Når livet gør ondt

Klaus Pagh får ikke sin søn hjem

1. juni 2012 af Karin Heurlin
Myndighederne har talt. Sønnen kommer ikke hjem, men skal fortsat bo på børnehjemmet i Gentofte.

I denne uge fik Klaus Pagh en meddelelse, som gjorde den 76årige tidligere teaterdirektør ualmindelig trist.
Han får ikke sin otteårige søn Nikolai hjem i sin million villa i Hellerup, sådan som han ellers har håbet på. Drengen har boet på et børnehjem i Gentofte siden januar, og det skal han blive ved med, er myndighedernes konklusion.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

-Jeg fik tyve siders uforståeligt psykologisk snak," siger Pagh stille om konklusionen, som efterlod ham ulykkelig og fortvivlet.
-Det er klart, at jeg har det skidt. Det er som om, der er noget galt med mit hjem. I forvejen har jeg ikke mange kræfter, og det her tærer virkelig på dem," sukker han. Og det er langt fra første gang, han gør det, siden drengen kom til verden.

Stort set siden fødslen har forældrene kæmpet en ubærlig kamp om deres søn. En kamp, som endte med, at moren Karema Hviid tog drengen med til Kina for halvadet år siden, og dermed blev anklaget af Klaus Pagh for at bortføre ham.

Da hun senere vendte tilbage til Danmark, blev hun en kold vinterdag i januar stoppet på motorvejen med sønnen i bilen. Fra da af ændrede både hendes liv sig og ikke mindst drengens. Karema endte i fængsel i halvanden måned, og sønnen kom på børnehjem. Her sidder han endnu, hvilket naturligvis bekymrer begge forældre voldsomt.

-Min lille søn bor med fem store drenge fra Afghanistan og så et par stykker, der er endnu ældre. Der er slet ikke nogen på hans alder. Men han virker nu glad og tilfreds. Han indordner sig," siger Klaus Pagh, som har sin søn to gange om ugen i tre timer. Selvom Pagh er skuffet over, at det altså ikke bliver fast, så glæder han sig til på søndag, hvor Nikolai kommer for at fejre Paghs adoptivdatter, Pawarisas, fødselsdag, når hun fylder ni år.
-De to har det bare så godt sammen," siger han med en smule optimisme.

Læs hele dramaet mellem Klaus Pagh og Karema Hviid

Sponsoreret indhold