En tikkende bombe

Ingen skal vække far, når han sover dybt. Mange mennesker eller voldsomme lyde gør Harald Jensen på 33 fra Horsens utryg. Og han er parat til at fare i flæsket på hvem som helst for at forsvare sig. Han har det skidt med at være til fare. Men det ligger på rygraden at være på vagt. Haralds underbevidsthed har endnu ikke opfattet, at han ikke er i krig. - Når Harald har det skidt, sover han på sofaen for ikke at skade mig i søvne. Engang greb jeg hans næve, lige inden den landede i mit ansigt, fortæller Line.

Harald har fået et nervesammenbrud. Derfor har han ikke længere har nogen medfølelsesevner.
En ødelagt helt
Harald spiser piller for at holde aggressioner og mareridt nede. Men han har stadig svært ved at sove. Han mener, at alle hjemvendte soldater burde tvangsbehandles.
- Jeg sagde nej til psykologtimer i starten. Psykologen sagde, at han havde indberetningspligt, hvis jeg fortalte om ulovligheder. Men krig er ikke andet end uhyrlige ulovligheder, siger Harald. Da Harald endelig kom til psykolog, kunne han forklare Line sine problemer. Feks. duften af helstegt pattegris eller brændte grillpølser giver ham kvalme, fordi det lugter af brændt menneske.
- Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg hellere død i dag. Det er kun Line og ungerne, jeg lever for.
LÆS OGSÅ: