Når livet gør ondt

Jan efterlader sig lille søn

18. maj 2014 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Privatfoto
40-årige Jan Stryhn var som så mange andre dage på arbejde på bostedet Saxenhøj, da en psykisk syg voldsmand pludselig gik til angreb med en køkkenkniv. Jan blev hårdt såret ved angrebet og svævede i ni dage mellem liv og død. Men Jan klarede den ikke. Han efterlader en 2-årig søn og en kone, han kun har været gift med i 9 måneder.

Med en lille søn på bare to år. Og som næsten nybagt ægtemand, så livet ud til at gå den rigtige vej for den 40-årige socialrådgiver Jan Stryhn.

Håber på lykke og kærlighed

I følge avisen BT havde Jans venner også kun godt at sige om Jan. For eksempel skrev en af vennerne på Jans Facebook kort efter Jan blev gift tilbage i august:

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ:19-årig død på ferie i Thailand

-Tillykke gamle jas, så blev det din tur, håber at I får mange gode år sammen med masser af lykke, kærlighed og børn.

Sådan skulle det ikke blive.

Kunne lide at gøre en forskel

Jan havde arbejdet på bostedet Saxenhøj i Sakskøbing i omkring 10 år. Han befandt sig godt på sin arbejdsplads og var en person, der trivedes med at gøre en forskel for folk, der har det svært. Også Jans kone arbejdede på bostedet.

LÆS OGSÅ:Sagde farvel på Facebook

Men det blev en af beboerne, der kostede Jan livet. Under et møde, hvor den 29-årige beboer, Jan Stryhn og lægen Flemming Møgelmose deltog, gik beboeren af en eller anden grund amok og stak brutalt de to ansatte ned.

To blev dræbt - en blev såret

Lægen Flemming Møgelmose, 69, døde omgående, Jan blev livsfarligt kvæstet og døde senere af sine sår. Også en anden beboer på bostedet blev såret af knivstik.

LÆS OGSÅ: Dræbte sin datters voldtægtsmand

Ingen ved nøjagtigt, hvad der udløste den psykisk syge gerningsmands raseri. Men uanset årsagen fik overfaldet dybt tragiske følger. To liv blev afsluttet.
Som en barndomsven siger ifølge BT, var Jan et af den slags mennesker, der altid var parat til at give en hjælpende hånd.

-Derfor er det ekstra tragisk, at det lige skulle gå ud over ham, siger barndomsvennen, der har kendt Jan Stryhn, siden de begge gik i skole i Nakskov.

Sponsoreret indhold