Når livet gør ondt

Jeg gav min nyre - han tog min veninde

29. januar 2014 af Louise Søgaard, foto: BBC
Samantha reddede sin mand, da hun donerede sin nyre til ham. Først tabte hun sig adskillige kilo, for at operationen overhovedet kunne lade sig gøre. Da manden fik det bedre, var han utro med Samanthas veninde og skred.

Hvis den rasende Samantha kunne, ville hun tage sin nyre tilbage og give den til en, som fortjente den mere end hendes utro mand.

-Det er uretfærdig, at han har fået en ny chance i livet, og at han kan få lov at se sine børnebørn vokse op. Det fortjener han ikke, siger Samantha Lamb.

Deltog i dokumentarprogram

Den 41-årige kvinde fortryder, at hun gik igennem så meget for sin mand. Sammen deltog parret i en dokumentar på BBC, der handlede om Samanthas organ-gave. Programmet hed: Tab dig, eller din mand dør. ("Diet or your husband will die") Da hun havde besluttet at hjælpe sin mand Andy med en nyre, var hun først nød til at tabe sig. Lægerne ville ikke operere hende, når hun var overvægtig.



-Jeg har ikke fortrudt operationen. Det gjorde jeg gerne igen. Men jeg ville aldrig give min nyre til ham i dag. Jeg hader ham, og jeg ville ønske, at jeg kunne tage den tilbage og give den til en anden, siger Samantha.

Ville forære sin nyre til en anden

Hun ønsker ikke at skræmme folk fra at lade sig skrive op som organdonore. Det eneste, hun ønsker, er, at hendes mand skriver under på skilsmissepapirerne.

Læs også: Kirstens mand levede et dobbeltliv. Var gift og fik fire børn med en anden kvinde.

Samantha fra Ivybridge, Devon mødte Andy, 45, i 2004 da de begge arbejdede som ambulanceførere for et privat firma. Når hun tænker tilbage, kan hun nu se, at der faktisk var forskellige advarselstegn, som hun bare ikke tog alvorligt.

-Andy var meget kæk og fuld af score-replikker. Vores veje skiltes, men vi fandt sammen igen og giftede os i 2007. Vores liv var godt. Vi boede i dejligt hus i et skønt nabolag, og jeg troede, at vi var lykkelige. Men Andy var ikke nem at leve sammen med. Han var meget dominerende. For eksempel ville han ikke lade mig gå med parfume. fortæller Samantha.

Manden blev en hustyran

Da Andys nyre begyndte at svigte, nægtede han at gå til lægen med sine symptomer. I stedet blev Andy gnaven.

-Han mente, at alle var imod ham, og han havde travlt med at give andre skylden for alt. Jeg elskede ham, og jeg ville have, at han skulle få det bedre. Men hans humør var frygteligt, og han lod det gå ud over mig, siger Samantha.

Til sidst lykkedes det dog Samantha at overtale sin mand til at tage imod en af hendes nyrer, da de opdagede, at Andys nyre var død.

-Han fik det værre og værre. Hvis han ikke fik en organnyre, ville han dø. Han var i dialyse tre gange om ugen. Jeg sagde til ham, at han skulle leve tage imod min nyre for sine børns skyld. Han har børn fra et tidligere ægteskab, fortæller Samantha.

Før, under og efter transplantationen lod parret sig filme af et filmhold fra BBC. Og det var filmholdets tilstedeværelse, der fik Samantha til at frygte, at deres fælles oplevelse ikke ville få en lykkelig slutning.

Hun gik ned, da han levede op

-Så snart det var sket, vidst jeg, at jeg havde gjort noget dumt. Før operationen lignede Andy noget der var løgn. Han var grå og udpint at se på. Men efter operationen, mens jeg havde det forfærdeligt, som om jeg var blevet ramt af et tog, blomstrede han op, og lignede en reklame for sundhed, husker Samantha.

