Hund besvimer af gensynsglæde

En video af en hund, der besvimer af overstadig gensynsglæde, da den bliver genforenet med sin ejer, er blevet et viralt hit.
LÆS OGSÅ: Hundehvalp og killing er bedste venner
Hjemvendt fra Slovenien
Casey, en hund af racen Schnauzer, blev så overvældet af glæde, da den for nylig blev genforenet med sin ejer, Rebecca Ehalt, at den besvimede i armene på hende. Rebecca var netop hjemvendt efter at have boet to år i Slovenien, da hun fik noget af en modtagelse af Casey.
LÆS OGSÅ: Bjørn, tiger og løve er venner
Dejser om
Som videoen illustrerer, har Rebecca været savnet. Hunde kan jo som bekendt ikke tale, men man skal ikke lytte ret længe til Caseys jamrende klagelyde, før man forstår, hvor meget Rebecca har været savnet. Efter cirka 30 sekunder dejser Casey om, formentlig af overvældelse.
LÆS OGSÅ: Hund og babyræv er blevet bedste venner
Erklæret sund og rask
Det rørende øjeblik fandt sted i Murrysville i amerikanske Pennsylvania. Og bare rolig, familien tog Casey med til dyrlægen for en sikkerhedsskyld, hvor hun blev erklæret sund og rask.
- Alt er fint med hende igen, forsikrer Rebecca.
Youtube-klippet med Casey har nu opnået flere end 20 millioner klik.
Se klippet her: