Jeg var stemplet som morder

Gry Serwin var tynget af sorg og chok, da politiet bragte hende og kæresten Thomas ind i hvert deres afhøringslokale. Hendes elskede søn Lukas på tre år var død tre dage tidligere. Og nu var politiet sikker på, at Gry eller Thomas var skyldige i den lille drengs død. Det skulle gå ni timer, inden Gry atter kunne forlade politigården nu endnu mere rystet end, da hun kom.

Droppede anklagerne

Det er i dag næsten fem år siden, at Gry og Thomas blev sigtet for at have slået Lukas ihjel. Det tog 14 måneder, inden politiet droppede anklagerne og det blev en tid, der i dag stadig trækker mørke skyer på himlen. Men solen finder i dag også vej til parcelhuset i Hasselager, hvor parrets første fælles datter, Celina på halvandet år, charmerer sig frem i verden.
Ude og Hjemme har mødt parret til en sommersnak på terrassen. Gry er solbrændt og smilende, da hun stiller en lækker jordbærkage og kolde sodavand på bordet. Græsset er grønt og nyklippet og de mange legesager i legehuset, står parat i punklig orden, da Celina kommer hjem fra dagplejen.

LÆS OGSÅ: Gifter sig med søsters morder

Men selvom familiens lille guldklump har tilført livet en god gammeldags lykkefølelse, så er intet fra fortiden glemt. Tårerne kommer hurtigt op i øjnene, da Gry fortæller om dengang hun mistede sin søn og blev behandlet som en morder.
- Vi er stadig bitre over det, der er sket. Men livet skal jo gå videre og der er heldigvis også meget at glæde sig over, når man har fået sådan en lille charmetrold. Men Lukas vil altid fylde meget og politiets behandling af os var så hårdhændet, at det ikke er noget, vi bare kan ryste af os. Det er stadig hårdt at tænke på, fortæller en tydelig berørt Gry.

Fandt søn livløs

Parret var i løbet af de første tre måneder efter Lukas' dødsfald afhørt tre gange. Hver gang tog det en hel arbejdsdag. Den første gang var parret udsat for et krydsforhør i præcis ni timer, hvor de var isoleret fra hinanden. Det var kun 72 timer efter, at Gry havde fundet sin søn livløs i sofaen og desperat forsøgt at genoplive ham. Hun havde knapt forstået, at hendes lille søn var død, før hun blev anklaget for hans død. Nogle blå mærker og en læsion i bughinden kunne tyde på vold. Det var i hvert fald, hvad politiet mente.
- Det var nøjagtig som i en amerikansk film. Betjenten sad med et foto af min døde søn, som var taget efter obduktionen. "Se nu på billedet. Du skal vide, hvad det handler om," sagde han, mens han rystede billederne foran mig. Jeg var helt i chok, og jeg kan huske, at der var en kvindelig betjent, der spurgte, om jeg reagerede så voldsomt, fordi jeg var skyldig. Nej, jeg var ikke skyldig. Men jeg var ødelagt af sorg. Jeg havde fundet mit barn dødt. Derfor reagerede jeg voldsomt, Fortæller Gry.

LÆS OGSÅ: Liget i slagtekarret

Imens blev Thomas krydsforhørt i et lokale kort derfra. Jævnligt kom betjente ind med oplysninger, som blev præsenteret som om Gry var ved at gøre ham ansvarlig Lukas' død. Det var dog tale om et gammelt politikneb for at presse Thomas for oplysninger, der kunne ramme Gry. Og sådan gik det ping pong i timevis. Thomas havde kendt Gry otte måneder. Han var stadig stormende forelsket, men nu var han pludselig sikker på, at han var på vej til at blive syndebuk for drabet på Grys lille dreng.
- Hele tiden kom de ind med oplysninger, der tydede på, at Gry havde sagt noget, der kunne belaste mig. Men sådan var det ikke. Men som timerne gik med de samme spørgsmål igen og igen, så tvivlede jeg. Til sidst var jeg sikker på, at de ville fængsle mig. Det var en fuldstændig forfærdig oplevelse, fortæller Thomas, der er opvokset i en hel almindelig kernefamilie i Århus.

Orkede ikke mere

Efterhånden blev både Gry og Thomas møre. De mange spørgsmål begyndte at stikke som nåle i hovedet. Trætheden og frustrationen var overvældende. På det tidspunkt overvejede både Thomas og Gry at give politiet, hvad det ønskede.
- Til sidst orkede jeg bare ikke mere. Jeg havde lyst til bare at siger ja til alt, de anklagede mig for. Jeg var klar til at erkende drabet, selvom jeg ikke havde gjort det. Jeg var så langt ude, at jeg var parat til næsten hvad som helst for at få afhøringen til at stoppe. Ni timer - jeg vil kalde det tortur, fortæller Gry, der heller ikke havde en advokat ved sin side.

LÆS OGSÅ: Anette blev myrdet - mor til tre

- Det fik vi aldrig tilbudt og vi skulle jo heller ikke have det. Vi var jo uskyldige, siger hun.
De mørke timer i afhøringslokalet virker langt væk på en solskinsdag som denne. Og Gry og Thomas liver da også op i et stort smil, da deres datter vil svinge sig i mellem dem. Da Celina lidt efter kommer ind i stuen kigger hun meget på den lille dreng på billedet i vindueskarmen. Hun forstår stadig ikke, at det er hendes bror.
- Ja, det er svært. En dag skal hun jo have historien at vide. Og hvordan fortæller man lige det, siger Gry.