Hilsen til bortført datter

Nadia Rohrberg var kun 12 år, da hendes far i juni 2005 bortførte hende fra Korsør til Libanon, hvor hun i dag sidder fanget i en sønderbombet landsby 90 kilometer syd for Libanons hovedstad, Beirut.
Især juletiden er svær at komme igennem for Zena og Nadias lillebror Niclas. De tænker meget på Nadia og savner hende, når de laver de ting, som Nadia plejede at være med til.

- Det er hårdt, siger Zena med gråd i stemmen, mens hun læser i det julebrev fyldt med kærlighed, som hun om lidt vil sende til ned til datteren i Libanon. Zena ved, at det sandsynligvis aldrig når frem, men inderst inde håber hun, at Nadia ved, hvor meget de savner hende.
I brevet skriver hun blandt andet, at de nu har fået den hund, som Nadia altid har ønsket sig.

I februar i år fandt Ude og Hjemme frem til den kidnappede pige, som sidder fanget i et jerngreb hos sin onkel i den Hizbollah-besatte landsby Shabreeha i det sydlige Libanon. Dengang gav Nadia udtryk for, at hun var ked af, at hun ikke kunne være sammen med sin mor og lillebror.
- Men de er her i mit hjerte, sagde hun.

I marts måned flyttede Zena og Niclas til en ny adresse i Korsør. For mor og søn er livet blevet en flugt fra minder, fordi de gør ondt. Men det er som om, at flugten aldrig vil slutte, for minder kan ikke viskes ud som kridt på en tavle.