Her er min nye mor
Det er ikke til at begribe, hvordan han kan være så uønsket. Drengen, som i april 2010 blev kendt verden over, da han blev sendt alene med fly retur til børnehjemmet af sin amerikanske adoptivmor.
Den lille dreng troede, at han skulle på udflugt - læs den grumme historie lige her.
Elsker ham som min egen søn
Selv om der er gået to år, er han let at genkende med sit smil, fregnerne og det lyse hår. Han siger "hej" og søger straks tryghed i favnen hos sin plejemor Vera Egorova. Eller "Mama Vera", som han kalder hende.
For Vera tog det ikke mange øjeblikke at tage drengen til sig.
Som sin egen søn
- Jeg elsker ham, som var han min egen søn. Sådan er det med alle mine plejebørn. Når han er inde i en periode, hvor han lukker sig inde i sig selv og ikke vil snakke, så sidder han på mit skød, mens jeg nusser ham. Så kan jeg se, at der kommer tårer fra hans øjne - og så begynder jeg også at græde, fortælller 54-årige Vera.
Lige nu bor Artyom hos Vera sammen med seks andre plejebørn - og sådan skal det være, indtil han bliver 16 år. Til den tid skal han overflyttes til et ungdomshjem, hvor man hjælper forældreløse børn videre ud i voksenlivet. Egentlig kunne Vera gå på pension til næste år, når hun fylder 55, men sådan bliver det ikke. Hun har lovet sine børn, at hun bliver hos dem så længe, at helbredet er med hende.
- Hvis du rejser fra mig, Mama Vera, vil jeg aldrig nogensinde kalde nogen for "mama" igen, har Artyom sagt. Ifølge børnehjemsdirektøren bærer Artyom rundt på en dyb sorg, som skal bearbejdes. - Det er klart. Sådan en situation vil påvirke ethvert barn. Adoptivmoderen har ikke accepteret ham indeni og har ikke kunnet give ham den kærlighed og omsorg, han havde brug for. Ethvert barn vil reagere stærkt følelsesmæssigt på sådan en oplevelse, siger Anatoly Vassilyev.
Revet væk fra lykke
I USA nåede Artyom blandt andet at knytte sig til en jævnaldrende dreng i familien, Logan. Han troede, at han havde fået en ny bror i Logan. Men noget fik adoptivmoderen Torry-Ann Hansen til at tage en drastisk beslutning og rive ham væk fra hans lykke. Uforståeligt for mange, men ikke nødvendigvis for børnehjemsdirektøren.
- Jeg er parat til at forstå hende - at hun ikke kunne magte opgaven. Men hun gjorde ikke det rigtige ved at sende ham tilbage på den måde. Hun skulle have søgt hjælp i stedet, f.eks. gennem adoptionsbureauet, siger direktøren.
Læs også, hvorfor Klaus Pagh ikke får sin søn hjem
Drømmen lever
- Han prøver at huske sin rigtig mor. Kort inden, han kom til USA, var han i dét hus, hvor han boede med sin biologiske mor. Men huset var tomt, og moderen var meldt savnet. Han husker svagt, hvordan der så ud, mens de boede der. Der var beskidt, og han var sulten, men der var ikke noget mad. Han husker også, at han legede med en dreng og en pige ude på gaden, fortæller Vera.
I Veras hus i Tomilino har Artyom fået sit eget værelse og seks søskende. Selv et kæledyr har han fået. En kæmpe stor huskat.
- Han snakker ofte om, at han gerne vil købe et hus, når han bliver voksen. Hans to venner skal flytte med, og de skal have en hund sammen, fortæller Vera. Og hvis nogen fortjener, at bare én drøm går i opfyldelse, må det da være 10-årige Artyom Saveliev fra Tomilino i Moskva.
