Gav nyre - fik hjerte

At være "skabt for hinanden" er en floskel, man ofte hører, men som sjældent underbygges særlig godt. I tilfældet med nygifte Kyle og Chelsea kunne man dog foranlediges til at anerkende, at der måske er noget om snakken.
LÆS OGSÅ: Han stjal mit hjerte og fik min nyre
Ingen match
Parret mødte hinanden første gang i 2009, hvor det viste sig, at der var perfekt match mellem deres hjerner, hjerter - og nyrer. Kyle var nyrepatient, og hans familie havde arrangeret en indsamlingsauktion for at skaffe penge til en transplantation. Uden en sådan ville han dø. Både familie og venner var blevet testet for at se, om de kunne hjælpe Kyle, men ingen af dem matchede.
LÆS OGSÅ: Cille fik nyre af mor
Gennemgik operation
Kyle Froelich og Chelsea Clair mødte tilfældigt hinanden til en biludstilling i byen Danville i Indiana, USA. Kyle fortalte hende, at han havde brug for en ny nyre, og til hans store overraskelse svarede Chelsea, at han da gerne måtte få en af hendes, hvis der var match. Helt mirakuløst viste det sig, at det lige præcis var hende, han havde gået rundt og ventet på. Kyle og Chelsea gennemgik operationen, som forløb uden komplikationer.
LÆS OGSÅ: Lægerne havde opgivet Mie
Et ubrydeligt bånd
Men historien slutter ikke her. I dag, næsten fire år efter den vellykkede operation, er de mand og kone. De blev gift den 12. oktober i år, og brylluppet fandt sted, hvor de mødtes første gang. På den grønne mark i Danville, hvor de begge havde været til biludstilling. Nu har 23-årige Kyle ikke kun vundet 26-årige Chelseas nyre, men også hendes hjerte.
LÆS OGSÅ: Mathilde var død i fem minutter
- Der er et ubrydeligt bånd imellem os, som man kun kan mærke, hvis man har været igennem det samme som os, siger Kyle.