Jeg vil finde min mor
Hun kender ikke sin mor. Som spæd levede hun sine første måneder på et spædbørnshjem i Bagsværd, hvor hun fik navnet Bolette, og da hun var fem måneder, blev hun adopteret af ægteparret Jan Lykke og Anne Lyngsøe fra Silkeborg og blev døbt Bente. De to har hun siden kaldt mor og far.
Men selv om de har givet Bente kærlighed, har tanken om at kende sin biologiske mor altid spøgt i hende.
- Jeg har aldrig manglet noget, og jeg har altid vidst, at jeg var adopteret. Mine forældre fortalte mig tidligt, at de havde været så heldige at få mig fra et børnehjem, fordi de ikke selv kunne få børn, fortæller 29-årige Bente Stylsvig Lyngsøe fra Ribe i Sønderjylland
Som teenager spurgte hun ofte sine forældre, hvem hendes rigtige mor var, men desværre kunne de ikke fortælle meget. De vidste, at Bentes mor var 25 år, da hun fik Bente, og fødslen blev registreret i Avedøre Sogn. Men det papir, hvor Bentes far havde noteret sig sit barns biologiske mors navn og fødselsdato, var desværre gået tabt. Dog mente Bentes far, at hendes navn var Lone Valentin. Hun var vist nok rejst til Tyskland kort tid efter, at hun havde født Bente.
Det er alt, hvad Bente ved, og igennem de sidste fem år, har hun flere gange forsøgt at finde kvinder med det navn, og dem er der mange af. Men hun fandt aldrig modet til at kontakte en eneste af dem.
- Jeg tror, at jeg var bange for at finde hende og opdage, at hun ikke ville kendes ved mig. Det er jo ikke sikkert, at hun har fortalt nogen om mig, og måske ville jeg bare være til besvær, forklarer Bente. Men efter at Bente selv blev mor, først til Viktor, som i dag er fire år, og siden Alanna for to år siden, er hun kommet på andre tanker.
Ingen mor kan vel ønske andet end at vide, hvordan det er gået hendes børn, tænker Bente. Derfor står hun nu frem med sit ønske og har sammen med Ude og Hjemme sat en eftersøgning i gang for at finde den kvinde, der fødte hende tilbage i januar 1981. Det må have været en hård fødsel, for Bente kom til verden med en brækket arm.
Bentes opvækst har heller ikke været en dans på roser: Da hun var et år, fik hendes mor konstateret sclerose, og den sygdom kom til at fylde meget i Bentes barndom. Da hun var tre år, blev forældrene skilt, og Bente blev boende hos sin mor. Faderen giftede sig på ny med en kvinde, som Bente altid har været glad for, og også betragter som en forælder.
På sporet
- Det er altså ikke fordi, jeg mangler en mor. Mine børn har nogle gode bedsteforældre, men der er så mange spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på. Jeg bebrejder ikke min biologiske mor noget og er sikker på, at hun gjorde, hvad hun mente var bedst for mig. Men jeg vil gerne vide, hvorfor hun tog den beslutning. Jeg vil også gerne vide, om jeg har søskende og blive klog på, hvem jeg ligner. Min mor er jo også den eneste, som kan fortælle mig om min biologiske far, forklarer Bente.
Hun er glad for, at hendes adoptivfar Jan selv har skubbet på, for at få hende til at søge sine rødder. Forholdet til Jan er varmt og kærligt. I dag er Bentes adoptivmor så mærket af sclerose, at hun sidder i kørestol og dårligt kan tale, og de to ses ikke så tit. Fordi moderen var syg, allerede da Bente var barn, havde hun ikke kræfterne til at følge sin datter rundt, og derfor kom Bente ikke så meget ud som sine venner. Hun havde tvært imod mange huslige pligter. Samtidig var hun en kraftig pige og blev drillet af klassekammeraterne.
Det var først, da hun begyndte på universitetet som 18-årig og mødte sin kæreste, den tre år ældre Brian, at hun fik sit selvværd tilbage. Brian Olsen, 32, arbejder i dag som plastoperatør, og Bente skal snart starte i et løntilskudsjob, efter at hun fik en rygskade for fire måneder siden. Familien bor i et lille hus i Ribe, hvor Brian er fra.
- Min søn Viktor har lært mig, at jeg er god nok. Med ham lykkedes det hele, og jeg havde pludselig en grund til at være stolt af mig selv. Jeg, som aldrig havde troet, at jeg skulle få mig en kæreste, og derfor heller ikke blive mor, griner Bente, som i dag er lykkelig med Brian og sine børn.
Egentlig havde Bente opgivet, at hun nogensinde ville få mere at vide om sin biologiske mor. Papirerne var jo væk, og det kunne jo være, at den ukendte mor havde giftet sig til et nyt navn og var blevet i Tyskland. Bente vidste ikke, at enhver dansk adopteret kan henvende sig til sin kommunes borgerservicecenter og få oplyst sin biologiske mors nuværende adresse, så længe den adopterede kender moderens navn og fødselsdato.
De oplysninger kan man få fra kirkebøgerne i det sogn, man er født i, og da Ude og Hjemme opsøgte kordegnen i Avedøre Kirke med en fuldmagt fra Bente, fik hun for første gang nyt om sin biologiske mor. Hun hedder ikke Lone Valentin, skulle det vise sig, men et lignende navn. Kordegnen kunne også oplyse, hvornår Bentes biologiske mor blev født, at hun er dansk statsborger, at hun er i live, og at hun bor i Danmark.
Ribe Rådhus kommer med forløsningen. Det kræver blot et enkelt opslag i databasen. Bentes hjerte banker hårdt i affekt. Hun ryster over det hele. Tårer triller ned over kinderne, men det er glædestårer.
- Det er fantastisk! Det hele er pludseligt så virkeligt, og nu tror jeg på, at vi en dag skal mødes, og at jeg kan få svar på nogle af mit livs gåder.
Læs om genforeningen i Ude og Hjemme nummer 13
