Ingen skal slå mine piger

Blå øjne, brandmærker og slag så voldsomme, at hun besvimede.
Sådan var Betina Østrups ungdom.

Voldelig kæreste
Og voldsmanden var den person, som burde stå hende nærmest - hendes kæreste.
Betina, der i dag er 28 år, var kun 13 år, da hun faldt for den fire år ældre fyr.

Han boede på den anden side af gaden, og Betina skrev hede breve til ham.
De blev kærester, og fyren flyttede ind hos Betina og hendes familie.

Knytnæve i ansigtet
- Nogen gange var han sød, men ofte var han dominerende, husker Betina, der bor i Valby sammen med sine to døtre, Denise på otte og Jessica på seks år.
Kæresten brød sig ikke om at blive sagt imod, og Betina husker tydeligt første gang, hans vrede blev til vold.

En diskussion endte med, at hun fik et knytnæveslag i ansigtet og røg ind i væggen.
- Jeg husker, hvordan jeg sad på trappen og græd.

Kunne aldrig vide sig sikker
Han kom ud til mig og lovede, at han aldrig ville gøre det igen, og jeg troede på ham, siger Betina.
Desværre holdt kæresten ikke ord, og snart kunne hun ikke vide sig sikker for, hvornår han blev voldelig.

- Hans øjne blev helt hårde, og selv om jeg græd, blev han bare ved med at slå, fortæller Betina.
Hendes forældre fattede ikke mistanke, på trods af at moderen en dag overraskede kæresten i at tage kvælertag på hende.

Havde det forfærdeligt i forholdet
Betinas mor, Jeanette Østrup, husker tydeligt episoden.
- Jeg tog ham på fersk gerning, og jeg skreg op, men de påstod, at de bare pjattede.

Havde jeg vidst bedre, så var han røget ud med det samme, siger Jeanette. I dag forstår Betina ikke, at det kom så vidt.
- Jeg troede, han var den eneste ene. Jeg havde det ikke godt i forholdet, men jeg vidste ikke bedre, siger hun.

Trøstespiste
Parret flyttede sammen, da Betina var 15 år, og da der ikke længere var forældre i nærheden, blev volden hurtig en del af hverdagen.
Betina led og begyndte at trøstespise. Det gav hende tryghed.

- Jeg ville ønske, at nogen havde taget fat i mig og sagt: "Det her fortjener du ikke, Betina".
Men jeg var også svær at hjælpe, for jeg troede ikke, jeg kunne undvære ham, erkender Betina.

Det skete, at folk spurgte til hendes blå mærker, men hun skubbede dem væk.
Hun stoppede på kokkeskolen, da der kom for mange kommentarer til hendes blå øjne. Det samme skete, da hun skulle tage kørekort.

Fik nok af volden
- Vi så hende næsten aldrig, men vi kunne se, at hun ikke havde det godt, for hun blev tykkere og tykkere, fortæller Jeanette.
Hun husker en gang, hvor Betina var helt forslået i ansigtet, hun havde ondt i nakken og kunne næsten ikke gå.

- Hun påstod, at hun var faldet ned af trappen, men i virkeligheden havde han banket hende med en støvsugerslange, husker Jeanette, der blev chokeret, da sandheden om Betinas forhold endelig kom frem.
Betina fik til sidst nok. Parret skulle giftes, men tre dage før bryllupet flyttede hun fra ham og så sig aldrig tilbage.

- Jeg ved ikke, hvor jeg fik modet fra, men var jeg ikke gået fra ham, var jeg endt på kirkegården, siger Betina ærligt.

Har fået konstateret ADHD
I dag har Betina fundet en mulig forklaring på, hvorfor hun blev indfanget i et voldeligt forhold.
Den hedder ADHD, som Betina fik konstateret sidste år.

- Jeg tror ikke, at jeg havde fundet mig i så meget, hvis jeg havde haft den diagnose. Så havde jeg troet mere på mig selv. Jeg troede aldrig, at jeg var god nok. Jeg var hende den søde, der satte sig selv til sidst, siger Betina.

- Jeg har altid følt mig anderledes, og derfor var det en lettelse at få at vide, at det ikke var fordi, jeg var mærkelig, men fordi jeg har ADHD, forklarer hun, som i dag får medicin for sin lidelse.
Det gør hende mindre rastløs, og hun nyder at kunne ligge på sofaen og se en film sammen med sine piger uden at mærke uroen i kroppen.

Vold er aldrig okay
Betinas datter Denise skal nu også undersøges for ADHD, da hun ligner sin mor.
- Det er min største frygt, at mine døtre skal få voldelige kærester.

Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at styrke deres selvværd og fortælle dem, at det ikke er okay at blive slået, siger Betina bestemt.
Selv har hun fået selvtillid og har i dag et godt liv med sine to piger.

Hun har tabt de 50 kilo, som hun trøstespiste sig til, hun har netop færdiggjort en uddannelse som sundhedsservicesekretær med topkarakterer, og hun har fundet en sød kæreste, Jørgen.
- Han fortæller mig, hvor smuk og fantastisk jeg er, og han har vist mig, at jeg er god nok, som jeg er, smiler Betina.