Godt at være ung alenemor

Der er mange fordele ved at kunne bestemme selv. Ja, det er ikke altid dårligt at være single. I hvert fald ikke, hvis man spørger Amanda Sisse fra De unge mødre.
Læs også: Alle de unge mødre i den nye sæson
- At være single, gælder om at tænke på sig selv, ens egne behov, opfylde de små drømme man går med. Og nå at fyre den fucking af, inden man sidder gammel, gift og lås fast i fælleshus, fællesøkonomi, fællesbil and what so ever, skriver hun på sin blog.
Jeg elsker ham
Og Amanda Sisse mener også, det kan være godt for hendes søn, William, 3, og hendes selv, at han har sin mor helt for sig selv.
- For når det kommer til opdragelse, så er jeg rigtig glad for at næsten hele ansvaret hviler på mine skuldre. Jeg elsker at ham, og jeg har så tæt et bånd, fordi vi har været alene sammen fra starten, skriver hun.
Når hun så bliver spurgt, om det ligefrem er en fordel for et barn, at vokse op hos en single-mor, er hun måske knap så skråsikker.
En god barndom
-Jeg tror ikke altid det er dårligt. Hvis bare forældrene kan enes og er enige om at gøre det godt for børnene, tror jeg, det kan være lige så godt at være hos en singlemor som i en familie, siger Amanda Sisse, 23.
Læs også: Rugemor tilgiver forældre
-Hvis jeg tænker på mig selv, synes jeg, jeg havde en god barndom, selvom mine forældre blev skilt. De holdt jul med os hvert år, og jeg tror ikke, det havde været det samme, hvis de havde boet sammen. Det var de nok alligevel for forskellige til, siger hun.
Jeg er ret kræsen
Så selvom Amanda Sisse da gerne vil finde en mand på et eller andet tidspunkt, er hun lige nu tilfreds med at være single.
-Jeg kan fornemme på mig selv, at der kommer til at gå en god tid, før jeg finder drømme prinsen. Og når den tid kommer, så vil jeg være klar, og have løbet de sidste horn af mig.
- Udover det er jeg også ret kræsen, slet ikke på udseendet, men på personligheden. For mig er der nogle ting ved en mands værdier og personlighed der bare skal være i orden! Jeg er ikke så desperat, at jeg tager den første og bedste.
Du kan følge Amanda Sisse og William i den nye sæson af De unge mødre, som starter på tirsdag 19. august på Kanal 4 med et talkshow klokken 20 og så det første afsnit af selve dokumentaren klokken 21.