Familiens bortførte hund befriet efter fire år

Hunden Cotton var hele familiens kæledægge. Men mens de besøgte mormor, sneg tyve sig ind i huset og stjal deres elskede hund.
Den nuttede Staffordshire bullterrier med det usædvanlige udseende var blot tre uger ældre end familiens mellemste datter, Katie. - De to var altid sammen, så det tog hårdt på hende, da Cotton forsvandt, fortæller Joanna Martin, 31 år.
LÆS OGSÅ: Seks hundehvalpe blev reddet af familie
- Jeg har tre piger, Cotton var min lille dreng. Han plejede at surmule, hvis Katie havde slik, og han ikke fik noget, mindes hun.
Denne sektion er sponsoreret af Hill's

For at gøre dette muligt, laver vi det dyrefoder af højeste kvalitet, som er tilgængeligt på markedet med vores Prescription DietTM og Science PlanTM dyrefoderserier.
Han blev stjålet
Joanna havde flere gange fået tilbud af folk, der ville købe Cotton, men hver gang blev de afvist. Man sælger da ikke et familiemedlem. Hun havde ikke forudset, at nogen ligefrem kunne finde på at stjæle ham.
- Vi var kun væk i en time. Cotton var en god vagthund, så tit låste vi ikke bagdøren. Da vi kom hjem den dag, troede jeg først, han var rendt væk. Der var ingen tegn på indbrud, og intet andet var stjålet, fortæller hun.
Efterlysning
Familien satte efterlysningsplakater op overalt i området. De besøgte dyreinternater for at se, om nogen havde afleveret Cotton, og de holdt øje med salgsannoncer. Den bortførte hund fik endda sin egen Facebook-side. Lige lidt hjalp det. Efter fire år var han stadig væk. Men en dag kom naboen forbi og viste hende en annonce på nettet.
Tyven ville sælge Cotton
- Da jeg så billedet, begyndte jeg at græde. Jeg genkendte ham med det samme, selv efter fire år, siger Joanna.
Hun ringede til sælgeren og udgav sig for at være en interesseret køber. Derefter ringede hun til politiet og indviede dem i planen. De var med på den og troppede op sammen med Joanna foran sælgerens hus, hvor de anholdt en kvinde i starten 20'erne.
LÆS OGSÅ: Betjent udråbt til helt
- Politiet var fantastiske. Jeg fortalte dem, at Cotton havde et ar fra dengang, han var blevet angrebet af en anden hund. Hvis det ikke havde været for det ar, ved jeg ikke, om jeg ville have fået ham med hjem, fortæller Joanna.
Cotton kom hjem
Hun kørte straks hjem til Knowle i Bristol i England, hvor hele familien var samlet og parate til at tage imod Cotton med åbne arme. Politiet bekræfter, at de har anholdt en kvinde under mistanke for at sælge hælervarer.