Håb for dødsdømte Meriam

Myndighederne i Sudan vil frigive den 27-årige kvinde, der blev dødsdømt for at forlade Islam. Det meddeler engelske BBC på deres hjemmeside.
Løsladt om få dage
Meriam Ibrahim, som fødte en datter i fængslet, vil blive løsladt om få dage, siger en talsmand for Sudans udenrigsministerium til BBC.
LÆS OGSÅ: Skal hænges for at elske sin mand
Dermed er der nyt håb for Meriam Ibrahim, der allerede har siddet flere måneder på dødsgangen i Khartoum i Sudan. Med sig i cellen har hun sin 2-årige søn, Simon, og i sidste uge fødte hun desuden en datter, som hun kalder Maya, i fængslet.
Giftede sig med den hun elsker
27-årige Meriam Ibrahim er uddannet læge og mor til to. Hendes forbrydelse er, at hun giftede sig med Daniel. Den mand, hun elsker. Men Daniel er kristen, og derfor er Meriam ifølge myndighederne en frafalden muslim.
LÆS OGSÅ: Skal henrettes når hun har født
Da domstolen Sudan ikke anerkender Meriam og Daniels bryllup, blev hun også dømt til 100 piskeslag.
Bor i USA
Sagen vakte opsigt og vrede over hele verden, og der har været lagt stort pres på Sudans regering for at få ændret dommen. Et pres, der måske nu giver resultater.
LÆS OGSÅ: Fødte 4 børn på 4 minutter
Men indtil videre sidder Meriam og hendes to børn stadig i fængsel. Hendes mand, Daniel, er amerikansk statsborger, og har under hele sagen opholdt sig i USA, hvor han kæmper for sin kone og børns sag.