Faste kan være sundt - især hvis du vejede for lidt som nyfødt
Hvis du vejede for lidt ved fødslen, kan du formentlig opleve sundhedsmæssige fordele ved at faste - også i højere grad end andre, antyder ny dansk forskning, som er publiceret i tidsskriftet Diabetologica. Det skriver Videnskab.dk.
-Vores forskning viser, at der kan være noget om, at det kan være godt at faste. Især mennesker, der er født med lav fødselsvægt, ser ud til at få en særlig sundhedsmæssig fordel ud af at reducere energiindtaget i en periode, siger Allan Vaag, der er klinisk professor og overlæge på Rigshospitalets Institut for Klinisk Medicin til Videnskab.dk.
Læs også på videnskab.dk: Faste har mange gavnlige sundhedseffekter
Lavere niveau af insulin og fedt
Allan Vaag og kolleger har undersøgt, hvordan 39 voksne mænds stofskifte blev påvirket af at faste i 36 timer. Godt halvdelen af testpersonerne vejede for lidt, det vil sige under 2.500 gram, da de blev født. Resten var normalvægtige som spæd.
Mens mændene fastede, målte forskerne deres blodsukker, insulinfølsomhed og indhold af fedt i blodet.
Analyserne viste, at der er forskel på, hvordan mænd med lav fødselsvægt og mænd, der blev født normalvægtige, reagerer på at faste:
- Faste gavnede de lavvægtige: Da fasteperioden var afsluttet, var blodets insulin- og fedtindhold faldet hos alle testpersoner, men mest hos de mænd, der var født lavvægtige. Det ser altså ud til, at dem med lav fødselsvægt fik en særlig sundhedsfremmende fordel ud af at faste.
- Lav fødselsvægt sænker energiforbruget ved faste: I slutningen af fasteperioden havde dem, der vejede for lidt, da de blev født, et lavere energiforbrug, end dem der kom til verden normalvægtige.
Læs også på Videnskab.dk: Faste kan nedsætte topatleters præstationer
Egnet til at overleve uden meget mad
De nye resultater stemmer overens med en teori, der er formuleret af to britiske forskere, Nick Hales og David Barker, som i 1992 publicerede "The Thrifty Phenotype Hypotesis" (hypotesen om den sparsommelige fænotype).
"Hypotesen om den sparsommelige fænotype" går i grove træk ud på:
- Menneskets fysiologi er plastisk i begyndelsen af livet, hvor fostrets vækst og udvikling bliver formet af miljøet i moderkagen.
- Et fosters vækst er bestemt af gener, men reguleret af den næring, der kommer fra moderen.
- Hvis moderen får for lidt næring, bliver fosteret til et menneske, der er særlig egnet til at overleve i perioder uden meget mad - det bliver en sparsommelig fænotype.
- En sparsommelig fænotype tåler til gengæld dårligt at spise for meget og har derfor højere risiko for at få type 2-diabetes end andre.
Læs også på Videnskab.dk: Etableret fedme-myte aflivet af danske forskere
Sundhedsfordele
Allan Vaag og kollegernes nyeste forsøg viser, at blodets fedtindhold falder efter en kort fasteperiode. De antyder også, at der kan være særlige sundhedsfordele ved at lade være med at spise i 36 timer, hvis man fik for lidt næring som foster og vokser op i et land, hvor fødevareudbuddet er højt. Men da forskerne ikke har undersøgt, hvad der sker, når testdeltagerne begynder at spise normalt igen, kan studiet ikke give svar på, om det generelt er en god idé at gå på fastekur.
Ældre bør ikke faste
Derfor har Videnskab.dk spurgt professor Bjørn Richelsen, der blandt andet forsker i fedme og metabolisme på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin, om det er sundt at faste.
Faste kan ganske rigtigt være sundhedsfremmende for nogle mennesker, svarer professoren:
-Hos personer med fyldte energidepoter, kan det sundhedsmæssigt være en god idé at faste i adskillige timer op til et par dage. Ældre mennesker, gravide, børn og undervægtige bør dog ikke faste, siger Bjørn Richelsen til Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!
Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.
Shorts'ne koster
kun 475,-
