Hurra jeg har taget 30 kilo på
-I det meste af mit liv har jeg været overvægtig, og derfor har jeg skammet mig og har haft lavt selvværd på grund af min vægt, sådan skriver 21-årige Brittany fra USA på sin blog, "Redifine Beaty".
Læs også: Miriam i sikkerhed
-Men da jeg i slutningen af mine teenageår startede på college, vejede jeg 46 kilo, spiste mellem 400 og 600 kalorier om dagen, jeg dyrkede cardio-træning halvanden time hver dag. Men vigtigst af alt. Jeg havde anorexi. Jeg var undervægtig.
Sygeligt tynd
Men til Brittanys overraskelse, var der ingen, der sagde noget om, at hun så for tynd ud. Tværtimod fik hun kun ros for sit unaturlige vægttab.
Læs også: Han reddede 699 børn
Derfor fik hun lavet dette omvendte før og efterbillede, der viser hende som syg, og som hun ser ud i dag, hvor hun vejer omkring 80 kilo.
-Dette billeder er for at fortælle, at I tog fejl. Og for at takke for et rigtigt liv. Og takke mine venner på Tumblr for alt de har gjort, for at få mig frem til det vidunderlige sted i mit liv, hvor jeg er i dag. Så skråt op med det traditionelle billede af, hvad der er sundt. Jeg er måske tyk, men jeg har vundet over min spiseforstyrrelse, skriver Brittany.
Glemte sig selv
Hun mener selv, at hendes spiseforstyrrelse kom, fordi hun havde alt for travlt med at gøre alle andre glade. Hun glemte sig selv i kampen for at få venner, samtidig med, at hun ikke vidste, hvordan man holdt på en ven.
Se også: Far og Datters dans går verden rundt
Til sidst begyndte hun nærmest at sulte sig selv, for at gøre andre tilfreds, og det var først, da hun mødte en ny veninde, at tingene begyndte at ændre sig.
Jeg kan lide mine kurver
Brittanys nye veninde havde en søster, der havde været alvorligt syg af bulimi, og veninden gennemskuede hurtigt Brittanys vægttab.
Hun fik Brittany på rette vej, men det tog lang tid, inden hun helt havde sluppet sin anorexi.
-Jeg er nået til et punkt, hvor jeg kan lide min krop. Jeg elsker den måde, jeg kan ryste kroppen på, når jeg danser og den måde mine kurver ser ud på i spejlet. Jeg er på ingen måde samfundets ideelle skønhed, men jeg er mig, skriver Brittanys i triumf og glæde.
