Flyttede hjemmefra som 12-årig

Elizabeths mor Sunan var knust, den dag datteren spurgte hende: - Mor, hvordan vil du have det med, at jeg flytter på et opholdssted?

Inderst inde vidste hun, at det ville være godt for både Elizabeth, som dengang var 12 år, og ikke mindst hende selv. Hun havde slet ikke tal på, hvor gange hun havde forsøgt at få datteren til at forstå, at hun var nødt til at opføre sig ordentligt.

LÆS OGSÅ: Line kom på lykkepiller som niårig

Alligevel havde hun ikke forestillet sig, at de skulle nå dertil, hvor Elizabeth ønskede at flytte hjemmefra.

Spiste ukrudt

- Hun er jo MIT barn, så jeg blev selvfølgelig ked af det. Jeg vidste, at jeg ville savne hende frygtelig meget. Samtidig var jeg også lidt nervøs for at skulle overlade hende til andre, siger 55-årige Sunan Wanmee.

Sunan, der er fra Thailand og kom til Danmark som 23-årig, har altid sat en ære i at klare sig selv. Et livsvilkår, hun på en barsk måde lærte at kende, da hun som femårig blev forladt af sine forældre og overlevede ved at spise ukrudt på markerne. Overlevelsesinstinktet har fulgt hende lige siden, hvor hun i de fleste år har været alenemor til sine fem børn i Danmark.

Hun har klaret fuldtidsjob og mor-rollen godt - dog erkender hun, at hun har været særlig udfordret, når børnene nåede teenageårene. Den yngste datter er da heller ingen undtagelse.

Hader regler

Allerede som 11-årig havde Elizabeth haft sine første tømmermænd, pjækket fra skole og stukket af fra hjemmet midt om natten for at være sammen med sine venner.

LÆS OGSÅ: Jeg vil have min tvangsfjernede datter hjem igen

- Min mor hentede mig tit om natten. Jeg hader regler, så jeg kunne bare ikke acceptere, at jeg skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt. Det var også lidt sejere at være en af dem, der måtte være sent ude for deres forældre, fortæller Elizabeth, der konsekvent gik efter venner, der var to-tre år ældre end hende selv.

- Jeg synes, at det var sjovere at drikke og ryge og gik slet ikke op i de TOP-Model-ting, som pigerne fra klassen gjorde.

Tilbage på sporet

I dag ved Elizabeth, at det nok nærmere var de forkerte venner, hun hang ud med i Glostrup Centret. For da Sunan først havde vænnet sig til tanken om at lade Elizabeth flytte ind på et opholdssted, gik det stærkt.

Elizabeth besøgte Opholdsstedet Hårslev på Sydsjælland, hvor otte unge i alderen fra 12-20 år bor sammen med tilknyttede pædagoger og socialrådgivere og sagde ja tak til det ledige værelse. Her har hun nu boet et år og har fuldstændig droppet sit lille teenageoprør. Hun hverken drikker eller ryger, men dukker nu op til timerne på den specialskole, som hun begyndte på, da hun kom til Hårslev.

LÆS OGSÅ: 16 år og mor til to

Bedre forhold til mor

En udfordring ved at flytte ind på opholdsstedet har dog været reglerne. Der er spisetider, kom hjem-tider, stå op-tider og skoletider, der skal passes - og det er stadig ikke noget, der tiltaler den unge pige. Men hun ved også, at der er konsekvenser, hvis hun ikke overholder dem. Derfor holder hun også af de pusterum, hun får hjemme hos sin mor hver tredje weekend.

- Jeg elsker at komme hjem til min mor, og vi har fået et bedre forhold. Vi skændes ikke så meget mere. Før hen kunne jeg finde på at kalde min mor alt mulig grimt, men det gør jeg altså ikke længere, griner hun og kysser sin mor, der i dag også kan smile af deres tidligere "ture".

- Det har været godt for os begge, siger Sunan, der jævnligt taler med en af de voksne fra opholdsstedet og på den måde stadig inddrages i datterens liv.

Nyt værelse

Hvornår Elizabeth skal hjem til sin mor igen, er der ikke nogen planer for. Hun har mulighed for at blive boende, til hun fylder 18 år. Men så langt tænker den unge pige ikke.

Foreløbig har hun fået opfyldt et stort ønske: Børnehjælpsdagens Drømmebank har netop været forbi og sat hendes værelse på opholdsstedet i stand. Væggene er malet, der er kommet barstole og bord samt spotlys i loftet og indbygget klædeskab.

LÆS OGSÅ: Derfor svigtede jeg min datter

- Jeg er SÅ glad for det, for værelset var slet ikke mig før. Jeg har aldrig nogensinde haft mit eget værelse, men altid delt med min storesøster. Nu føler jeg endelig, at jeg har mit eget rum, hvor jeg bestemmer, siger Elizabeth glad, men skynder sig så at tilføje:

- Men jeg elsker stadig dig, mor. Det ved du godt. Så slår hun sine arme rundt om sin mor, der gengælder datterens knus med et overbærende smil.