I morgen skal jeg hjem
- Jeg er ikke ked af, at jeg har mistet alt mit hår. Så behøver jeg jo ikke bruge shampoo.
Sådan siger Sebastian om en af bivirkninger ved den benhårde kemobehandling, som han har lagt krop til.
Den 11årige dreng har et imponerende positivt syn på livet i forhold til alt det grimme og smertefulde, han har været igennem.
Troede det var vokseværk
Det er to et halvt år siden, lægerne fandt ud af, at det ikke var vokseværk, som gav den 8årige Sebastian Olsen smerter i benet. Sebastian havde leukæmi, og fra da af var intet mere, som det plejede i den lille familie på fire hjemme i Faxe.
Lillesøster vokset ham over hovedet
Siden har Sebastian været igennem kemo, stråler, knoglemarvstransplantation og spist op til 40 piller om dagen. Han har mistet alt sit hår, væksten er gået i stå, så lille søster for længst er vokset ham over hovedet, og han slæber lidt på benene, for han er først lige begyndt at gå igen.
Det har været slemt. Men i morgen skal han hjem. I morgen starter starter det nye, helt almindelig liv.
LÆS OGSÅ: Michella slankede sig invalid
Sovet som en bjørn
Hvordan har det været at ligge på hospitalet, Sebastian?
- Kedeligt. Men jeg har sovet rigtig meget.
Så du er gået i hi ligesom en bjørn i de sidste par år?
- Det kan man godt sige. Og så har jeg set fjernsyn.
LÆS OGSÅ: Bubber møder Kathrine
Kunne ikke spise i fire uger
Heldigvis går Sebastians liv frem nu. De sidste par dage har han kunnet spise i modsætning til de sidste fire uger, hvor han har fået al mad gennem en sonde. Behandlingen havde givet ham betændelse i munden, så det var umuligt for ham at spise på grund af smerterne.
Savnede krebinetter
Du skulle tankes op gennem en slange ligesom en bil. Savnede du ikke at spise?
- Jo. Jeg savnede smagen af mad rigtig meget. Især krebinetter.
Min storebror er sej
Hvordan kan du være så sej? Andre tuder jo bare de skal cykle op af en bakke i modvind?
Sebastian smiler bare. Han er ikke typen, der spiller helt. Selvom han er det. Heldigvis er hans lillesøster Laura på 10 år hurtig til at fremhæve storebror.
- Han har klaret det rigtig godt. Især det med at blive stukket. Han har også engang taget 20 piller på en gang. siger hun og kigger imponeret på sin skaldede lillebror.
Hadede mit liv
Synes du aldrig, det er uretfærdigt, at du er blevet syg, Sebastian?
- Jo, på et tidspunkt sagde jeg, at jeg hadede mit liv. Jeg har også været ked af, at det var min skyld, at hele min familie var herinde.
Fik knoglemarv fra en tysker
Sebastian har været hårdt ramt. Ikke bare fik han leukæmi. I april fik han et tilbagefald, som betød at han skulle have stråler, mere kemo og en rygmarvstransplantation. Rygmarven blev taget fra en tysk donor en tidlig morgen og fragtet til Danmark i en pose af en sygeplejesker. Samme aften klokken otte fik Sebastian sin nye knoglemarv.
- Så nu er han halvt tysker, forklarer 10 årige Laura med et kæmpe smil.
Svært for lillesøster
Hvordan har alt det her været for dig Laura?
Lauras smil forsvinder.
- Ikke så godt. Nogen gange kan jeg ikke lide, når Sebastian brækker sig. Så går jeg ud på gangen, og så kan jeg godt føle, at jeg bliver holdt lidt udenfor familien. Det er også lidt som om, at Sebastian er vigtigere end mig.
150 danske børn får kræft
Det er selvfølgelig hårdt for forældrene at høre. Men alle bliver ramt i familien, når et barn får kræft. Det sker hvert år for 150 danske familier, og ingen kan forklarer hvorfor. Det er bare dybt uretfærdigt.
Skal i skole til foråret
Sebastian har ikke længere kræft og skal nu tilbage til sit gamle liv. Godt nok foregår det med museskridt. Hans immunforsvar er stadig så svækket, at han først kan starte i skole til foråret, ligesom han heller ikke må komme med i forretninger. Men som hans mor siger: Det skal altsammen nok blive godt igen.
Fakta om Ronald McDonalds Hus
Jeg møder Sebastian sammen med hans forældre og lille søster i Ronald McDonalds Hus ved siden af Rigshospitalet. Her har familien boet i sammenlagt fire måneder, så de kunne være tæt på deres syge dreng. Huset er et hjem med køkken, stuer og værelser til familier med alvorligt syge børn på Rigshospitalet. Der kan bo 12 familier af gangen, og hvert år flytter 120 familier ind. Beregnet til familier med søskende, som bor langt væk.
