Jeg leder stadig efter min mor

Hver eneste dag i fire år har 14-årige Dilip ledt efter sin familie. Når han går rundt på Howrah Station i Calcutta, løfter han altid blikket og spejder ind i øjnene på mange af de tusindvis af rejsende, der myldrer omkring ham. En af dem kunne være hans mor eller hans lillebror.

Vi møder Dilip og 20 andre drenge i et dagcenter, kort fra den enorme jernbanestation. Det er her, Lisbeth Johansens hjælpeorganisation, LittleBigHelp, giver indiske gadebørn et pusterum på livets hårde vej.

Børnene sidder på gulvet, og en bold bliver kastet fra dreng til dreng. Det handler om at være vågen og gribe, når bolden bliver kastet.

Sover på gaden

Men Dilip er ikke med i legen. Han vender ansigtet mod betongulvet. Da han endelig løfter hovedet, er det et uendeligt trist blik, der møder os. Den 14-årige drengs skæbne er da også umenneskelig hård.

Godt nok er dagcentret et fristed om dagen. Men hver aften rammer livets realiteter ham. Så skal han ud på gaden. Han skal finde et sted at sove, ofte i konkurrence med rotter og vilde hunde. Og når mørket falder på, vokser også savnet.

- Det er min mor, jeg savner mest. Jeg vil bare gerne finde min mor og min lillebror, siger han.

Savner mor mest

Siden Dilip blev forladt for fire år siden, er hans mor og bror forsvundet i Calcuttas enorme menneskemylder og vidtstrakte slum. Der bor omkring 14 millioner indere i byen, og det er i dette virvar, at den stakkels dreng forsøger at finde en mor, han end ikke har et foto af.

LÆS OGSÅ: Her er mennesker affald

Dilip har været alene som gadebarn, siden han var 10 år. I starten overlevede han ved at samle madaffald og plastflasker. Ret hurtigt begyndte han at sniffe lim, som alle de andre gadebørn.

En dag blev han fundet af LittleBigHelps medarbejdere, der knyttede ham til dagcentret. En af centrets socialarbejdere oversætter Dilips historie for os.

Min mor flygtede

- Vi boede hos min farmor her i Calcutta. Men hun var ond og slog min mor hele tiden. Min mor kunne ikke holde det ud. Hun var bange og en dag sagde hun til mig, at hvis der skete noget med hende, skulle jeg bo hos min tante sammen med min lillebror, fortæller Dilip.

Ingen vil have mig
- En dag flygtede min mor. Jeg har ikke set hende siden den dag. Min bror kom hen til min tante. Men jeg kom ikke med. Ingen ville have mig. Og jeg ved ikke engang, hvor min tante bor, fortæller Dilip.
Han endte med også at flygte fra farmoren og sin dybt alkoholiske far.

Får mad hver dag

Mens vi har snakket er boldlegen slut. Drengene løber i spring over mod gadekøkkenet ved siden af. På LittleBigHelps dagcenter er der morgenmad. Og nu til middag et solidt måltid som skal holde til næste dag. Sidste år uddelte LittleBigHelp i alt 3700 måltider til gadebørnene.

Hjælpeorganisationens stifter, Lisbeth Johansen, pjatter med børnene, mens de vasker deres fingre inden spisetid. Hygiejne er vigtig i dette sydende bakterieparadis, hvor toiletter aldrig har været standard.

LÆS OGSÅ: Lisbeth kæmper for gadebørnene

Hun er glad for, at hun kan tilbyde drengene mad, undervisning og omsorg - og også lægehjælp. Men hun er ked af, at børnene ikke har mulighed for at få et trygt sted at være om natten.

Her kan du hjælpe

Har du lyst til at hjælpe Dilip og de andre gadebørn. Selv 20 kroner kan gøre en forskel. På www.betternow.dk/rohit indsamles store og små beløb til Lisbeths hjælpearbejde i Calcutta.
På hjemmesiden www.littlebighelp.com kan du læse alt om projektet i Indien.