Hund redder hittebarns liv

Det var koldt og vådt, da Roger Wilday forrige onsdag omkring kl. 14 gik en tur med sin hund, Jade, i Marlborough House Community Park i Birmingham, England, som han plejer.
Pludselig insisterede schæferhunden på at løbe ind i buskene, og den nægtede at komme ud, selvom Roger kaldte på den. Det var som om, den i stedet ville have, at han skulle komme ind til den.
LÆS OGSÅ: Maria reddede et hittebarn
Det gjorde den 68-årige pensionerede ingeniør så - heldigvis. For inde i busken, svøbt i et håndklæde og lagt i en plastikpose, lå en lille, nyfødt pige og græd stille.
Reddet i sidste øjeblik
- Jade er vant til at have børn omkring sig, og hun elsker babyer. Hun er en helte-hund. Der var ingen andre i parken på det tidspunkt, og det var meget koldt. Hvis det ikke var for Jade, ville babyen være død, fortæller Roger Wilday.
Den vurdering deler både politiet og lægerne på det lokale hospital, hvortil den lille, nyfødte pige straks blev kørt i ambulance.
LÆS OGSÅ: Tv-program udlodder baby i præmie
- Havde hun ligget der bare i få timer mere, kunne det have fået fatale konsekvenser, siger kriminalinspektør Ian Green fra West Midlands Police.
Navngivet efter hunden
Pigen, som sygeplejerskerne straks navngav efter den hund, der havde reddet hendes liv, havde stadig sin navlestreng og blev anslået til at være blot 24 timer gammel.
Politiet leder nu med lys og lygte efter moderen til den lille pige, og har derfor offentliggjort billeder af lille "Baby Jade".
LÆS OGSÅ: Lisbteh kæmper for gadebørnene
Roger Wilday håber også, at moderen snart bliver fundet. Han vil aldrig glemme den dag, han gjorde sit utrolige fund i parken.
Leder efter moderen
- Da jeg bukkede mig ned og kiggede i plastikposen, så jeg, at det var en lille baby, svøbt i et blåt håndklæde. Jeg ringede straks til alarmcentralen, tog babyen op i mine arme, og i løbet af et minut var politi og ambulance på stedet, siger han.
- Hun var bare sådan en lillebitte pige, så jeg kunne se, at hun lige var blevet født. Hun var stadig varm, så jeg tror ikke, hun har ligget der længe.
LÆS OGSÅ: Spædbarn reddet fra flammerne
Lille Baby Jade har det ifølge lægerne og sygeplejerskerne godt. Hun virker glad og tilfreds - det eneste hun mangler er at ligge i sin mors favn.