Ingen ville hjælpe lille pige

Med sin tommel i munden og et betuttet blik står en lille pige på omkring fem år og spejder efter nogen, som kan hjælpe hende. Hun går alene rundt på gaden og ser skræmt ud, men ingen stopper op for at spørge, om hun er ok.
Heldigvis er denne lille pige ikke faret vild. Hun spiller kun en rolle i et socialt tv-eksperiment, som den engelske tv-kanal Channel 5 har foretaget. De ville undersøge, hvor mange der ville hjælpe et skræmt barn alene på gaden.
På en time stoppede kun en person for at spørge til pigen, mens 616 mennesker ignorerede hende og gik forbi uden så meget som at vende sig om. Et stykke derfra står et tv-hold og pigens mor og betragter det skræmmende sociale eksperiment.
Læs også: Søstre forsvundet i 39 år. Måske er de i live.
De gående ved ikke, at der er tale om et tv-eksperiment, da kameraet er skjult. Det er altså ikke deres undskyldning. 7-årige Uma blev anbragt ved et storcenter tæt på Victoria Station i London, og man ser hvordan folk slet ikke opdager den lille pige, der tydeligvis er alene.
Pigens 5-årige lillesøster Maya deltog også i eksperimentet, men hun formåede åbenbart heller ikke at høste hverken opmærksomhed eller sympati. Helt alene sidder hun midt på en gade fuld af folk, som bare går forbi hende.
Læs også: Svensk pige bortført af tre mænd. Et mirakel at Elin kom hjem igen
-Det er så hårdt at se folk bare går forbi og ignorer mine piger, siger deres mor i videoen. Hendes hjerte er knust ved tanken om, at ingen ville hjælpe hendes børn, hvis de rent faktisk blev væk i virkeligheden.
På et tidspunkt står 5-årige Maya i vejen for et par, som kommer trillende med deres kufferter bag sig. De splitter op og går forbi på hver sin side af den lille pige. Selvom hun kommer i vejen for dem, reagerer de ikke på, at hun står der helt alene og ser skræmt ud.