Når livet gør ondt

Født 12 uger for tidligt

26. september 2013 af Mikkel Milsgaard Foto: Betina Fleron og privat
Cecilie, Nicklas og Lykke kom til verden under drama. På grund af svangerskabsforgiftning måtte lægerne handle hurtigt. Trillingerne blev forløst ved akut kejsersnit 12 uger før tiden.

Efter nogle dramatiske dage, som endte med akut kejsersnit, blev 23-årige Sarah Møller og 24-årige Jacob Due Johansen fra Saltbæk ved Kalundborg lørdag den 24. maj de lykkelige forældre til trillingerne Cecilie, Nicklas og Lykke som meldte deres ankomst 12 uger for tidligt. Derfor er det også nogle små størrelser, som lige nu ligger trygt i deres kuvøser på neonatalafdelingen på Holbæk Sygehus. Cecilie vejede 1.140 gram ved fødslen, Nicklas 1.210 gram og Lykke bare 715 gram.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Pludselig gik det stærkt
Indtil torsdag den 22. maj var graviditeten ellers roligt fremad for Sarah, men så fik hun pludselig veer. Samtidigt begyndte hun at hoste og havde svært ved at trække vejret. Det viste sig, at hun var ramt af svangerskabsforgiftning, og lægerne måtte derfor handle hurtigt. Klokken 22.56, 22.57 og 22.59 kom der skiftevis en pige, en dreng og en pige til verden ved kejsersnit. På grund af den tidlige fødsel blev de to førstefødte, Cecilie og Nicklas, straks kørt til neonatalafdelingen og lagt i kuvøse. Efter 5-10 minutter kom også Lykke ud fra operationsstuen. I de efterfølgende dage har Sarah og Jacob naturligvis været bekymrede for, om trillingerne kunne klare den for tidlige start på livet, men ifølge lægerne ser chancerne rigtig gode ud.

Sidst i juli eller i begyndelsen af august kan de to største, Cecilie og Nicklas, formentlig komme hjem. Lykke må nok vente lidt længere.

Sponsoreret indhold