Drop det klassiske spørgsmål: Hvad har du lavet i skolen i dag?
Skolestart er ikke bare en tid med splinternye skoletasker og navneskilte i pap. Det kan også være en tid med de helt store følelser lige fra tårer til så stor begejstring, at barnet umuligt kan sidde stille et øjeblik. Begge dele er helt normalt, så ingen grund til bekymring, hvis du som mor eller far ikke helt oplever den skolestart, som du havde håbet på. Familieterapeut Fie Hørby understreger, at det faktisk ofte er forældrenes store forventninger til skolestarten, som kan være med til at give børnene voldsomme reaktioner.
Hun opfordrer i det hele taget forældre til at skrue ned for både forventninger, legeaftaler og familieaktiviteter i den første tid med mindre skolebørn. Læs her hendes råd til en god skolestart for de mindste:
Drop spørgsmålet: Hvordan er det gået i skolen i dag
Det klassiske spørgsmål ligger lige på tungen, så snart man får øje på sit barn i skolen. Men som de fleste allerede ved, giver det spørgsmål sjældent et svar, som rækker ud over en enkelt stavelse. Barnet kan umuligt aflægge en rapport i den situation. Det er ofte alt for overvældende for en lille elev, som i forvejen er fyldt op med indtryk. Fortæl i stedet lidt om din egen dag. Det vil barnet faktisk gerne høre om. Når du selv spørger til dit barn, skal det gerne være meget konkret. For eksempel: "Jeg så dig i dag med en mørkhåret dreng. Kan du lide at lege med ham?" Og ofte kommer de bedste svar ved sengekanten, når du putter dit barn.
Skub ikke til det generte barn
Trykker dit barn sig ind til dig hver morgen i skolen og taler kun hviskende ned i gulvet? Lad være med at presse det med kommentarer som: "Kom nu, gå nu hen til de andre. Nu er du en stor skolepige". Det virker nemlig ikke. Det har faktisk den modsatte effekt, så barnet føler sig endnu mere forkert. Selvom du skubber til dit barn i den bedste vilje i håb om, at det hurtigt vil komme ind i fællesskabet, så skubber du i den forkerte retning. Barnet har det svært nok i forvejen, og det gør det ikke bedre, at det samtidig føler, at det skuffer sin mor og far. Accepter i stedet, at dit barn har det svært. Fortæl, at du godt forstår det, men at det nok skal gå. Foreslå, at I lige sætter jer sammen og kigger på de andre børn. Og husk, at din barns reaktion er helt normal.
Skæld ikke dit urolige barn ud
De fleste forældre drømmer om et socialt og artigt barn, som sidder roligt på stolen og lytter til læreren. Den drøm har mange børn svært ved at opfylde. En del børn har "myrer i rumpen," som Fie Hørby udtrykker det, og det nytter faktisk ikke noget at skælde ud eller vrisse: "Slap af". Accepter i stedet, at det tager lang tid at lære og sidde stille så mange timer. Børns kroppe har brug for at bevæge sig, og skælder man for meget ud, føler de sig forkerte og bliver endnu mere urolige.
Bliv ikke forskrækket over dit barn
Skiftet til skole kan være så voldsomt for nogle børn, at de til forældrenes store bekymring pludselig træder et skridt tilbage og bliver mere barnlige. Pludselig kan de blive bange for at gå på toilettet selv. De bliver pjævsede og bryder sammen over små ting. Også det er helt normalt. Det er dog vigtigt ikke at stille for mange krav til dit barn i den periode. Deres verden er blevet større og kan føles mere utryg, og de har brug for at blive passet på - og ikke blive skældt ud.
Giv dit barn pause
Hold igen med legeaftaler, familiebesøg og andre planer i den første skoletid. Barnet er allerede fyldt helt op med indtryk, så det behøver ikke mere. Ro er det bedste, du kan serverer for dit barn. Hvis det er muligt, er det også en god ide at hente tidligt.
