Jeg skulle have lyttet til mor

Sidste gang Ude og Hjemme mødte Stine, var hun stukket af hjemmefra og sad på Hovedbanegården sammen med sin et år yngre kæreste. Stine havde stjålet 20.000 kroner fra sin mor. Dem brugte de på hash, amfetamin og kokain.

Mor fik ret

De sov sammen med Stines hjemløse alkoholiske far hos en af hans kammerater i Nordhavnen. Stines mor Eileen sad tilbage i Esbjerg og var syg af bekymring. Hun forsøgte desperat at overtale Stine til at komme hjem og holde sig fra stofferne. Dengang sagde hun: Min datter ødelægger sit liv. I dag kan Stine se, at hendes mor fik ret.

Læs også: Michelle var verdens værste teenager

Stines fortid har fået den hårdeste konsekvens af alle. Hun er erklæret uegnet som mor, og hun har mistet sin toårige datter.

Fortryder bittert det vilde liv

-Når jeg ser på min datter, så tænker jeg: Hold kæft hvor har jeg været dum. Hvorfor lyttede jeg ikke til min mor. Hvorfor tog jeg mig ikke sammen, gjorde min skole færdig, holdt mig fra stoffer og tænkte over, hvad jeg lavede. Dengang var jeg ligeglad. Jeg mente ikke, at jeg ødelagde noget. Mit liv var jo, som jeg ville have det. Så længe jeg var påvirket, var jeg glad og tilfreds. Jeg var ligeglad med, hvad der skete omkring mig, og jeg tænkte aldrig over konsekvenserne af det, jeg gjorde, siger 21-årige Stine Dam fra Esbjerg.

Stines barn blev fjernet

Hendes vilde ungdom har betydet, at hun ikke har fået lov at beholde sin datter Julie. Efter syv måneder på et mor-barn-hjem, besluttede Esbjerg Kommune, at Julie skulle i pleje hos sin farmor og farfar. Siden har Stine set sin datter regelmæssigt. Hun får heldigvis lov at komme så tit hun har lyst hos Julies nye plejefamilie. Men hun drømmer om at skabe et liv og få et hjem, så hun og datteren Julie atter kan være sammen.

Læs også: 13-årige Angelicas bøn: Lad mig beholde mit barn

-Heldigvis er Julie blevet i familien, og jeg er sikker på, at hendes farmor elsker hende højere end enhver anden plejemor. Men jeg føler ikke, at jeg fik en ordentlig chance til at bevise, at jeg er en god mor. Kommunen og personalet på mor-barn-hjemmet havde dømt mig, mens jeg var gravid, og det er svært at bevise, at du er en god mor, når du bare sidder på et værelse, forklarer Stine.

Stine har hverken lejlighed eller et job, men det er ikke fordi, hun ikke vil arbejde. Tværtimod. Også her indhenter fortiden hende.

- Jeg har forsøgt at få job i alle forretningerne i hovedgaden. Det første, de spørger om, er min straffeattest. Og når jeg ikke kan få et job, så kan jeg jo ikke få styr på mit liv, som kommunen siger, at jeg skal have. Jeg vil gøre alt for min datter, og jeg savner intet fra mit gamle liv, siger Stine.

Det gamle liv var et liv fuld af stoffer og såkaldte fester med andre stofmisbrugere i Esbjerg. Stine tog piller, amfetamin og kokain. Det gjorde de alle sammen, forklarer hun. Men for Stine var stofferne ikke sjove. Hun blev aggressiv, når hun var skæv, og på blot et år fik hun 4 overdosis af råhypnol og valium. Hver gang røg hun på hospitalet.

Overlevede overdosis

Da hun som 17-årig røg på hospitalet med overdosis nr 4, sagde lægerne til hendes mor, at der ikke var noget, de kunne gøre. Stine havde ødelagt sin lever og sine nyrer. Men Stine overlevede mirakuløst kun for at stikke af fra sin bekymrede mor, så snart hun blev udskrevet. Moren ville have hende med hjem, men Stine ville tilbage til sin kæreste.

-Havde jeg været mit barn, så havde jeg fået en flad. Mor har altid støttet mig og været der for mig, når jeg havde det værst. Jeg har det skidt med at tænke på, hvad jeg har budt hende. Men dengang var jeg vred. Hun skulle ikke belære mig om hash, når hun selv havde boet sammen med min far, som også altid røg hash. Jeg syntes jo, at hun gjorde lige så mange fejl selv, fortæller Stine.

Da Stine blev gravid 19 år gammel, var hun var stadig sammen med sin første kæreste. Det var ham, som var far til barnet. Hendes straffeattest var temmelig plettet med indbrud, tyverier og en voldsdom. Stine havde banket en pige sammen med to andre piger. Det havde handlet om en af pigernes kæreste, som det stakkels offer havde været sammen med.

Kriminalforsorger fik Stine på rette kurs

-Jeg forstår godt, at hun anmeldte os. Jeg var 17 år og jeg fik en dom på 2 års betinget fængsel. Jeg skulle møde en gang om måneden med en rådgiver fra kriminalforsorgen. Det var rigtig godt for mig. Rådgiveren fik mig til at forstå, hvad livet egentlig handler om, men der var det for sent. Jeg havde allerede ødelagt det, fortæller Stine.

