Når livet gør ondt

Kræftramt mor kæmpede til enden

31. juli 2012 af Nina Sommer
Alaina mistede retten over sine elskede børn, fordi hun var syg af kræft. Efter et års hård kamp fik hun dem endelig hjem - men kun for at sige farvel.
Foto: Privat
Foto: Privat

Da 38-årige Alaina Giordano fra USA i 2007 fik konstateret brystkræft, ramlede hendes verden. Tanken om, at hun ikke skulle se sine børn vokse op, var en ubærlig sorg for den unge mor, hvis kræftsygdom var i en kritisk fase.

Man skulle næsten ikke tro, det kunne blive værre. Men det kunne det. Det skete, da en dommer i april i fjor besluttede at fratage Alaina det eneste lyspunkt i hendes liv: datteren Sofia, 11, og sønnen Bud på seks år.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De skulle bo hos deres far, Kane Snyder, som Alaina var blevet skilt fra i 2010, fastslog dommeren, Nancy Gordon, som ikke mente, at børnene var tjent med at bo hos en mor, der alligevel skulle dø.

Kane valgte at flytte børnene til Chicago i staten Illionois, ca. 1.200 km fra Alainas hjem i Durham i staten South Carolina.

Læs også: Nu får hittebarnet en familie

Nægtede at give op
- Det giver ikke nogen mening at tage børnene fra mig, når det ikke er til at vide, hvor længe jeg skal leve, lød det fortvivlet fra Alaina efter dommen i 2011.

Men den unge mor nægtede at give op. Flere gange forsøgte hun at ophæve afgørelsen, men forgæves. I stedet måtte den kræftsyge og efterhånden meget svækkede mor rejse de 1.200 kilometer for at se sine elskede børn.

Alaina sammen med vennen, Pete
Kaufmann.

Alainas desperate kamp for retten til at være sammen med sine børn i den sidste tid af sit liv blev hurtigt kendt i USA.

På Facebook blev der startet en indsamling, så Alaina havde penge til at besøge børnene, og flere støtter tilbød at give hende husly, når hun var i Chicago.

I sidste måned blev Alainas bønner endelig hørt. Et år efter, dommeren fratog hende forældreretten over Sofia og Bud, fik den dødsyge mor endelig lov til at være sammen med sine børn i den sidste tid.

Læs også om Lili, der fik en fødselsdepression og ikke kunne elske sin børn

En måned sammen
Alaina nåede at have Bud og Sofia hos sig i en måned i hjemmet i Durham - så kunne hendes kræftsyge krop ikke mere.

Den 25. juni, med sine elskede børn ved sin side, lukkede den 38-årige mor øjnene for sidste gang og overgav sig til den sygdom, hun ikke kunne i favnen overvinde. Men kampen for at have sine børn hos sig i den sidste tid vandt hun trods alt, og Alaina står i dag med et eftermæle som en mor og kvinde, der kæmpede til det sidste for det vigtigste i sit liv.

- Alaina var nødt til at leve et liv på farten, hvilket tog hårdt på hendes helbred. Men tiden sammen med hendes børn gav hende styrke og optimisme, skriver hendes barndomsven, Pete Kaufmann, på Facebook til de mange mennesker, der støttede hende.

Læs også: De snød døden

Sponsoreret indhold