Felicia fik vished uden dom: Min far blev myrdet

Når Felicia tænker tilbage på sin barndom, fyldes hun med glæde. De var en familie på fire, der rejste verden rundt, holdt ferie på Gotland hver sommer og boede i en villa, som hendes mor og far selv byggede. Hun husker pigeværelset, hvor hun fik frihed til at skifte farven på væggene, lige så tit hun ville, og hvordan hun ofte fandt på sjove lege sammen med sin bror.

– Vi lavede på et tidspunkt en rutsjebane fra badeværelset og ind i køkkenet, hvor vi sæbede gulvet ind. Min far var ikke så vild med idéen, da det ødelagde fodlisterne, smiler 22-årige Felicia Nestler fra Stockholm, der for første gang åbner op om tiden før og efter sin fars død.

Hun og faren havde den samme sans for humor og interesse for sport, ellers var de ret forskellige, men uden at det gik ud over deres forhold.

– Vi prøvede hinandens interesser, og min far var sjov, omsorgsfuld og stærk. Han gav de mest perfekte kram. Dem, der bare omslutter ens lille barnekrop, fortæller Felicia.

Ked af skilsmisse

Hun blev chokeret, da forældrene fortalte hende, at de skulle skilles. Hun håbede, at de ville få det bedre hver for sig, og den tanke blev hun ved med at holde fast i, som årene gik. Men efter skilsmissen ændrede forholdet sig mellem Felicia, da han flyttede til den svenske by Eskilstuna, hvor han mødte Johanna Möller. Far og datter prøvede at finde tilbage til deres gamle forhold, men det var svært for dem begge.

– Vi havde en tynd tråd mellem os, som vi holdt fast i. Op til hans død, følte jeg, at vi var godt på vej til at kæmpe os tilbage, fortæller Felicia.

Hun har funderet over, hvad hendes far så i Johanna Möller, som han mødte kort tid efter skilsmissen.

– Min far var ikke god til dagligdagsting, og han havde behov for at have en derhjemme, som han kunne lave mad med, snakke med og ordne det praktiske.

Hun beskriver sit første møde med Johanna Möller som mærkeligt. Felicia var blevet opereret, og hendes far havde tilbudt hende at sove hos ham. Hun husker, at Johanna pludselig kom ind i køkkenet og lavede en kop kaffe. I første omgang sagde hun ikke hej. Først da Johanna var på vej ud af køkkenet vendte hun sig om og hilste på Felicia.

– Det var det. Ikke særlig varmt eller imødekommende, siger Felicia, der husker tilbage på den dag, der forandrede hendes liv.

Uforståelig død

Felicia sad på sit værelse, da hendes mor kom ind med panik i stemmen og sagde, at de skulle snakke sammen.

– Min mor samlede mig og min bror og sagde, at hun havde fået en besked på Facebook om, at vores far var død. Min mor havde ringet til både Johanna og politiet for at få bekræftet dødsfaldet. Hun fik derefter at vide, at politiet var på vej til vores lejlighed for at underrette os om dødsfaldet. Så min mor besluttede hurtigt at fortælle min bror og mig om det, før politiet nåede frem.

Felicias følelser de næste dage svingede mellem gråd, skrig, vrede og panik. Hun havde svært ved at forstå, hvordan hendes store og stærke far kunne være druknet på en meter vand i søen, som politiet konkluderede.

– Jeg forstod ikke, at han var død, før jeg så kisten. Før det havde jeg levet i en form for boble. Nu var jeg endelig i stand til at lande lidt og indse, hvad der var sket. Jeg havde brug for, at alt blev konkret for mig, fortæller Felicia.

Myrdede sin far

Et år efter Felicias fars død, blev Johanna Möller centrum for en sag, som rystede hele Sverige, da hun sammen med sin kæreste myrdede sin far og sårede sin mor hårdt i et voldsomt knivangreb i selvsamme sommerhus.

I forbindelse med efterforskningen begyndte politiet at spekulere i, om Felicias far måske alligevel ikke var død af naturlige årsager.

– I forbindelse med min fars død bad Johanna Möller hans forsikringsselskab om at beregne den livsforsikring, hun ville få udbetalt. Normalt går der nogen tid, før en pårørende tager sig af forsikringssager, men Johanna havde anmodet om beløbet allerede få dage efter hans død, siger Felicia.

Forsikringsselskabet indledte en intern efterforskning af farens død for at afdække, om der kunne ligge en kriminel handling bag. Undersøgelsen viste, at hans livsforsikring blev tegnet fra Johanna Möllers e-mail, telefon og pc. Hun forklarede det med, at han havde brugt hendes udstyr, da han tegnede livsforsikringen, men det blev senere klart, at hun havde tegnet livsforsikringen, uden at han vidste det.

I retssagen, der fulgte efter angrebet på Johanna Möllers forældre, havde Felicia det elendigt med, hvad der muligvis var foregået. Ikke nok med at hendes far var død. Han var måske blevet myrdet af en person, han stolede på, og en person som Felicia kendte og havde levet sammen med.

– Ingen kunne have forberedt mig på, hvordan jeg ville føle eller tænke i den situation. Det var uforståeligt og surrealistisk. Der var så mange spørgsmål, og jeg var vred, såret og knust.

Medierne havde stor fokus på Johanna Möller, og Felicia blev kontaktet af flere medier, ikke for at spørge til hendes historie, men for at få oplysninger om Johanna Möller.

– Jeg var slet ikke interesseret i at tale om hende. Min historie har ikke ret meget med hende at gøre. Hun er en del af den, men jeg vil hellere fortælle min egen historie, siger Felicia.

Fik retfærdighed

Det var en kæmpe lettelse for hende, da Johanna Möller for alle sine forbrydelser blev dømt til fængsel på livstid, og Felicia føler, at hendes far har fået en slags retfærdighed oven på den frustrerende og mystiske forklaring om, at han skulle død i en drukneulykke.

– Jeg behøver ikke nødvendigvis en dom for mord på min far for at vide, hvad der er sket. Så længe hun er dømt for alt det overstående, føler jeg mig rolig, siger Felicia.

Felicia har ikke haft kontakt til Johanna Möller de seneste fem år, men kort efter det her interview, modtog hun et brev fra hende. Felicia læste det hurtigt og smed det væk bagefter.

– Jeg er slet ikke interesseret i at tale med hende. Hun er en dømt forbryder og har ødelagt så meget for så mange med sine handlinger.

I dag har Felicia det godt efter mange år med vrede og sorg, der er blevet bearbejdet gennem terapi. Hun er kommet ud på den anden side, hvor hun kan mærke glæden ved livet igen.

Når de gamle følelser en gang imellem kommer frem, ved jeg nu, hvordan jeg skal håndtere dem, og det er en stor lettelse.