Kristinas slankekur blev en besættelse
Selvhadet var altoverskyggende. Overalt på værelset hang der selvskrevne sedler med budskaber som; "Jeg dur ikke til noget", "Jeg er grim", "Had mig, og jeg vil elske dig". Og smykkeskrinet var fyldt med små knive og skalpeller, som den unge pige kunne bruge til at skade sig selv med.
23-årige Kristina Nielsens mareridt startede uskyldigt. Som 12-årig var hun en af de piger i klassen, der vejede mest.
- Jeg var buttet og havde æblekinder. Pludselig hos sundhedsplejersken kom der tal på, og så var jeg den tykkeste, fortæller Kristina, der bor i Nykøbing Mors.
Læs om gudesmukke Carina, der endte med at være skind og ben på to år
Løj om maden
Det startede som en uskyldig slankekur, og Kristina fik ros for sit flotte vægttab. Men hun begyndte at lyve om, at hun havde spist morgenmad og frokost.
- Jeg blev sur, når mor opdagede, at jeg løj. Min familie holdt øje med mig af kærlighed, men jeg følte mig overvåget.
Derhjemme blev stemningen mere og mere anspændt. Kristina kom i ambulant behandling og aftalte med lægen, at hun skulle indlægges i 14 dage for at få et pusterum.
Under indlæggelsen tabte hun sig 4,5 kg og blev derfor ikke udskrevet.
- Jeg var vred. Jeg fik en kostplan i stedet for samtaler og behandling. De ville ikke snakke med mig, før jeg tog på, og mit eneste mål var at tabe mig, fortæller Kristina.
Kristina fik at vide, at maden ville blive blendet og komme ind gennem sonden, hvis hun ikke spiste.
- Jeg forsøgte at kvæle mig selv med ledninger og skar i mig selv. Når jeg havde spist noget, skar jeg lidt af mit maveskind, fortæller hun.
Læs også: Jeg ville være den tyndeste
Tæt på at dø
Da hun var faretruende tæt på at dø, kom hun hurtig op på en rimelig vægt. Hendes eneste mål var at komme væk fra den hadede afdeling. Indeni var hun stadig syg, og hun fortsatte med at skade sig selv. Den unge pige flyttede på et bosted, hvor hun selv bestemte, hvornår og hvor meget hun spiste., og hun begyndte at drikke en del alkohol med en anden pige.
- Jeg ikke kunne gå til eksamen, for jeg havde været fuld i et halvt år. Jeg lagde alle kortene på bordet over for min kontaktlærer. Jeg ville gerne have det, som når jeg var fuld - bare uden at drikke, forklarer Kristina, der begyndte at spise igen og først efter at have været igennem 10 psykologer fandt hun en, der kunne hjælpe netop hende.
Vil hjælpe andre
I dag er hun selv frivillig i PS Landsforeningen, hvor hun kæmper for at få ændret reglerne, så enhver selv kan vælge en psykolog.
- Jeg er ikke 100 procent rask. Jeg slås stadig. Hvis jeg er usikker, eller hvis der sker noget, jeg ikke helt kan kontrollere, kommer det tilbage, og så svinger vægten en del, siger Kristina. Hun drømmer om at uddanne sig til pædagog og arbejde på et bosted. - Jeg håber, jeg kan bruge alt det negative til noget positivt, siger hun.
