skoleelev Horatio Chapple fra England livet.
Vidste der var isbjørne
Læs også: Daniel dræbt foran sin mor (link fjernet)
I august 2011 tog en gruppe på 13 englændere på ekspedition på øen Svalbard i det arktiske hav. Gruppen var blevet advaret om, at der var isbjørne i det område, hvor de slog lejr. Men gruppen havde en erfaren polarforsker i spidsen. Hans navn var Spike Reid, og han havde været på Svalbard mange gange før som chef for ekspeditioner.
Gruppen mente, at de have truffet alle forholdsregler, så intet kunne gå galt. Man havde imidlertid ikke taget højde for en bjørn med ondt i tænderne.
Dræbt på stedet
Læs også: Barnebrud dømt for at dræbe sin mand
Klokken var 7.25 om morgenen, da en næsten tre meter høj og 300 kilo tung isbjørn flænsede dugen på teltet, hvor tre teenagere sov. Horatio havde ikke en chance for at slippe fra angrebet i live, da bjørnens venstre lab ramte ham i ansigtet for fuld kraft. Han var død på stedet. De to andre slap med svære kvæstelser, efter at have banket bjørnen på snuden med et bræt.
I måneder efter det dødelige isbjørneangreb forsøgte eksperter at finde ud af, hvorfor bjørnen dræbte den unge mand. Men først nu, næsten tre år efter tragedien, er der kommet en konklusion på undersøgelserne. Bjørnen havde dårlige tænder, og led af voldsomme smerter. Det gjorde den både aggressiv og uforudsigelig.
Gammel isbjørn med tandproblemer
Læs også: Mor forfulgt i sit livs sorg
En obduktion viste, at bjørnen havde voldsomt nedslidte tænder med mange huller. Den havde hævelser i mundhulen, og tandkødet var rødt og hævet med betændelse. Det viste sig også, at bjørnen var væsentligt ældre, end bjørne normalt bliver på Svalbard. Sædvanligvis bliver de ikke ældre end 15-20 år, men denne dræber var mindst 25 år, måske 30.
Den dræbte teenagers forældre, David og Olivia Chappel, var selvfølgelig forfærdede over sønnens dø. Til engelske aviser sagde de blandt andet:
"Vi har oplevet en tragedie, som vi aldrig kommer over. Vores søn havde længe glædet sig til ekspeditionen. Vi vidste, det var farligt, men troede han var i sikre hænder".
Endelig kom der svar
Nu har de hårdt ramte forældre endelig fået svar på, hvorfor bjørnen angreb. Den havde tandpine.