Når livet gør ondt

Hemmeligt kærester i to måneder

16. oktober 2014 af Karin Heurlin, foto Gregers Kirdorf
Da Louise valgte at gå fra kæresten Jesper, fortrød hun kort tid efter. Men da de fandt sammen igen, var det kun deres aller nærmeste, der vidste det. Deres forhold skulle have ro

Da Louise Brylle i foråret gik fra kæresten Jesper, satte det gang i både overskrifter på nettet og lange debatter på Facebook.

Mange havde en mening om bruddet, men næsten ingen vidste, at den unge mor faktisk fortrød sin beslutning kort tid efter, Jesper var flyttet fra deres fælles lejlighed.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en forkert beslutning. Jeg savnede ham. Og børnene savnede ham. De nævnte ham næsten hver dag, og det gjorde det jo endnu sværere, erkender Louise, som igen er sammen med Jesper.

Kun de nærmeste vidste det

De var nemlig enige om, at kærligheden skulle have en ny chance. Men i starten holdt de deres forhold for sig selv, og i to måneder var det kun deres aller nærmeste, der vidste, at de igen var kæreste. De havde brug for, at andre ikke blandede sig.

- Vi havde været fra hinanden, og nu skulle vi finde ud af, om vi kunne få det til at fungere, siger hun.

Det kunne de heldigvis, og i august turde de endelig gøre det officielt igen.

LÆS OGSÅ: Dea Louise kan ikke stoppe med at spise

Børnene er lykkelige for Jesper

- Jesper og mig passer bare sindssygt godt sammen, siger den kønne unge mor, som ikke er den eneste, som er lykkelig for, at forholdet fik en ny chance.

Hendes børn, Julie og Mads er tydeligt glade for, at Jesper igen er i deres liv.

- De får virkelig julelys i øjnene, når Jesper skal komme, og Mads kalder ham sin bedste ven. Hvis det stod til Julie, var det Jesper, som skulle skifte hendes ble hver gang.

LÆS OGSÅ: Louise Brylle: Sådan smed jeg 38 kilo

Jesper naturtalent med børn

Som mor gør det selvfølgelig Louises følelser for Jesper endnu stærkere, når hun ser ham med sine børn.

- Det er sjovt, han er så god til børn, for han har aldrig haft noget med børn at gøre, inden han mødte mig. Men det er nok fordi, han er så tålmodig. Hans lunte er meget lang, siger Louise, som stadig ikke er flyttet sammen med Jesper. Det er frygten for at begå samme fejl som sidst, der holder dem fra at bo sammen.

- Sidst flyttede vi nok sammen for hurtigt. Nu nyder vi hinandens selskab og glæder os til at være sammen.

Sponsoreret indhold