En skygge i mit liv
Lille Charlotte med de lyse lokker sad og legede i sandkassen foran familiens hjem i Avedøre Stationsby i Hvidovre. Den fire-årige pige lyste op med sin røde regnfrakke og gule gummistøvler.
Alligevel lagde ingen mærke til, at hun forsvandt.
Ikke før hendes mor gik over til en af naboerne for at hente hende.
Lig fundet i skov
Hun troede, Charlotte legede med et par veninder, som de havde aftalt dagen før.
Men den lille pige var ingen steder at se.
Venner, bekendte og hjælpsomme fremmede hjalp med at lede efter Charlotte, men der skulle gå næsten to måneder, inden to skovarbejdere en sommerdag i juni 1983 fandt hendes lig i Nørreskoven vest for Furesøen i Farum, godt 25 kilometer fra hjemmet i Hvidovre.
- Det var to måneder, hvor der skete rigtig meget i mit liv. Dels var der chokket. Og pludselig var jeg næsten kaffekammerater med politiet. Det var en væmmelig situation, fortæller Pia Sussie Arp, 56.
Hun har skrevet om de to måneder af sit liv i et kapitel i bogen "Når kærlighed gør nas", der lige er udkommet.
Seksual-mord
- Der var journalister fra alle verdenshjørner og folk, der ville hjælpe. Ens hjem var som Hovedbanegården, husker hun.
- Folk ville gerne hjælpe, men de ville helst ikke røre ved det. De var flinke og rare, men altid på 10 skridts afstand, fordi det er så tabubelagt. Først var hun forsvundet, så var det mord også pludselig et seksual-mord. Så går der kludder i vores tanker, siger Pia.
Som mor følte hun et stort ansvar.
- Jeg skulle være fornuftig og have styr på det hele, i en situation hvor jeg mest havde lyst til at gemme mig og blæse verden et stykke, fortæller hun.
Skilt efter tragedien
Pia mistede ikke blot sin ældste datter den dag i april. Kun et år senere gik hendes mand fra hende.
- Hele mit udgangspunkt røg. Pludselig stod jeg der med en tandbørste i den ene hånd og et barn i den anden (red.: den yngste datter Jeannette). Det var en økonomisk deroute. Vi var gift i 12 år. Efter skilsmissen ville han ikke have noget med os at gøre. Sådan valgte han det. Han blev gift ret hurtig efter med en dame med to andre børn, fortæller Pia.
Hun har ikke giftet sig igen.
- Det er svært at lære nye mennesker at kende, for der skal meget til, før man involverer sig i et uopklaret barnemord. Det er nemmere at være alene. Men hvis den situation ikke havde været der, ville jeg være single på en anden måde. Det er et spøgelse - fordi det er uopklaret. Man ved ikke, hvornår telefonopringningen fra politiet kommer. Det er et stort pres at skulle have med at gøre, siger hun.
Beskytte den yngste datter
Pia har så vidt muligt forsøgt at skærme sin yngste datter mod spøgelset.
- Det har fyldt meget i hendes barndom, og det er urimeligt. Hun var ikke engang to år, da det skete. Man må pakke sådan en sorg sammen, så den ikke fylder alt. Hun skulle ikke lide under det, så jeg forsøgte at holde det uden for hendes verden, så hun ikke blev skadet af det, siger Pia.
Det lykkedes hende at beskytte sin yngste datter, men sorgen hang tungt over hendes eget liv.
- Sorgen er en anden, når det er noget så tabubelagt og uopklaret. Man kan ikke slå det op nogen steder, og man kommer ikke igennem på to-tre år. Der kom meget ensomhed. Man taler om vejret i stedet for. Det kom til at stå som en skygge i mit liv, og det er synd for begge mine børn, både det døde og det levende, siger hun.
Kan styre sorgen
Med årene har Pia fået styr på sorgen og sine mange tanker og følelser.
- Det har fået det hjørne, det skal have. Før trak jeg tråde af lys ind i skyggen, der lå over mit liv, nu bliver skyggen stående i hjørnet, og jeg lever i lyset. På det livsgrundlag, de betingelser, er mit liv ikke dårligt, siger hun med et forsigtigt smil.
- Jeg har sat det på plads igen og igen og igen. Skrevet om det, malet det, talt om det, delt det med et andet menneske og det virker, siger Pia.
Hun har stadig et inderligt ønske om at få opklaret mordet på Charlotte.
Læs også på Q: Helle gik til clairvoyant: Blev min søn slået ihjel?
Mistænker en mand
Både politiet og Pia har i årevis haft en mistanke om, hvem gerningsmanden kunne være, men politiet har desværre kun indicier, ingen beviser.
- Jeg tror kun, det kan lade sig gøre, hvis han selv giver op. Og selv når du står med en tilståelse, skal det bevises. Hele efterforskningsholdet bliver jo også ældre. Det er 27 år siden, og det tynder jo ud. På den anden side giver det mere plads i livet for os andre, siger hun.
Pia er i dag kommet ud på den anden side, men et afsluttet kapitel bliver det ikke, så længe sagen er uopklaret.
- Det ville være 100 procent anderledes, hvis sagen var opklaret. Så ville det have mere karakter af et normalt dødsfald. Det er nemmere at forholde sig til noget konkret, Så bliver tingene på tallerknen i stedet for at vokse ud over hele spisebordet, siger hun.
I mange år har hun bearbejdet sine tanker og følelser ved at skrive dem ned.
Lige nu arbejder hun på en bog om de mange mørke, men også lyse øjeblikke i sit liv.
Den kommer til at hedde "Øjeblikke".