Senere kom også en dom for trusler mod en tjenestemand. Det skete under en anholdelse.

-Jeg havde lige opdaget min graviditet, da min kæreste og jeg kom op og skændes. Politiet kom ud til vores lejlighed og anholdte os begge. En kvindelig betjent lagde mig i håndjern på asfalten. Jeg lå på min mave og skreg, at jeg var gravid. Hun stod på min lænd. Jeg råbte, at hvis hun slog mit barn ihjel, så ville jeg gøre det samme ved hendes barn. Hun ville ikke tro mig, for jeg havde ikke en tydelig gravid mave. Jeg kom på sygehuset, og der konstaterede lægerne, at jeg havde mistet mit barn, fortæller Stine.

Troede at barnet var gået til

Men lægerne tog fejl. Stine var mirakuløst stadig gravid, og først i femte måned, gik hun atter til lægen. Hun følte sig syg og kastede op hele tiden. Hendes mor var med. Hun havde heller ingen mistanke om, hvad Stines sygdom skyldtes. Lægen bad Stine lægge sig på briksen. Han lod hende høre sit eget hjerteslag og spurgte så, hvad hun troede, det hurtigere hjerteslag betød. Stine troede, det betød, at hun var syg. Hun havde ingen andre symptomer på graviditet end kvalme og opkast, og hendes mave var flad, som den plejede. Da det gik op for hende, at det var et barns hjertelyd, brød hun sammen.

-Jeg blev så bange, og jeg græd, for jeg vidste jo, at jeg så havde taget stoffer, mens jeg var gravid. Samme eftermiddag kom jeg til scanning, og jeg nægtede at se på skærmen, indtil de forklarede mig, at abort var udelukket. Jeg var i 5. Måned, og jeg skulle være mor, om jeg var klar eller ej. Det var jeg ikke, og jeg havde alt for kort tid at vænne mig til tanken. Jeg følte jo stadig, at jeg selv blot var et barn, fortæller Stine.

Stoppede med stoffer, da hun skulle være mor

Fra den dag flyttede hun hjem til sin mor, og siden har hun hverken røget almindelig cigaretter eller hash. De hårde stoffer lå allerede bag hende, ligesom kriminaliteten. Hun havde begået indbrud for at få råd til stofferne.

Læs også: Jeg skal lære at være en god mor

-Jeg har kun haft et tilbagefald, og det var, da Julie blev taget fra mig. Der spiste jeg en hel håndfuld piller. Alt var gået galt for mig, følte jeg. Jeg røg på medicinsk afdeling med en lever og nyrer, som var ved at stå af. Mine levertal var så høje, at de var i tvivl, om de kunne redde mig. Da jeg blev udskrevet sagde de: Gør du det igen, så dør du, husker Stine.

Hun ved, at det ikke er en tom trussel. Indenfor 2 år er 4 af Stines tidligere venner døde af overdosis. De blev ikke ældre end 24 år.

Stofferne ødelagde mit liv

-Jeg fortryder alt. Havde jeg vidst bedre, havde jeg valgt ikke at ryge hash, begå vold og kriminalitet. Jeg har det selvfølgelig ikke godt med noget af det, som jeg har gjort. Jeg har mistet mit barn på grund af det. Mine tænder er ødelagte. Amfetamin og kokain ætser dem op. Det tænker man ikke over, før man ligger i tandlægestolen med ondt over det hele og det bliver rigtig dyrt. Jeg har kun tandrødder tilbage, og jeg har heller ingen muskler. Når man er stofmisbruger sidder man jo bare og dovner dagen lang, forklarer Stine.

Jeg er stolt af Stine

-Vi har endelig fået det godt sammen. Jeg er stolt af Stine i dag, ligesom jeg var stolt af hende, da hun var på mor-barn-hjem. Jeg kan se, at det går fremad. Hun har selvfølgelig sine nedture, fordi hun bekymrer sig så meget om Julie, men hun har fået planer for sin fremtid, og hun skal snart i praktik på en kro, som har accepteret hendes fortid med stoffer og kriminalitet. Det er rart, at det endelig går den rigtige vej, siger Stines mor Eileen Dam.

Hun har i mange år lidt af en enorm skyldfølelse.

-Jeg har følt at mine dårlige valg er skyld i Stines hårde liv. Jeg blev forelsket i Stines far, selv om han både drak og røg hash. Jeg troede, at jeg kunne redde ham. Jeg var kun 21 år og vidste intet om misbrug. Selvfølgelig kunne jeg ikke redde ham. Jeg brugte 11 år på at forsøge at få ham til at stoppe. Han er stadig misbruger og lever som hjemløs i København. Dengang havde jeg ingen ide om, at det ville have så stor en indflydelse på mit barns liv. Stine så op til sin far, siger Eileen.

Læs også: Fars druk stjal min barndom

Når det gælder gode råd til andre unge, har Stine en bøn.

- Hold jer fra stoffer. Tag jer sammen i skolen. I må ikke opgive, og I skal ikke være ligeglade med jeres fremtid, som jeg var. I kommer bare til at fortryde det.