Jesper sætter sig nye mål

Jesper Sørensen er startet på EUC i Hjørring. Og snart er TV2 klar med to nye programmer om den charmerende 16-årige fra Nordjylland. Det skriver Billed-Bladet i denne uge.
LÆS OGSÅ: Derfor er Jesper så glad
Jesper Sørensen fik opfyldt et af sit livs helt store drømme, da det lykkedes ham at få årets progeria-træf til Danmark. Jesper selv er den eneste i Skandinavien, der er ramt af den sjældne sygdom progeria, der har den effekt, at kroppen ældes meget hurtigere end normalt.
Bliver i så godt humør
Efter benhårdt arbejde lykkedes det for Jesper og dem omkring ham, at få samlet så mange penge sammen, at han kunne invitere sine venner fra Progeria Family Cirkle til Danmark. Træffet i august blev til Jespers store glæde en kæmpe succes.
LÆS OGSÅ: Jesper møder Bubber
-Man bliver i så godt humør. Det er så stort, sagde en smilende Jesper, 16, på TV2/Nord under træffet.
Men Jesper er ikke typen, der bare hviler på laurbærerne. Han har sat sig nye mål i livet.
Fem dage fyldt med sjov
Han har tidligere fortalt, at han gerne ville arbejde med fødevarer. Han blev færdig med folkeskolen i sommer, og nu er han så ifølge Billed-Bladet startet på EUC Nord i Hjørring.
TV2/Nord har fulgt Jesper under forberedelserne til træffet i Danmark, hvor han samlede en stor del af de progeria-ramte børn i Europa og deres familier.
LÆS OGSÅ: Født uden blod i kroppen
De var også med, da han og vennerne under træffet var sammen i fem dage, hvor de blandt andet besøgte Fårup Sommerland, Rolds Skov, var til middag på Nørlund Slot, kørte i gokart og havde det i det hele taget sjovt sammen.
Resultatet af TV2/Nords filmen vil blive vist på TV2 i løbet af efteråret.