Når livet gør ondt

Lad mig beholde min søn

24. marts 2014 af Louise Søgaard, foto: Jacob Ljørring
Med hånden på sin store mave afviste 13-årige Angelica over for kommunen at få en senabort. Hun ville føde sit barn og være mor. Støtte kunne hun få hjemme hos sin mor. Men kommunen har valgt at sætte den unge mor og hendes lille søn i pleje uden for hjemmet. Mod hendes eget – og resten af familiens – ønske.

-Selv om du siger nej til en senabort, skal du ikke regne med, at du får lov at beholde dit barn. Sådan lød sagsbehandlerens bud på støtte til Angelica, da hun 13 år gammel var taget med sin mor, Rikke, op til et møde på kommunen.

Beskeden kom bag på dem begge. Familien havde aldrig før bedt om hjælp, og nu viste det sig, at de heller ikke skulle regne med en positiv kontakt til myndighederne. Rikke havde kontaktet kommunen, da hendes 13-årige datter blev gravid, for at underrette om, at Angelica var nødt til at udskyde sin skolegang. Det faldt hende slet ikke ind, at man ville tage barnet fra Angelica. Ligesom hun ikke kunne se noget galt i sin datters beslutning om at sige nej til en senabort.

Danmarks yngste mor: Angelica var 13 år, da hun blev gravid

Fødte og blev anbragt i plejefamilie

Men kommunen har med trussel om tvang anbragt den nu 14-årige mor og hendes spæde barn i en plejefamilie. Her skal Angelica bevise sine evner som mor, hvis hun vil beholde sin søn.

I sidste nummer af Ude og Hjemme fortalte vi, at Danmarks yngste mor fik en pjece om senabort med hjem fra sin scanning, der viste, at hun var 3 måneder henne i graviditeten. Men da hun opdagede, at barnet i hendes mave allerede var fuldt udviklet og havde fingernegle, nægtede hun at få en abort.

13-årige Angelica nægtede senabort

- Angelica var fast besluttet. Og selv om hun blev presset fra alle kanter, ville hun ikke høre tale om at dræbe sit barn. Sådan så hun på det. Hun tog det hele pænere end alle os andre. Hun var rolig og fattet, og hun glædede sig mere og mere, som hendes mave voksede, fortæller Rikke.

Mens Angelica blev større, besluttede Rikke sig for at flytte familien til et større hus. Det gamle hus var uegnet til et lille barn med sin farlige trappe. Barnebarnet, Frej, skulle have sit eget værelse, som Angelica straks gik i gang med at indrette i det nye hus med blå gardiner og matchende puslepude.

Spansk pensionist har født tvillinger

Men værelset står tomt. Angelica og Frej fik ikke lov at komme med Rikke hjem efter fødslen og de 10 dages ophold på hospitalet, som var et led i et projekt for unge mødre i Lolland Kommune. Rikke forstår ikke beslutningen.

14 år og supermor

- Angelica skulle kun have lidt hjælp til at amme ham i starten, ellers havde sygeplejersken et nemt job. De skulle ikke passe Frej. Det klarede Angelica uden hjælp. Som de sagde, har hun ikke brug for hjælp til at passe sit barn. Hun har kun brug for støtte, fordi hun er 14 år, fortæller Rikke.

Alligevel blev Angelica og Rikke indkaldt til et møde, mens Angelica stadig var indlagt, syv dage efter fødslen.

Lolland Kommune havde ifølge Rikke udarbejdet en handlingsplan for Angelica på baggrund af en generel opfattelse af teenagemødre.

19-årig føder verdens tungeste pige

- De forklarede, at de måtte formode, at Angelica opførte sig som alle andre teenagere. At hun ikke egnede sig som mor. Jeg tilbød at være værge for mit barnebarn og bad dem lave en forældreundersøgelse på mig også, men de var fast besluttede på at anbringe Angelica. Jeg fik valget mellem at skrive under på en frivillig anbringelse af Angelica og Frej eller at få Frej tvangsfjernet. Igen var Angelica mere voksen, end jeg næsten kunne holde ud. Hun sagde: Mor! Du skriver bare under. Frej har mere brug for mig, end jeg har for dig, fortæller Rikke.

Hun er skuffet over, at kommunen har kaldt hende ressourcesvag og brugt den betegnelse til at se bort fra Angelicas støtte i sit nærmeste netværk. Både hun og Frejs farmor står klar til at støtte Angelica og kæresten, Christian på 16 år, som er far til Frej. Angelicas to ældre søstre, der begge er flyttet hjemmefra, undrer sig også over, at deres mor bliver kaldt ressourcesvag.

13 tidlige tegn på graviditet

Tager mor i forsvar

- Mor har givet os en god opvækst. Vi har planer for vores liv. Vi studerer, og vi hverken drikker eller tager stoffer, forklarer Rikkes ældste datter, 22-årige Nicoline Larsen, der læser informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Universitet.

Søsteren Jessica tager ligeledes sin mor i forsvar.

- Havde det ikke været for min såkaldt "ressourcesvage" mor, var jeg aldrig kommet i gang med at læse hf på vuc. Hun var den eneste støtte, jeg havde, da jeg blev mobbet i skolen. Og det er hendes skyld, at man opdagede, at jeg var ordblind - ikke dum, fortæller 20-årige Jessica.

Anne blev mor efter 10 spontane aborter

Rikke har stadig sin 10-årige søn, Jamie, boende hos sig fuld tid, selv om hun er alene. Hun blev skilt fra hans far, da Jamie var lille.

Bliver overvåget konstant

Rikke har passet sit fuldtidsjob som omsorgsmedarbejder på Kofods Minde - en institution for udviklingshæmmede kriminelle i mange år. Hun betragter sit job som sit ønskejob, og hun forstår ikke, at hun kan blive betroet så vigtig en stilling, men ikke rollen som mormor.

- Anbringelsen er foreløbig på tre måneder, og jeg håber inderligt, at Angelica får lov at beholde Frej, og at de kommer hjem. Det er hårdt for hende, at hun hele tiden skal bedømmes og overvåges som mor. Mens hun var gravid, sendte kommunen hende til psykolog, og vedkommende indledte med at spørge, hvad hun vil gøre, når hun får tvangsfjernet sit barn. Ligegyldig hvad hun blev spurgt om, var Angelica bange for at svare forkert efter den udtalelse. I stedet for at skræmme hende og udsætte hende for så stort et pres, burde man da i stedet støtte og opmuntre hende med ros, når hun gør det godt. Det ville jeg gøre, hvis jeg fik lov, fortæller Rikke.

Her er verdens mindste baby - en lille fighter

Angelica selv tør ikke at kommentere sin sag. Hun lader sig gerne fotografere af Ude og Hjemmes fotograf, mens hun er på et af sine to ugentlige besøg hos sin mor.

Hun har tillid til, at hendes mor, Rikke, ved, hvad hun gør, når hun står frem og taler hendes sag. Som resten af familien ønsker hun at få lov at bo hjemme, indtil hun og Frej er store nok til at flytte hjemmefra sammen med Frejs far.

Her er gennemsnitsalderen før fødende i Danmark

20 myter om barnets køn:

20 myter om barnets køn

Sponsoreret indhold