Når livet gør ondt

Endelig kan vi sove trygt igen

28. oktober 2008 af Redaktionen, Foto: Gregers Kirdorf og René Gammelmark/112-Billund
Pyromanen slog til om natten. En nat brændte fem gårde i området omkring Grindsted. En af gårdene var Kamilla og Christians, og de har ikke kunnet sove roligt siden. Indtil politiet fængslede manden, de mistænker for at stå bag.

Kun en time nåede Kamilla og Christian at sove. Det var lørdag nat, og ægteparret var lige kommet hjem fra en indflytterfest hos nogle venner i Århus, da de blev vækket af telefonen klokken tre om natten. Det var Christians far, som bor i nærheden. En af parrets lader med halm stod i brand, og de måtte skynde sig at komme og hjælpe; brandvæsnet var allerede i gang med at slukke ilden.

Brand i lade ved Grindsted

Brandfolkene havde travlt den skæbnesvangre nat: Fem gårde omkring Grindsted brændte den nat.

Travl nat
- Vi hørte fra brandfolkene, at flere andre gårde i nærheden også var blevet antændt samme nat, fortæller Kamilla Plauborg Pedersen. Heldigvis nåede ilden ikke at brede sig, og ingen kom til skade, heller ikke på de andre gårde. Men utrygheden ødelagde Kamillas og Christians nattesøvn. - Vi kunne jo ikke lade være med at frygte, at den her pyroman ville slå til igen, siger landmand Christian Juhl Pedersen, 34.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Frygtede mørket
- Jeg sov simpelthen så dårligt de næste nætter. Lige så snart det blev mørkt udenfor, blev jeg bange, og Christian måtte ikke gå ovenpå uden mig, fortæller Kamilla. Hun var hele tiden nervøs for, at pyromanen skulle komme tilbage. - Vi vidste jo ikke, hvem brandstifteren kunne være, og var bange for, at der lå et hævnmotiv bag. Derfor åndede vi lettet op, da politiet henvendte sig til os om tirsdagen, fordi de havde anholdt en mistænkt 21-årig mand. Endelig kunne parret ånde lettet op

SIGTES FOR MORDBRAND

På alle syv gårde var det laderne, der brændte, men på en enkelt lå laden i forlængelse med hovedbygningen. Derfor sigter politiet i Billund den mistænkte efter den hårdeste brandparagraf, paragraf 180, også kaldet mordbrand, og han risikerer fængsel indtil livstid.

Brændt mejetærsker

Mejetærskeren, der ellers var helt ny, blev totalskadet ved branden.

Sponsoreret indhold