Læs også: Alene med trillinger. Bine ville blot lave en bror eller søster til sin søn, der også er donorbarn

Hun lagde mærke til, at udseende pludselig betød noget for Andy. Han barberede sig for kameraets skyld, og når hun kommenterede hans forfængelighed, vrissede han af hende.

-Alt gik ned ad bakke fra da af. Han var stadig gnaven og fuld af foragt. Nu var det bare værre, og han ville ikke have, at jeg nævnte transplantationen. Han mente, at jeg bare ville bruge den imod ham. Jeg er sikker på, at han var vred, fordi han havde dårlig samvittighed. Pludselig sad han hele tiden foran sin computer, og hvis jeg ville tale, skred han og blev væk i flere timer, husker Samantha.

Løj om utroskab

Når hun spurgte ham, hvor han havde været, påstod Andy, at han havde siddet i sin bil på en parkeringsplads. Det tvivlede hun på. Hun mistænkte ham for at have en affære med Samanthas veninde Clare.

-Min mor og søster så de to sammen. De gik arm i arm. Da jeg spurgte ham om det, benægtede han alt og skyndte sig ud ad døren, fortæller Samantha.

Hun forsøgte længe at redde sit ægteskab for sin datter Beatrices skyld. Datteren har Samantha fra et en tidligere forhold. Men da Samantha konfronterede sin veninde med sin mistanke, gik veninden til bekendelse. Samanthas mistanke viste sig at være god nok.

Læs også: Marias drømmebryllup blev aflyst. Brudgommen dukkede aldrig op.

-Clare sagde, at hun var forelsket i min mand. Jeg ville være sikker i min sag, så jeg bad hende om at ringe ham op, mens han var på højtaler. Hun sagde: "Samantha ved det!" og Andys eneste svar var: "Nå!". Han var åbenbart ligeglad. Så jeg gjorde, hvad enhver kvinde ville gøre. Jeg tog alt hans tøj og smed det i en sort sæk, som jeg stillede udenfor døren, forklarer Samantha.

Tilgav mandens affære

Da hun kort tid efter alligevel fortrød og tog Andy tilbage, opdagede hun, at han stadig ikke var tro. Hun greb ham flere gange i at have sex-chats på internettet med en fremmed kvinde.

-Det han skrev til hende, var alt det, som jeg drømte om at høre. At han længtes efter at kysse hende over det hele og den slags. Det var jo mig, han burde skrive sådan til, siger Samantha.

Manden skred uden varsel

Andy forlod hende i august 2012, efter Samantha var kørt afsted til sin aftenvagt på Tesco. Mens hun arbejdede, tømte han deres fælles hjem for sine ting, smækkede døren bag sig og smed nøglen ind af brevsprækken.

-Han efterlod ikke engang et brev eller blot et farvel. Hver gang jeg ser mit store ar på maven, ærgrer jeg mig. Den eneste trøst, jeg har, er, at han også er nød til at tænke over, hvem der gav ham en ny chance i livet, når han ser sit ar, siger Samantha.

Andy forsvarer sig med ordene:

-Ja! Jeg gik fra Samantha, men jeg var hende aldrig utro. Det var ikke min ide, at hun skulle give mig sin nyre. Men hun insisterede, så jeg vil altid være hende taknemmelig. Hun tror, at jeg havde en affære med veninden. Det eneste jeg gjorde, var at hjælpe Clare med at træne sin hund.

Det er ikke muligt for Samantha at få sin nyre tilbage, mener specialist i familieret Fred Siberberg fra Beverly Hills.

- Da hun forærede manden sin nyre, fik hun ham ikke til at underskrive en aftale om, at han skulle være tro. Desuden kan ingen kræve ret over et organ, som allerede befinder sig i en krop, siger advokaten.

Samantha må bare vænne sig til tanken. Hun hjalp sin mand videre i livet. Men hun vidste bare ikke, at han ville videre uden hende.


Sponsoreret indhold